Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

05/06/2024 - 10:00

Skal bilen rustbeskyttes? Spørgsmålet deler eksperterne

Her får du eksperternes råd til, hvornår - og hvorvidt - du bør køre bilen hen til en gang rustbeskyttelse.

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Af: Af Anna Raabæk, Ritzau Fokus

Bilen skal gerne stå pæn og ren - og nødigt være dækket af et lag rust på de vitale dele.

Men om du som bilejer skal tage affære for at undgå det rødlige overfladeangreb, er der delte meninger om. Faktisk helt ude i hver sin ende af spektret.

Som fortaler for rustbeskyttelse står bilejernes interesseorganisation, FDM, og Tom Westersø Larsen, som er teknisk konsulent samme sted. Hans råd er at gå i gang med behandlingen så snart som overhovedet muligt.

- Jo tidligere, jo bedre. Det vil sige, at det er langt bedre, at man tager sin nye bil og kører til sit rustbeskyttelsescenter, for så er vedhæftningsevnen bedre. Hvorimod hvis du har kørt lidt ude på vejen, og der er salt og grus og så videre på, så bliver det godt nok renset af, men det er jo ikke sikkert, at man får hver en lille hulrum og kant med.

- Når man producerer en bil i dag, gør man mindre og mindre ud af rustbeskyttelsen, i forhold til hvis vi kigger nogle år tilbage. Så i mange tilfælde er biler - også til en halv million eller mere - rå, så det faktisk er karosseriplader, man kan se under bilen, siger Tom Westersø Larsen.

I Tom Westersø Larsens øjne skal en fabriksny bil altså ideelt set køre sin første tur direkte hen til rustbeskyttelsescenteret.

Spørger man til gengæld Ole Raal, som er faglærer på personvognsmekaniker-uddannelsen på Techcollege i Aalborg, er det skønne, spildte kræfter.

Bilen bør være gearet til vind og vejr, og er den ikke det, er det op til fabrikanten at gøre noget ved det - det er ikke noget, du som forbruger skal bruge tid eller penge på.

- Jeg ville kigge på fabrikantens garantiordning for karosseri og gennemtæring. Jeg ville overlade til fabrikantens produktansvar, siger faglærer Ole Raal.

Gennemtæringsgarantien er for en del bilmærker på 8 år, og for en lang række er den på 12 år. For enkelte mærker er den lavere.

- Vi har tradition i Danmark for at rustbeskytte forholdsvis meget. Det skyldes nok, at vi ligger i et område, hvor det ruster en del. Geografien har en del at sige. På vestkysten er bilerne mere udsatte, siger han.

Det skyldes blandt andet havgus fra Vesterhavet, som giver mere saltholdig fugt i luften - en kombination, som er hård ved stål og jern.

- Men de traditionelle bilfabrikanter har en årelang erfaring med at samle tingene, så de kan holde til klimaet også her i rimelighed. Så kan man måske stille spørgsmålstegn ved nogle af de nyere mærker, siger Ole Raal.

En ting, begge bileksperter kan blive enige om, er, at det er en fordel at holde bilen pæn og ren. Så er hverken metaldelene eller lakken mere udsat end højst nødvendigt.

Hvis du tager en tur i vaskehallen, er der dog en enkelt ting at være opmærksom på, bemærker Tom Westersø Larsen:

- Hvis man ikke har rustbeskyttet bilen, så bør man undervognsspule, når man kører i vaskehal.

- Hvis man har rustbeskyttet sin bil, så skal man ikke undervognsspule, for så spuler man rent faktisk noget af rustbeskyttelsen af, forklarer han.

/ritzau fokus/

Atlanta, 15/07/2025 - 03:00

Ikke-udgivet Beyoncé-musik stjålet fra koreografs bil

Parkwood Entertainment/Reuters

Harddiske med sange, der ikke er blevet udgivet, er stjålet fra bil, som blev brugt af koreograf og danser.

Uudgivet musik fra den amerikanske sanger Beyoncé er blevet stjålet fra en bil i Atlanta i den amerikanske delstat Georgia.

Det skriver mediet BBC.

Tyveriet fandt sted den 8. juli - få dage inden, at Beyoncé spillede den første af fire koncerter i byen som del af sin Cowboy Carter-turné.

Her blev en række genstande stjålet fra en lejebil, som blev brugt af sangerens koreograf og af en af hendes dansere.

En politirapport viser, at harddiske med sange, der endnu ikke er blevet udgivet, er blandt de stjålne sager. Også dokumenter med planer for hendes shows og sætlister til tidligere og kommende koncerter blev stjålet fra bilen.

Politiet i Atlanta siger, at der er blevet udstedt en arrestordre på en mistænkt. Vedkommendes navn er dog ikke blevet offentliggjort.

Christopher Grant, som er koreograf for Beyoncé, og danseren Diandre Blue forklarer til politiet, at de havde parkeret den lejede bil, som var en sort Jeep Wagoneer, for at gå ind i et spiseområde med madboder, som lå i nærheden.

Da de vendte retur, var bilens bagrude blevet smadret, og to kufferter var forsvundet, lyder det i politirapporten om hændelsen.

De to har også fortalt til politiet, at de i bilen også havde oplysninger til Beyoncé, som de kalder meget personlige og følsomme.

Fra bilen blev der desuden stjålet en bærbar computer, designertøj og et par Airpods fra Apple.

Myndighederne har forsøgt at bruge en funktion, hvor man kan spore computer og Airpods, til at finde ud af, hvor de stjålne ting er, fremgår det af politirapporten.

Myndighederne har også undersøgt bilen for fingeraftryk, og de fandt i den forbindelse to "meget lette" aftryk, lyder det.

Det er umiddelbart uklart, hvorvidt de stjålne genstande er blevet fundet.

BBC har rakt ud til en repræsentant for Beyoncé vedrørende sagen, men sangeren er ikke umiddelbart vendt tilbage.

Beyoncé spillede Cowboy Carter-turnéens første koncert i Atlanta den 10. juli. Den sidste finder sted mandag aften amerikansk tid.

/ritzau/

Læs Mere >>

Atlanta, 15/07/2025 - 02:44

Ikke-udgivede Beyoncé-sange stjålet fra koreografs bil

Harddiske med sange, der ikke er blevet udgivet, er stjålet fra bil, som blev brugt af koreograf og danser.

Uudgivet musik fra den amerikanske sanger Beyoncé er blevet stjålet fra en bil i Atlanta i den amerikanske delstat Georgia.

Det skriver mediet BBC.

Tyveriet fandt sted den 8. juli - få dage inden, at Beyoncé spillede den første af fire koncerter i byen som del af sin Cowboy Carter-turné.

Her blev en række genstande stjålet fra en lejebil, som blev brugt af sangerens koreograf og af en af hendes dansere.

En politirapport viser, at harddiske med sange, der endnu ikke er blevet udgivet, er blandt de stjålne sager. Også dokumenter med planer for hendes shows og sætlister til tidligere og kommende koncerter blev stjålet fra bilen.

Politiet i Atlanta siger, at der er blevet udstedt en arrestordre på en mistænkt. Vedkommendes navn er dog ikke blevet offentliggjort.

Christopher Grant, som er koreograf for Beyoncé, og danseren Diandre Blue forklarer til politiet, at de havde parkeret den lejede bil, som var en sort Jeep Wagoneer, for at gå ind i et spiseområde med madboder, som lå i nærheden.

Da de vendte retur, var bilens bagrude blevet smadret, og to kufferter var forsvundet, lyder det i politirapporten om hændelsen.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 14/07/2025 - 11:00

FAKTA: Buksbomhalvmøl er ikke invasiv

* Buksbomhalvmøl er en relativt ny art i Danmark. Den kommer oprindeligt fra fugtige, subtropiske områder i Østasien.

* Den blev første gang registreret i Danmark i 2013 og har siden spredt sig.

* Arten kan dog ikke betegnes som invasiv, fordi den ikke truer bestande af nogen hjemmehørende arter.

* Buksbomhalvmøllets larver minder om larverne fra stor kålsommerfugl.

Kilde: naturbasen.dk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 14/07/2025 - 11:00

Hold øje med disse ubudne gæster i haven

Francois Nascimbeni/Ritzau Scanpix

Sommeren byder på irriterende plageånder, der æder sig gennem dine afgrøder og planter.

Du er langtfra ene om at nyde haven under sommersolen. Både bede, buske og græsplæne kan blive ædt ihjel af umættelige larvemunde.

Her er tre ubudne gæster, du skal holde øje med.

1) Kållarver.

Dyrker du rucola, pak choi eller andre kålsorter i køkkenhaven, kan du være temmelig sikker på at få besøg af kålsommerfuglen, som ynder at lægge sine æg i netop kålplanter.

Og får laverne lov, spiser de gerne hele bedet, fortæller Anja Kelvin, der er anlægsgartner hos den almennyttige organisation Haveselskabet.

- Man kan undgå det ved at lægge en fiberdug eller et finmasket net hen over bedet, siger hun og råder til, at du placerer nettet på en måde, hvor det er en smule hævet over planterne.

På den måde kan du forhindre, at kålsommerfuglen presser sit læggeorgan ind mellem maskerne i nettet og lægger æg på bladene.

Alternativt kan du hver aften gå en tur i haven og kigge efter og fjerne de små klaser af æg, der som oftest findes på bagsiden af kålbladene.

2) Gåsebiller.

Skuer du over din græsplæne i juli, kan du være uheldig at få øje på en sværm af gåsebiller. Deres larver spiser græsrødderne, og det kan i værste fald føre til, at store dele af plænen ødelægges.

- Græsset falder i store flager. En måde at undgå det på er ved at holde græsplænen gødet, så rodnettet er i stand til hele tiden at vokse, siger Peder Glud, der er uddannelsesleder på anlægsgartneruddannelsen ved Jordbrugets UddannelsesCenter Århus.

Gåsebillelarverne kan også bekæmpes med biologisk bekæmpelse. Det er muligt at købe en slags mider, som sættes ud, og som spiser larverne.

- Fuglene spiser også mange af dem. Så det er en god ting at sætte redekasser op, så du sørger for, at der er fugle i haven, siger Peder Glud.

3) Buksbomhalvmøl.

Havens stedsegrønne buksbom kan ad flere omgange gennem sommeren blive ramt af angreb fra buksbomhalvmøl. Igen er det larverne, der gør stor skade.

- De spiser bladene på buksbom ret voldsomt og hurtigt. De har en dobbeltcyklus, så larverne er store nu og forpupper sig, og så kommer der en generation mere, som kan nå at give den gas, inden sommeren er omme, siger Anja Kelvin fra Haveselskabet.

Hendes bedste tip er at gøre det til en vane løbende at fjerne larverne en efter en. Hvis du har høns, kan du smide larverne ind til dem. Ellers anbefaler Anja Kelvin, at du smider larverne ud med det grønne affald.

- Smider du dem på komposten, kravler de bare tilbage, siger hun.

Alternativt findes der biologiske bekæmpelsesmidler, som du kan sprøjte buksbommen med.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek