København, 16/05/2026 - 13:10
Mindst otte personer mister livet i kollision mellem bus og tog
Et godstog er lørdag kollideret med en bus i Bangkok. Ulykken har kostet mindst otte livet, mens 25 er sårede.
Athit Perawongmetha/Reuters
Af: /ritzau/
Mindst otte personer er lørdag døde i en ulykke, hvor et tog er kollideret med en bus og flere biler i Thailands hovedstad, Bangkok.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Ifølge bureauet er yderligere 25 blevet såret i kollisionen, der udløste en brand, som omsluttede bussen og flere biler i nærheden.
Redningsarbejdere forsøgte at redde sårede personer ud af vraget, mens brandvæsnet arbejdede på at få kontrol med branden.
Der er til eftermiddag dansk tid kontrol med branden.
/ritzau/




