Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 08/08/2023 - 08:00

Sådan får du dit barn til at glæde sig til madpakken

Det handler om at finde den rette balance mellem det mættende og det søde, når du kreerer frokosten, dit barn skal have med.

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

For at undgå at dit barn går sukkerkold i skolegården, skal du først og fremmest give hende medbestemmelse over, hvad der ryger ned i madkassen.

Det siger Heidi Isager, der er vanecoach hos Madroinstituttet og forfatter til bogen "Madpakker med madro".

- Når børnene får indflydelse, har de lyst til at spise det, de får med, siger hun.

Dermed ikke være sagt, at menuen fremover skal stå på mælkesnitter og chokoladepålæg.

- De skal tages med på råd, men det betyder ikke, at der er fuldstændig frit valg. Som forælder kan du sige: Vil du have pitabrød, rugbrød eller toastbrød med?, lyder det fra Heidi Isager.

Det gælder om at lade barnet beslutte udgangspunktet for madpakken, mens du som forælder tager dig af resten.

Falder valget for eksempel på toastbrød, kan du sørge for at købe noget groft af slagsen. Eller står den på pastasalat, så lad barnet vælge de tre grøntsager, der skal i.

Derudover er det ifølge Heidi Isager vigtigt at gøre den medbragte frokost nem at overskue. Det vil sige, at den skal bestå af få elementer, og at de skal pakkes ind på en måde, som gør, at barnet kan se, hvad der er hvad.

Vælg én ting, som udgør den mættende del af madpakken, og tilføj så noget sødt.

- Vi vil gerne lære børn, at sødt er mange ting. Det kan være vindruer, gulerodspandekager eller en figenstang. Noget, som er snackagtigt, og som de nemt kan tage i hånden og rende af sted med, siger hun.

Som den mættende del skal du endelig ikke afskrive en god gammeldags rugbrødsmad. Det siger Jon Fuglsang, der er lektor på Ernærings- og Sundhedsuddannelsen ved Københavns Professionshøjskole

- Har man en madkultur, hvor man spiser rugbrød, er det et godt sted at starte. Det er nemt, billigt, og der er en kæmpe ernæringsmæssig fordel ved at spise det, siger han.

Varier gerne pålægget, så barnet får andet end spegepølse og leverpostej. Det kan være hummus, æg eller fiskefrikadeller, som ryger ind i klapsammenmaden i stedet. Pålægschokolade er heller ikke ulovligt.

- Der er ikke noget galt i at spise pålægschokolade, men det stiller krav til den øvrige del af madpakken, understreger Jon Fuglsang.

Ligesom Heidi Isager anbefaler han, at barnet får nogle snacks med i tasken, der er nemme at gå til. Det kan være gnavegrønt, dadelkugler eller nødder, som også fungerer godt som små mellemmåltider i løbet af dagen.

Når hverdagen kører, forstår Jon Fuglsang dog godt, at madpakken kan føles som en overvældende opgave.

- Det er svært. For man vil gerne både give ens børn noget med, de godt kan lide, og sørge for, at de spiser sundt. Og man kommer nok aldrig helt til at gøre det godt nok, siger han.

Samme oplevelse har Heidi Isager. Hun mener, at forældre i dag stiller alt for høje krav til sig selv, når det gælder børnenes medbragte frokost.

- Sænk paraderne, og lyt til dit barn, så bliver der succes med madpakken, siger hun.

/ritzau fokus/

New York, 30/05/2025 - 19:50

Taylor Swift køber rettighederne til sin gamle musik tilbage

Chandan Khanna/Ritzau Scanpix

Rettighederne til Taylor Swifts tidlige musik har siden 2019 været centrum i en strid. Nu ejer hun dem igen.

Popstjernen Taylor Swift har købt rettighederne til sine seks første album tilbage.

Det skriver hun i et brev på sin hjemmeside.

- Al den musik, jeg nogensinde har skabt, tilhører nu mig, skriver hun.

Sagen går tilbage til 2019, hvor musikagenten Scooter Braun købte Swifts tidligere pladeselskab og med det også alle sangene fra "Taylor Swift", "Fearless", "Speak Now", "Red", "1989" og "Reputation".

Den, der ejer en masteroptagelse, bestemmer, hvordan den distribueres og bruges.

Kunstneren tjener stadig royalties, men at kontrollere masteroptagelsen gør det muligt at beskytte brugen af værket i fremtiden.

Ifølge BBC har Swift hele tiden beholdt sine rettigheder til udgivelse, fordi hun står som enten forfatter eller med-forfatter på musikken.

Det betyder ifølge BBC, at hun har været i stand til at sige nej til forsøg på at give andre selskaber tilladelse til at bruge sangene.

Swift har som et modsvar haft en ambition om at genindspille musikken for på den måde at reducere værdien af de originale optagelser.

Indtil videre har hun udgivet fire genindspillede album under titlen "Taylor's Versions".

- Mine fans ved, hvor vigtigt det her har været for mig. Så vigtigt, at jeg omhyggeligt har genindspillet og genudgivet fire af mine albums, skriver Swift i sit åbne brev.

Kun albummet "Reputation" og Swifts selvbetitlede debutalbum "Taylor Swift" mangler at blive genindspillet.

I fredagens besked bekræfter Swift, at hun har genindspillet de to album. De kan stadig "dukke op igen, når tiden er rigtig", skriver hun.

- Men hvis det sker, vil det ikke udspringe af sorg og længsel efter noget, jeg ville ønske, jeg havde. Nu vil det kun være en fejring, lyder det fra Swift.

Fordi Swift stadig har haft ret til at genindspille materialet og blokere brug af de originale optagelser, kunne man i sidste uge høre en ny version af sangen "Look What You Made Me Do" i den nye sæson af serien "The Handmaid's Tale".

Sangen er fra den endnu ikke udgivne genindspilning af "Reputation"-albummet.

Det fremgår ikke, hvad Taylor Swift har betalt for rettighederne til sin første album. Ifølge BBC blev musikkataloget solgt for 300 millioner dollar til den private kapitalfond Shamrock Capital i 2020.

Swift skriver i sit brev, at hun vil være Shamrock "evigt taknemmelig".

- Det her var en forretning for dem, men jeg føler virkelig, at de så, hvad det var for mig: mine minder, mit hårde arbejde, min håndskrift og mine årtiers drømme.

- Jeg er uendeligt taknemmelig. Min første tatovering skal måske være en stor trekløver midt i panden, skriver hun med henvisning til Shamrock, som på dansk betyder trekløver.

Der står rigeligt med penge på Swifts bankbog.

Hendes turné "Eras Tour", som efter næsten to år og 149 lande sluttede i december sidste år, indbragte over to milliarder dollar.

/ritzau/

Læs Mere >>

New York, 30/05/2025 - 19:07

Taylor Swift køber rettighederne til sin gamle musik tilbage

Rettighederne til Taylor Swifts tidlige musik har siden 2019 været centrum i en strid. Nu ejer hun dem igen.

Popstjernen Taylor Swift har købt rettighederne til sine seks første album tilbage.

Det skriver hun i et brev på sin hjemmeside.

- Al den musik, jeg nogensinde har skabt, tilhører nu mig, skriver hun.

Sagen går tilbage til 2019, hvor musikagenten Scooter Braun købte Swifts tidligere pladeselskab og med det også alle sangene fra "Taylor Swift", "Fearless", "Speak Now", "Red", "1989" og "Reputation".

Den, der ejer en masteroptagelse, bestemmer, hvordan den distribueres og bruges.

Kunstneren tjener stadig royalties, men at kontrollere masteroptagelsen gør det muligt at beskytte brugen af værket i fremtiden.

Ifølge BBC har Swift hele tiden beholdt sine rettigheder til udgivelse, fordi hun står som enten forfatter eller med-forfatter på musikken.

Det betyder ifølge BBC, at hun har været i stand til at sige nej til forsøg på at give andre selskaber tilladelse til at bruge sangene.

Swift har som et modsvar haft en ambition om at genindspille musikken for på den måde at reducere værdien af de originale optagelser.

Indtil videre har hun udgivet fire genindspillede album under titlen "Taylor's Versions".

- Mine fans ved, hvor vigtigt det her har været for mig. Så vigtigt, at jeg omhyggeligt har genindspillet og genudgivet fire af mine albums, skriver Swift i sit åbne brev.

Det fremgår ikke, hvad Taylor Swift har betalt. Ifølge BBC blev musikkataloget solgt for 300 millioner dollar i 2020.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 30/05/2025 - 09:00

FAKTA: Når du køber brugte varer af private

Når du køber brugte varer af en privat sælger, anbefaler jurist Martin Bruun, at du indgår en aftale med sælger, der indeholder følgende:

* Hvad der købes.

* Hvad prisen er.

* Hvad produktet skal kunne.

* Hvilke elementer af produktet, der ikke virker.

* Hvornår produktet skal leveres.

* Hvordan produktet skal leveres.

* Om der er fortrydelsesret, og i så fald hvor længe den varer.

Kilde: Martin Bruun, seniorjurist hos Forbrugerrådet Tænk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 30/05/2025 - 09:00

Kend dine rettigheder ved køb af brugte varer

Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix

Når du handler hos en virksomhed, er du vant til at kunne reklamere eller returnere et produkt, hvis det ikke fungerer. Handler du brugt, gælder andre regler.

Hvis du har brug for en ny mobiltelefon eller et par pæne sko til en særlig lejlighed, kan du ofte spare en del penge ved at købe brugt.

Men hvilke rettigheder har man egentlig, hvis man ikke er tilfreds med det produkt, man har købt på et af sommerens loppemarkeder eller på en online salgsplatform for brugte ting?

Ifølge Martin Bruun, som er seniorjurist hos Forbrugerrådet Tænk, er der flere ting, man skal være opmærksom på, og det er ikke altid lige let at finde rundt i.

Når man foretager forbrugerkøb - altså med en virksomhed - har man via lovgivningen nogle forbrugerbeskyttelsesregler, der ikke kan tages fra en.

Og virksomheden kan ikke ikke lave en aftale med dig, hvor du fraskriver dig rettighederne.

Det gælder blandt andet 14 dages fortrydelsesret på onlinekøb, to års reklamationsret og leveringsdato.

Men man er kun forbruger, når man handler med en erhvervsdrivende.

Så man kan godt sløjfe de gængse rettigheder, når man køber af private, og de almindelige forbrugerbeskyttelsesregler gælder kun, hvis parterne aftaler det.

Og her opstår en problematik.

- Når du handler på for eksempel Den Blå Avis eller på et loppemarked kan det være svært at vurdere, om man handler med en privatperson eller en erhvervsdrivende.

- For man ved ikke, om en person bare har stillet en bod op denne søndag, eller om han gør det hver eneste dag som en del af en forretning, siger Martin Bruun.

En udfordring ved køb på loppemarkeder er også, at det kan være svært at finde frem til sælgeren igen, hvis man er utilfreds med det købte produkt. Han anbefaler, at man altid anskaffer sig sælgers kontaktoplysninger.

Derudover kan det være svært at gennemskue, om den givne hjemmeside er sælgeren af produktet, eller om den bare formidler salget for en bagvedliggende privat sælger.

- Så når man køber af private, stiller det nogle højere krav til en som køber. Hvis rettighederne betyder noget for en, er man nødt til at aftale de her rettigheder, siger seniorjuristen.

Køber du noget i en tøjbutik, er du ikke forpligtet til at kigge nøje efter små fejl på varen.

Han påpeger dog, at der i flere private handler aftales, at det er "købt som beset", hvilket betyder, at køber erklære sig indforstået med produktets tilstand.

Og hvis man så senere opdager, at der er to store huller i ens nyanskaffede lædersko, så er det bare ærgerligt.

Gennem købeloven vil man altid være beskyttet, hvis den købte vare har mangler. Forskellen er bare, at hvis du reklamerer til en butik, så kan du tage det til Forbrugerklagenævnet.

Stejler en privat sælger over din reklamation, er du nødt til at gå til en domstol.

- Så selv om du har rettigheder, når du handler med private, er det mega bøvlet at håndhæve dem, siger Martin Bruun.

Så hvis produktet ikke har kostet det hvide ud af øjnene, orker man måske ikke at håndhæve rettighederne.

Er du i tvivl om, hvorvidt den vare, du overvejer at købe, virker, anbefaler han som udgangspunkt, at man holder sig fra den. Men er den lave pris alligevel en kende for fristende, bør du som minimum aftale dine rettigheder som køber.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek