Kyiv, 11/08/2026 - 00:34
Borgmester melder om ballistiske missiler over Kyiv
Der høres natten til tirsdag eksplosioner i Ukraines hovedstad, hvor en lagerbygning meldes brudt i brand.
Af: /ritzau/
Rusland angriber tidligt natten til tirsdag Ukraines hovedstad, Kyiv, med ballistiske missiler.
Det melder myndigheder i den ukrainske hovedstad ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Ifølge Kyivs militæradministration er der udbrudt brand i en lagerbygning i et af hovedstadens centrale distrikter.
Borgmester Vitalij Klytjko melder, at beredskabet er rykket ud til distriktet Sjevtjenkivskyj.
Både nyhedsbureauerne Reuters og AFP har journalister, der fortæller, at de har hørt eksplosioner i den ukrainske hovedstad.
RITZAU




