Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 27/03/2024 - 16:29

Noller markerer rund fødselsdag med udstilling: Det giver mig håb

Niels "Noller" Olsen, den ene halvdel af Brødrene Olsen, måtte indstille sin musikalske karriere i 2019 grundet alvorlig sygdom.

Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

En hjerneblødning og kort derefter kræft var ved at tage livet af Niels "Noller" Olsen, og han måtte som følge af den alvorlige sygdom indstille sin musikalske karriere i 2019.

Den folkekære musiker, som udgør den ene halvdel af Brødrene Olsen, fandt en anden kreativ åre at udtrykke sig igennem. Han kastede sig over kunst, da han ikke kunne spille guitar mere.

I anledning af hans 70-års fødselsdag den 13. april bliver den runde milepæl markeret med soloudstillingen "Noller - Seventy" på Freitag Gallery i København.

Det annoncerer galleriet i en pressemeddelelse:

- Det har fyldt mig med kærlighed, at mine værker bliver taget så godt imod, og det har givet mig endnu mere lyst til at tegne og være kreativ, siger Noller og fortsætter:

- Det giver mig håb og en tak til min familie og venner, som altid har været der for mig, og som har reddet mig. Det er en tak til kærligheden og en tak til musikken.

Noller har spillet sammen med sin fire år ældre storebror, Jørgen Olsen, siden barnsben.

I begyndelsen af 70'erne dannede de duoen Brødrene Olsen, og i slutningen af årtiet deltog Noller og Jørgen Olsen for første gang i Dansk Melodi Grand Prix, da de gik på scenen med nummeret "San Francisco".

De har deltaget en del gange siden i grandprixet og sang sig i 2000 til tops med "Smuk som et stjerneskud", der vandt det internationale melodigrandprix, Eurovision, senere samme år under titlen "Fly on the Wings of Love".

Musikken er blandt det, der bliver hyldet i Nollers nye udstilling.

- Jeg har ladet mig inspirere af mit 70 år lange liv, som har budt på så mange store oplevelser samt op- og nedture, siger han endvidere i pressemeddelelsen:

- Mine tegninger er en del af fortællingen, og jeg lægger altid hele min sjæl i værkerne.

"Noller - Seventy" kan ses fra 5. til 7. april.

/ritzau/

London, 19/04/2025 - 11:23

Hypet chokoladebar får prisen på pistacienødder til at stige

Frank Hoermann / Sven Simon/Ritzau Scanpix

Der er pres på "pistacieverdenen" lige nu på grund af den meget omtalte dubaichokolade, siger nøddehandler.

Prisen på pistacienødder er skudt i vejret på grund af den pludselige popularitet, som den hypede dubaichokolade har fået.

Det skriver mediet Financial Times.

Dubaichokolade er en bar bestående af mælkechokolade, pistaciecreme og den tyrkiske filodej kadayif.

Chokoladen har opnået stor omtale efter blandt andet populære videoer på det sociale medie TikTok.

På grund af efterspørgslen er prisen på et kilo pistaciekerner steget fra omkring 110 kroner for et år siden til cirka 150 kroner nu, melder den britiske nøddehandler CG Hacking.

- Pistacieverdenen er i bund og grund udtømt lige nu, siger Giles Hacking fra nøddehandleren til det internationale erhvervsmedie.

Han forklarer, at en skuffende høst sidste år i USA har ført til mindskede beholdninger.

Samtidig er der flere nødder af en højere kvalitet, hvilket betyder, at der er færre af de billigere nøddekerner, som eksempelvis bruges til chokolade, lyder det.

Financial Times skriver, at Iran eksporterede over 40 procent flere pistacienødder til De Forenede Arabiske Emirater i de seks måneder frem til marts 2025, end landet gjorde i de 12 måneder forinden.

Det oplyser iranske toldmyndigheder til mediet.

Det står i modsætning til 2023, hvor udbuddet af pistacienødder oversteg efterspørgslen, og priserne faldt.

USA er verdens største producent af pistacienødder, mens Iran er den næststørste.

Den populære chokoladetrend har ført til debat om, hvorvidt de høje priser - som nogle gange er på over både 100 og 200 kroner for en bar - giver mening i forhold til det produkt, som folk køber.

Chocolatier og ejer af Nordic Chocolatiers Jakob Ørstrup har til Ritzau tidligere sagt, at han ikke er imponeret.

- Folk tror, de køber en lille smag af Dubais rigdom, men det er i virkeligheden en super tarvelig mælkechokolade med pistacie og kadayif-dej, siger han.

/ritzau/

Læs Mere >>

London, 19/04/2025 - 11:08

Hypet chokoladebar får prisen på pistacienødder til at stige

Frank Hoermann / Sven Simon/Ritzau Scanpix

Der er pres på "pistacieverdenen" lige nu på grund af den meget omtalte dubaichokolade, siger nøddehandler.

Prisen på pistacienødder er skudt i vejret på grund af den pludselige popularitet, som den hypede dubaichokolade har fået.

Det skriver mediet Financial Times.

Dubaichokolade er en bar bestående af mælkechokolade, pistaciecreme og den tyrkiske filodej kadayif.

Chokoladen har opnået stor omtale efter blandt andet populære videoer på det sociale medie TikTok.

På grund af efterspørgslen er prisen på et kilo pistaciekerner steget fra omkring 110 kroner for et år siden til cirka 150 kroner nu, melder den britiske nøddehandler CG Hacking.

- Pistacieverdenen er i bund og grund udtømt lige nu, siger Giles Hacking fra nøddehandleren til det internationale erhvervsmedie.

Han forklarer, at en skuffende høst sidste år i USA har ført til mindskede beholdninger.

Samtidig er der flere nødder af en højere kvalitet, hvilket betyder, at der er færre af de billigere nøddekerner, som eksempelvis bruges til chokolade, lyder det.

Financial Times skriver, at Iran eksporterede over 40 procent flere pistacienødder til De Forenede Arabiske Emirater i de seks måneder frem til marts 2025, end landet gjorde i de 12 måneder forinden.

Det oplyser iranske toldmyndigheder til mediet.

Det står i modsætning til 2023, hvor udbuddet af pistacienødder oversteg efterspørgslen, og priserne faldt.

USA er verdens største producent af pistacienødder, mens Iran er den næststørste.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 19/04/2025 - 10:00

FAKTA: Tegn med børn

* Nogle børn kan fint koncentrere sig om at sidde og tegne en fugl i haven eller en blomst, mens andre er mere utålmodige.

* En fin øvelse kan være at bruge udstoppede fugle som motiver, inden man går ud i naturen for at tegne de levende.  

* De udstoppede fugle flyver ikke væk, og børnene kan øve sig i at tegne uden at skulle koncentrere sig om også at være musestille.

Kilde: Jens Overgaard Christensen, der er kunstner, illustrator og forfatter med fokus på naturen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 19/04/2025 - 10:00

Fordyb dig i naturen med papir og blyant

Med få remedier og en god portion tålmodighed kan du komme tættere på naturen ved at udfolde dig kreativt midt i den.

En tur i skoven får en ekstra dimension, hvis du har blok og blyant med i tasken.

At fange naturen på papiret er nemlig en effektiv øvelse i nærvær, lyder det fra Jens Overgaard Christensen.

Han er kunstner og har illustreret et væld af naturbøger - senest "Fugle i haven" og "Fugle i skov og hegn", som netop er udkommet.

- Det er en meget intens oplevelse, når man sidder og forsøger at tegne en syngende stær eller en flok dansende brushaner. Du kigger intenst på det, du tegner, for at lære det at kende, siger han.

Selv om øvelsen kræver fokus, er der samtidig en stor ro forbundet med den.

- Du skal sidde stille længe og være villig til at fordybe dig og bruge tid på helt bestemte motiver, fortæller Jens Overgaard Christensen.

Vil du gøre ham kunsten efter og tegne fugle, handler det om at skrue godt op for tålmodigheden.

- Det svære ved fugle er, at de har det med at flyve væk. Så du skal prøve at skabe et scenarie, hvor du i ro og mag kan sidde og kigge på fuglene, uden at du forstyrrer dem, siger han.

Når du begynder at tegne, råder Jens Overgaard Christensen dig til at smide din perfektionisme væk og lade være med at gå alt for meget op i de små detaljer.

- Tegn nogle hurtige enkle skitser af fuglens statur og væsen, dens måde at bevæge sig på, siger han.

Skitserne kan du senere bruge til at lave nogle mere detaljerede billeder, når du er hjemme igen. Men ude på stedet handler det om at fange lige det øjeblik, der udspiller sig foran dig.

- Der er noget levende over den hurtige, lette tegning. Det mere gennemarbejdede har sin egen værdi, men det er også lidt tungere og mere fast. Det hurtige swung ligger tit i skitsen. Det er ens spontane oplevelse, man får med dér, fortæller Jens Overgaard Christensen.

Han bruger selv sine skitser som en slags erindringsfremkaldelser.

- Når jeg kigger på en skitse to år senere, kan jeg huske, måden fuglen sad på, og hvordan dens strubefjer så ud, mens den sang. De detaljer står klart frem for mig, selv om det måske kun er mig, der kan se dem. Skitser er på en måde noget meget personligt, fordi du skitserer netop din oplevelse.

Dine tegninger behøver derfor heller ikke have noget andet formål, end at du tilbringer noget tid i naturen, og det kan være, du får nogle uventede oplevelser med dig hjem.

- Hvis du nu sidder i din bil og tegner brushaner på Tipperne i Ringkøbing Fjord i to til tre timer, så ser du måske pludselig en rovfugl, der letter. Du oplever en masse ting undervejs, og du lærer naturens væsener at kende, som de nu er, siger Jens Overgaard Christensen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek