Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Teheran, 04/03/2026 - 08:12

Ceremoni for afdød iransk leder ventes at vare tre dage

En kiste med afdøde Ali Khamenei vil stå i Teheran under en sørgeperiode på tre dage, som begynder onsdag.

Af: /ritzau/

Der vil blive afholdt en ceremoni i den iranske hovedstad, Teheran, hvor iranere kan tage afsked med den afdøde ayatollah Ali Khamenei.

Ceremonien vil ifølge iranske statsmedier begynde onsdag aften klokken 22 lokal tid, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den ventes at vare tre dage.

Nyhedsbureauet AP skriver, at der fra onsdag vil blive afholdt en national sørgeperiode på tre dage.

I den periode vil kisten med den afdøde leder ifølge iranske statsmedier stå i Teheran, skriver AP.

86-årige ayatollah Ali Khamenei blev dræbt i et israelsk-amerikansk angreb i Iran lørdag.

Han var den øverste leder i Iran.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek