Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Madrid, 10/07/2026 - 09:57

19 mennesker savnes under dødelig naturbrand i Sydspanien

Hundredvis af brandfolk er sat ind i kampen mod flammerne i Sydspanien. Mindst 11 er døde, og 19 savnes.

@plan_infoca Via X/Reuters

Af: /ritzau/

Der er fredag 19 mennesker, som der ikke er gjort rede for, under en dødelig naturbrand i Sydspanien.

Det siger lederen af regionen Andalusien, Juanma Moreno, til radiostationen Cadena Ser fredag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Branden har kostet mindst 11 mennesker livet.

Hundredvis af brandfolk er blevet sat ind i kampen mod flammerne nordøst for Almeria.

Vidner siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at branden kan være begyndt ved, at en elledning faldt ned og satte ild til buskads.

Myndighederne sagde tidligere, at 12 var døde i branden, men har nedjusteret dødstallet. De har dog samtidig sagt, at tallet kan stige.

RITZAU

TjekDet - faktatjek