København, 12/04/2026 - 14:00
Messerschmidt vil sætte sig i Præsidiet: Det er en snakkeklub
Dansk Folkepartis formand mener, at Folketingets Præsidium forsøger at frede regeringen. Formanden afviser.
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, har tænkt sig selv at indtage sit partis plads i Folketingets Præsidium.
Det siger han søndag i et interview med DR. Her langer han samtidig ud efter Præsidiet, som er Folketingets øverste ledelse.
- Præsidiet har udviklet sig til en snakkeklub, der handler om at frede regeringen, og det må vi ikke acceptere sker en gang til i det her Folketing.
- Derfor synes jeg, at vi skal mande op, og derfor synes jeg, det er naturligt, at jeg som formand nu træder ind der, hvor man netop kontrollerer regeringen bedst, siger han til DR.
Det er ifølge DR første gang, at en formand for et parti vil indsætte sig selv i Præsidiet i Folketinget.
Præsidiet består af Folketingets formand og fire næstformænd. Præsidiet holder øje med Folketingets indre forhold, for eksempel ledelse af møderne i Folketingssalen, drift og officiel repræsentation af Folketinget.
Folketingets formand bliver valgt af et flertal i Folketinget for et år ad gangen, når et nyt folketingsår begynder i oktober. De fire næstformænd kommer fra de fire største partier, som ikke har formandsposten.
Dansk Folkeparti blev det femtestørste parti målt på antal stemmer ved folketingsvalget, men er nu fjerdestørst alene målt på mandater, fordi Liberal Alliance har ekskluderet Cecilie Liv Hansen og nu har 15 mandater mod Dansk Folkepartis 16.
DF havde ikke plads i Præsidiet i seneste valgperiode, men havde fra 2015 til 2019 formandsposten ved Pia Kjærsgaard.
Søren Gade (V) har været formand for Folketinget siden 2022. Han siger i en skriftlig kommentar, at Folketingets Præsidium er et forum, hvor man taler sig til rette med hinanden.
- Præsidiet har ikke tradition for at være en politisk kampplads. Jeg tvivler på, at der ville komme noget godt ud af det. Vi træffer beslutninger, der vedrører alle partier og alle medlemmer.
- Derfor er det vigtigt, at beslutningerne har så bred opbakning som overhovedet muligt, siger han.
Søren Gade peger på, at der siden oktober 2024 ikke har været et flertal fra regeringspartierne i Præsidiet. På grund af afskalningen af folketingsmedlemmer hos Moderaterne røg partiet dengang ud af Præsidiet, så kun Socialdemokratiet og Venstre var tilbage fra regeringen.
De tre øvrige partier var Danmarksdemokraterne, SF og Liberal Alliance.
- Jeg mener også, at Morten Messerschmidts udtalelse om, at Præsidiet har fredet regeringen, rammer ved siden af. Siden 2024 har der været et flertal i Præsidiet mod SVM-regeringen. Da Jeppe Søe meldte sig ud af Moderaterne i 2024, forlod han også Præsidiet, fordi Moderaterne ikke længere var blandt Folketingets fem største partier.
- Han blev afløst af Liberal Alliances repræsentant. Det betød, at flertallet tippede fra regeringen til oppositionen. Det gav flertallet mulighed for at lægge en mere kritisk linje over for regeringen, hvis det var det, man ville, siger Søren Gade.
/ritzau/




