København, 05/08/2025 - 16:07
Lektor sammenligner amerikansk våbenkøb med beskyttelsespenge
Europa er afhængig af amerikansk beskyttelse og køber derfor våben fra USA, som sendes til Ukraine.
Yevhen Titov/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Der er tale om en form for beskyttelsespenge, når europæiske lande går sammen om at købe amerikanske våben for at donere dem til Ukraine, ifølge lektor Peter Viggo Jakobsen.
Det skyldes, at USA har sået tvivl om støtten til Ukraine samt forsvarsalliancen Nato, hvor et afgørende element er artikel fem, som tilsiger, at et angreb på ét land er et angreb på alle.
- Du kan dels se det som støtte til Ukraine, men du kan også være fræk at se det som beskyttelsespenge, man betaler til USA, for at de fortsat skal bakke op om artikel fem-garantien.
- Fordi vi er så afhængige af amerikansk beskyttelse på den korte bane, så finder vi os i det, siger lektoren ved Forsvarsakademiet.
Særligt Ukraines luftforsvar er presset af angreb fra Rusland, som indledte en fuldskalainvasion i 2022. Siden har Vesten doneret våben og forsyninger til Ukraine.
Danmark, Sverige og Norge er tirsdag gået sammen om indkøb af våben fra USA til Ukraine i et nyt Nato-initiativ, som mandag så dagens lys for første gang. Det skyldes, at Europa ikke selv kan levere de nødvendige våben.
Landene vil sende amerikanske våben fra deres lagre til Ukraine, hvorefter de vil blive erstattet af tilsvarende våben og systemer. For at sikre en hurtig leverance til Ukraine har USA forpligtet sig på hurtig levering til Nato-landene.
Det giver god mening ifølge lektoren, for forsvarsalliancen Nato kan koordinere indkøb, så Ukraine modtager det mest nødvendige materiel og ikke får noget, som de har svært ved at bruge, hvilket er sket tidligere.
Det kan vise sig at blive den store udfordring at få leveret nye våben, og den danske regering har tidligere været frustreret over, at amerikanske virksomheder ikke leverer hurtigt nok. Men ifølge lektoren er det en afvejning.
- Det er hele tiden en afvejning over, hvor lidt vi kan nøjes med i Nato, og hvor meget vi kan give til Ukraine. Det må komme an på en konkret trusselsvurdering over risikoen for russiske angreb, siger Peter Viggo Jakobsen.
Han bemærker, at det ikke kun er amerikanske firmaer, der har leveringsproblemer, og at europæiske slet ikke er i stand til at levere de nødvendige våben.
Hvis våbnene gives til Ukraine, kan de være med til at mindske de russiske styrker og at sikre, at Rusland ikke indtager nyt territorium.
Initiativet er nyt og vil gøre en forskel ifølge lektoren.
- Det vil betyde, at Ukraine ikke taber krigen. Det vil ikke gøre en forskel på den måde, at Ukraine nu vinder krigen. Men det betyder, at de fortsat kan støtte Ukraine og gøre det svært for Rusland at erobre mere land, siger han.
Ukraine er relativt presset lang fronten, hvor en mindre by tirsdag er gået til Rusland, som ifølge lektoren angriber hårdere end nogensinde før.
Når de skandinaviske lande går sammen i donationen, vidner det om, at landene sammen med de baltiske lande øger samarbejdet og taler med én stemme, hvilket giver dem en større vægt i europæisk forsvars- og sikkerhedspolitik.
/ritzau/
