Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Køge, 20/11/2024 - 16:01

Politi afspærrer område i Køge efter mistænkeligt fund

Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste er kaldt til Køge, hvor der er fundet en mistænkelig genstand.

Steven Knap/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Midt- og Vestsjællands Politi har afspærret et område i Køge, efter at der er fundet en mistænkelig genstand.

Det oplyser vagtchef Michael Hymøller, der ikke kan sige mere om genstanden på nuværende tidspunkt.

- Der er nogen, der har fundet en mistænkelig genstand. Vi tager vores forholdsregler, siger han.

Derfor er Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste tilkaldt.

Politiet fik klokken 14.37 anmeldelsen om den mistænkelige genstand, som er fundet i en tunnel på Åkandestien i Køge.

Der er afspærret i et område på cirka 100 gange 100 meter. Politiet opfordrer til, at man respekterer politiets anvisninger.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek