Den danskproducerede dokumentarfilm "Mr. Nobody mod Putin" er blevet shortlistet af oscarkomitéen i kategorien Bedste Dokumentarfilm.

Det skriver oscarakademiet på sin hjemmeside.

At være blevet shortlistet betyder ikke, at filmen er blevet endeligt nomineret til den prestigefyldte pris.

Det bliver først offentliggjort 22. januar næste år, hvor alle oscarnomineringer meldes ud.

"Mr. Nobody mod Putin" er blandt 15 film, der er shortlistet til en Oscar i kategorien.

Den danske oscarkomité udvalgte i september filmen som det danske bud på en oscarnominering i kategorien Bedste Internationale Film.

I den kategori er filmen blevet forbigået.

- Oscarkomitéen har peget på "Mr. Nobody mod Putin", fordi det er en sørgeligt aktuel film og et modigt portræt af et enkelt menneskes civile modstand et sted i verden, Putins Rusland, som vi lige nu har særligt meget opmærksomhed på, sagde Tine Fischer, direktør for Filminstituttet og forperson for den danske oscarkomité, i september.

Hun erkendte, at valget også kan give filmen øget synlighed i kapløbet om en Oscar i kategorien Bedste Dokumentarfilm.

- Man kan sige, at det er en bivirkning, at når man vælger den film, er det klart, at den også får ekstra synlighed i dokumentarkategorien.

Filmen er instrueret af den amerikanske instruktør David Borenstein, som har base i København.

Den er produceret af danske Helle Faber i samarbejde med det tjekkiske produktionsselskab Pink.

I filmen følger man den russiske lærer Pavel eller "Pasha" Talankin, som også er filmens medproducer.

Læreren dokumenterer, hvordan det russiske skolesystem og undervisningens indhold ændrer sig i takt med Ruslands invasion af Ukraine.

Filmen følger folkeskolelæren i to år, hvor han i protest har smuglet optagelser af propaganda- og krigsundervisning af elever på den skole, han underviste på, ud af Rusland.

Filmen havde premiere i februar ved dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX.

Den var i opløbet til at blive den danske indstilling sammen med "Den sidste viking" af Anders Thomas Jensen og "Begyndelser" af Jeanette Nordahl.

Vi skal ikke længere tilbage end 2022 for at finde en dansk dokumentarfilm, der fik opmærksomhed ved oscaruddelingen. Her blev "Flugt" nomineret i både kategorien Bedste Internationale Film og Bedste Dokumentarfilm.

Oscaruddelingen finder sted 15. marts 2026 i Los Angeles, USA, og markerer den 98. udgave af prisuddelingen af det, der er den mest prestigefyldte amerikanske filmpris.

/ritzau/

Den danskproducerede dokumentarfilm "Mr. Nobody mod Putin" er blevet shortlistet af oscarkomitéen i kategorien Bedste Dokumentarfilm.

Det skriver oscarakademiet på sin hjemmeside.

At være blevet shortlistet betyder ikke, at filmen er blevet endeligt nomineret til den prestigefyldte pris.

Det bliver først offentliggjort 22. januar næste år, hvor alle oscarnomineringer meldes ud.

"Mr. Nobody mod Putin" er blandt 15 film, der er shortlistet til en Oscar i kategorien.

Den danske oscarkomité udvalgte i september filmen som det danske bud på en oscarnominering i kategorien Bedste Internationale Film.

I den kategori er filmen blevet forbigået.

- Oscarkomitéen har peget på "Mr. Nobody mod Putin", fordi det er en sørgeligt aktuel film og et modigt portræt af et enkelt menneskes civile modstand et sted i verden, Putins Rusland, som vi lige nu har særligt meget opmærksomhed på, sagde Tine Fischer, direktør for Filminstituttet og forperson for den danske oscarkomité, i september.

Hun erkendte, at valget også kan give filmen øget synlighed i kapløbet om en Oscar i kategorien Bedste Dokumentarfilm.

- Man kan sige, at det er en bivirkning, at når man vælger den film, er det klart, at den også får ekstra synlighed i dokumentarkategorien.

Filmen er instrueret af den amerikanske instruktør David Borenstein, som har base i København.

Den er produceret af danske Helle Faber i samarbejde med det tjekkiske produktionsselskab Pink.

/ritzau/

* Du skal normalt tilmelde dig, før du kan optjene og få cashback.

* De vilkår, du får præsenteret, bør du nærlæse ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Her vil der blandt andet fremgå, hvordan du optjener og får cashback, samt hvordan dine data bliver behandlet.

* Det kan være en betingelse, at du skal have optjent et bestemt beløb, før pengene kan blive udbetalt.

* Hvis du returnerer et køb, kan den optjente cashback blive annulleret.

Kilder: Visa, MasterCard og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

/ritzau fokus/

Få penge tilbage, når du handler. Det lover flere udbydere, der tilbyder såkaldt cashback, hvor du får noget af dit købsbeløb tilbage, hvis du handler med et bestemt betalingskort eller bruger en specifik app.

Men der er i bund og grund tale om et loyalitetsprogram, som ikke nødvendigvis er gratis. Det fortæller forbrugerpolitisk chef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Susanne Aamann.

- Det er nok et lidt klassisk forbrugerråd, men det er altså vigtigt, at man sætter sig grundigt ind i vilkårene for cashback, før man tilmelder sig. For det er meget forskelligt, hvilke rabatter man får, og hvordan man kan indløse en eventuel besparelse, siger hun.

Hun anbefaler blandt andet, at du ikke stirrer dig blind på en rabat, da du måske kan finde bedre tilbud andre steder.

- Optjente point har til formål at skabe loyale kunder. Når man bruger sine point, sparer man måske lidt i den butik, hvor man indløser dem, men varen kan sagtens være billigere et andet sted. Vi opfordrer derfor til, at man altid undersøger markedet og priserne i andre butikker, siger hun.

Du bør også være opmærksom på, at du i nogle tilfælde betaler med data om din købsadfærd, som kan deles med tredjepart.

Desuden bør du undersøge, om du får cashback tilbage som rede penge på dit betalingskort, eller om du optjener point, som du kan bruge til at købe mere.

- Vi har også set eksempler på, at cashback bliver givet som rabat på et kreditlån, så det bliver nedskrevet, siger Susanne Aamann.

De to store kortudbydere Visa og MasterCard tilbyder eksempelvis cashback.

Hvis der er udgifter forbundet med at have bestemte betalingskort, risikerer du, at en eventuel rabat bliver spist op.

- Koster det for eksempel 500 kroner årligt, og man får 200 kroner tilbage i cashback, ender man med at have betalt 300 kroner for kortet, siger hun.

Der er også en anden relevant overvejelse. For hvis cashback er knyttet til et bestemt betalingskort, bliver både butikken og forbrugeren fastholdt, og det kan i nogle tilfælde betyde, at forbrugeren kommer til at betale mere.

Det vurderer Henrik Sedenmark, der er fagchef for betalinger og detailhandelsikkerhed i brancheorganisationen Dansk Erhverv.

- For langt de fleste butikker vil det være dyrere at modtage betaling med for eksempel visakort end med dankort. Den ekstra udgift er der kun én til at betale, og det er forbrugeren, siger han.

- Det samme gælder, når forbrugeren får en rabat. Så må den erhvervsdrivende typisk enten skrue på prisen eller hente pengene hjem på anden vis.

/ritzau fokus/