Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Kharkiv, 27/01/2026 - 20:16

Tre meldes dræbt i russisk angreb på passagertog i Ukraine

Rusland har udført et droneangreb på et passagertog i Ukraine ifølge Reuters.

Af: /ritzau/

Et russisk droneangreb har dræbt tre personer og såret to om bord på et passagertog i den nordøstlige Kharkiv-region i Ukraine.

Det oplyser den ukrainske anklagemyndighed ifølge Reuters.

Regionale anklagere oplyste, at toget blev ramt nær en landsby, mens det kørte fra byen Tjop til byen Barvinkove i Kharkiv-regionen.

Ifølge anklagemyndigheden ramte to droner et område langs toget, mens en tredje drone ramte en af togets vogne, skriver Reuters.

Der var angiveligt 155 passagerer om bord på toget.

/ritzau/Reuters

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek