Roskilde, 25/03/2026 - 17:27
Tog begynder at køre igen efter personpåkørsel i Trekroner
Togtrafikken blev onsdag standset efter en personpåkørsel. Sent onsdag eftermiddag kører de igen.
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Togtrafikken holdt onsdag eftermiddag stille med Høje Taastrup og Roskilde.
Årsagen var en personpåkørsel ved Trekroner, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Personpåkørslen betød, at DSB indsatte togbusser på strækningen og aflyste en række regionaltog og myldretidstog.
Men sent onsdag eftermiddag er togene så småt begyndt at køre igen.
Det oplyser DSB på sin hjemmeside.
Her lyder det, at man kan møde togbusser indtil klokken 17.30.
Der er også risiko for, at der fortsat kan forekomme forsinkelser og aflysninger ifølge DSB.
Politiet har ikke oplyst nærmere om personpåkørslen, eller om den påkørte persons tilstand.
/ritzau/




