Newzealandske Lorde gæster ikke kun Danmark og Royal Arena 8. december.

Den 28-årige sanger kommer også forbi den danske festival Syd for Solen næste sommer.

Det offentliggør Syd for Solen i en pressemeddelelse.

I alt er ni navne blevet offentliggjort, der blandt andre tæller Medina, det danske band Iceage, gruppen The xx og sangeren Blood Orange.

Den amerikanske sanger Ravyn Lenae, der har hittet med sangen "Love Me Not", kommer også forbi Valbyparken i 2026.

- De ni navne, vi i dag offentliggør, er meget sigende for, hvad Syd for Solen er for en festival.

- Vi ved, at vores gæster er nysgerrige og åbne for musikalske overraskelser, siger Xenia Grigat, der er programansvarlig for Syd for Solen, i pressemeddelelsen.

Xenia Grigat mener, at festivalen har formået at kombinere anerkendte internationale artister med kunstnere, der repræsenterer fremtidens musik.

De to danske bookinger beskriver den programansvarlige som den "musikalske diversitet", som Syd for Solen ønsker at præsentere for festivalgæsterne.

- Der er ganske enkelt tale om et eksklusivt lineup af artister, der virkelig har noget på hjerte, og med kvalitet, autenticitet og stærk live-performance til fælles, siger hun i pressemeddelelsen.

De sidste tre navne på koncertplakaten er det amerikanske band Turnstile, det australske band Amyl and the Sniffers og den amerikanske producer Dijon.

Sidstnævnte har været med til at producere albums for blandt andre Justin Bieber og Bon Iver. Nu vil Dijon "træde i karakter som banebrydende kunstner i eget navn", skriver Syd for Solen.

Festivalen annoncerede i slutningen af oktober, at man går væk fra genredefinerede dage med hver sit hovednavn. Fra 2026 vil man gå over i et mere traditionelt festivalformat, hvor musikgenrerne blandes alle festivaldage.

Det gør man for at "styrke musikprofilen", beskriver festivalen i pressemeddelelsen.

Festivalens billetsalg starter 7. november klokken 10.00.

Syd for Solen fandt sted for første gang i 2022 og vender tilbage for femte gang i august 2026.

/ritzau/

Ditte Okman er kendt som Danmarks ukronede sladderdronning, når hun uge efter uge sætter sig bag mikrofonen og deler saftige historier fra ugen, der gik, i programmet "Det, vi taler om" på Podimo.

Og faktisk er der så meget god sladder i Danmark, at det ikke er nok med et program, lyder det fra Ditte Okman.

Derfor udvider hun nu sit univers med en ny podcast hos Podimo, der får navnet "Ugens Okman - Danmarks bedste sladderportræt".

Det skriver podcastplatformen i en pressemeddelelse.

- Hvis du elsker "Det, vi taler om" og ikke kan få nok af sladder, så skal du lytte med. Her har vi nemlig tid til at gå endnu mere i dybden.

- Det er et portrætformat, hvor vi taler om hovedpersonen - ikke med dem. Jeg lover, at det bliver underholdende og anderledes i Danmarks bedste, nye sladderportræt, siger Ditte Okman.

I programmet zoomer værten og et panel af "skarpe stemmer" ind på ugens mest omtalte hovedperson - den person, som hele Danmark taler om.

Og sammen med eksperter, kilder og insidere kommer den 51-årige Ditte Okman til at gå helt tæt på historien fra de første rygter til de største afsløringer.

- Det er et tabloidt portrætformat, hvor intet bliver overset, lyder det om programmet.

Ditte Okmans nuværende populære sladderformat tog sin begyndelse på det hedengangne Radio24syv, inden det lukkede og slukkede.

Efterfølgende rykkede "Det, vi taler om" over på B.T., inden hun tog det med over på Podimo.

Ud over det ugentlige program, hvor hun inviterer et panel i studiet til en snak om ugens sladderhistorier, har "Det, vi taler om" også kastet en række livsshows med publikum af sig.

Den ukronede sladderdronning har desuden været vært på DR-programmet "Sladderhistorier", som dykker ned i store sladderfortællinger gennem historien.

Det nye format "Ugens Okman" har premiere den 13. november og udkommer hver torsdag på Podimo.

/ritzau/

* En analyse af børns fritidsliv fra Børns Vilkår fra i år har vist, at fritidsaktiviteter er en stor del mange af børns liv.

* For eksempel går 64 procent af børn i 4. klasse både i fritidsklub og til mindst én fritidsaktivitet.

* Fodbold er den mest populære aktivitet blandt drenge, mens gymnastik er mest populær blandt piger.

* Fritidsaktiviteter giver gode fællesskaber. For eksempel har otte ud af ti børn fået nye venner der, og flere føler sig mindre ensomme.

* Men mange børn og unge føler sig samtidig presset over at nå det hele i fritiden, særligt når de når teenagealderen.

Kilde: Børns Vilkår.

/ritzau fokus/

Fritidsaktiviteter kan få børnene væk fra skærmen og give dem et fællesskab.

Men hvad gør du, hvis dit barn ikke vil afsted?

Balancen mellem at skubbe på og samtidig lytte og respektere barnets ønske kan være svær at finde som forælder, forklarer pædagogisk konsulent og familievejleder Christina Abildgaard.

- Jo mere vi presser, jo mere holder barnet fast. Tryk avler modtryk, siger hun og uddyber:

- Derfor er det først og fremmest vigtigt at lytte til sit barn. Det skal være sjovt for barnet, og lysten skal være der. Det nytter ikke noget, at det er forældrenes ambitioner, der skal drive det.

For når barnet nægter at gå ind på fodboldbanen eller ikke vil afsted til spejder, er det, fordi barnet ikke er lige så klar til at gå i gang med den nye fritidsaktivitet, som mor eller far er, lyder det fra Christina Abildgaard.

- Det kan godt være en sorg som forælder, hvis man selv har en stor kærlighed til en bestemt sport. Men det er vigtigt at give barnet plads. Så kan det sagtens være, at barnet selv vælger aktiviteten til, hvis presset forsvinder, siger hun.

Men opgaven kan være svær, påpeger den pædagogiske konsulent.

Som forælder kan du stå i et scenarie, hvor du har betalt et kontingent for et halvt eller et helt år, og så vil barnet ikke afsted.

Her kan det være fint at være vedholdende til en vis grænse, siger Christina Abildgaard.

- Du kan for eksempel sige, at I sammen tager afsted de første fem gange og prøver det af. Så kan barnet selv beslutte, om det vil være med eller kigge på. Og hvis det så stadig ikke fungerer, er det okay at sige fra, foreslår hun.

Det handler om at give barnet nogle rammer, hvor det stadig har noget albuerum og følelsen af at være kaptajn på eget skib, uddyber Christina Abildgaard.

I Danmark har vi udviklet en kultur, hvor det er normalt, at børn skal gå til rigtig meget, siger Janne R. Mortensen. Hun er ekspert i præstationspsykologi og ejer af Mental Motion.

- Allerede fra 0. klasse har børn lange skoledage. Og det betyder, at de ofte er fyldt op, når de kommer fra skole og SFO, siger hun og fortsætter:

- Så hvis barnet ikke vil afsted til en fritidsaktivitet, er det ikke nødvendigvis et udtryk for modstand på den specifikke aktivitet, men mere at der ikke er mere overskud at give af.

Ifølge Janne R. Mortensen er der ingen grund til at forcere, at barnet skal gå til noget, fordi det gør "man" bare.

- Jeg ville ikke være så bange for at vente til, at mit barn var lidt ældre og mere modent til at håndtere flere input på en dag og dermed selv havde lysten eller kunne tage initiativet, siger hun og uddyber:

- Mens børnene er små, skal vi ikke være så bange for at gå imod den kultur, vi har, og sige, at mit barn ikke skal gå til noget, før det selv kan sætte ord på at have lysten, siger Janne R. Mortensen.

Det bakker pædagogisk konsulent og familievejleder Christina Abildgaard op om.

- Jeg synes, at familier skal huske at gå til familie - altså at man som forælder har en bevidsthed om at have kvalitetstid uden skærm og gryder, der skal røres i. Den nære kontakt giver så meget mere end at skulle afsted til svømning og så videre, siger hun.

/ritzau fokus/