København, 06/02/2025 - 15:37
Tilsyn med Efterretningstjenesterne får nye medlemmer
Tidligere forsvarsminister og tidligere vicepræsident ved EU-Domstolen er blandt medlemmerne af nyt tilsyn.
Af: /ritzau/
Der udpeges et nyt Tilsyn med Efterretningstjenesterne (TET), som for nylig fik mere magt til at kontrollere Politiets Efterretningstjeneste (PET).
Det var det uafhængige tilsyn, som med en pressemeddelelse i august 2020 udløste en af de største efterretningsskandaler i nyere tid. Der sættes torsdag navn på medlemmerne, hvilket har været ventet i et år.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Justitsministeriet.
- Vores efterretningstjenester er afhængige af, at deres arbejde og arbejdsmetoder ikke kompromitteres, og der er af den grund kun i begrænset omfang indsigt i deres arbejde, siger justitsminister Peter Hummelgaard (S).
I juni 2024 vedtog et bredt flertal i Folketinget ændringer af blandt andet PET-loven med det overordnede formål at styrke tilsynet.
Lovændringerne indebærer, at tilsynet har fået nye kompetencer og nye måder at arbejde på.
I en årrække var landsdommer Michael Kistrup formand for tilsynet, men nu tager tidligere højesteretsdommer og vicepræsident ved EU-domstolen Lars Bay Larsen over.
Michael Kistrup blev landskendt, da han var medafsender på en sønderlemmende kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste, der blev en stor sag i medierne og efterretningsmiljøer, men blev underkendt af tre landsdommere.
Desuden var han formand for Minkkommissionen og en kort overgang den nedlagte Irak- og Afghanistankommission.
De nye medlemmer består af tidligere forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) topchef i Danske Rederier Anne H. Steffensen, viceadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Pernille Knudsen, og Rasmus Blaabjerg, der er advokat og partner hos Civitas Advokater.
Hidtil har det bestået af to professorer, en juridisk chef for Kommunernes Landsforening samt direktør for Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker.
Tilsynet vakte i 2020 stor opsigt med en kritisk pressemeddelelse om Forsvarets Efterretningstjeneste, FE. Regeringen - i form af Socialdemokratiet - valgte at hjemsende ledende medarbejdere i FE.
I et interview med Politiken sagde Kistrup, at reaktionen var mere alvorlig, end han havde regnet med. Det udløste FE-sagen, som løb ud i sandet, da anklagemyndigheden droppede sagen efter flere kendelser i Højesteret.
Ved udgangen af 2023 indgik regeringen og SF en aftale om tilsynet og Folketingets kontroludvalg efter et højspændt forløb, hvor SF løb fra en aftale med oppositionen om at undersøge FE-sagen. Der var alligevel ikke flertal.
I stedet støttede SF nu regeringens forslag om en begrænset undersøgelse forankret i Justitsministeriet. Til gengæld gik regeringen med til at styrke tilsynet og at lade sagen om Ahmed Samsam blive undersøgt.
Hidtil har tilsynet fokuseret på tjenesternes behandling af personoplysninger. Men fremover skal der føres tilsyn med tjenesternes operative opgaver.
Tilsynet skal rapportere til Folketingets kontroludvalg, hvor der er tavshedspligt.
I helt særlige tilfælde kan PET nægte at give oplysninger til tilsynet.
PET har en whistleblowerordning, som er forankret i Justitsministeriet. Men den skal fremover hører hjemme under tilsynet.
/ritzau/
