Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 25/02/2024 - 08:00

Dansk rockstjerne tilbage til rødderne: Det pirrede nysgerrigheden

Der er virkelig noget, vi kan lære i den østlige filosofi i forhold til balancen mellem krop og sind og hjerte, mener rockmusikeren Sharin Foo.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Midt på en begravelsesplads i Sydkorea følte musikeren Sharin Foo sig pludselig som en del af noget større.

Hun mærkede forbindelsen til sine forfædre, til sit ophav, som ruller i årerne på hende.

- Det er rigtigt godt at blive mindet om, hvad det er, jeg er en del af, siger hun.

Sammen med otte andre kendte danskere - blandt andre tv-vært Sarah Grünewald og skuespilleren Esben Dalgaard - er Sharin Foo draget til Sydkorea, hvor hun som en del af TV 2-programmet "Shaolin" bliver introduceret til den ældgamle kinesiske livsfilosofi af samme navn.

Gennem meditation, åndedrætsøvelser og kampkunst er shaolin en søgen efter at blive den bedste version af sig selv.

- Der var noget ved det, som var meget familiært, og som jeg kunne genkende i det små og i det store, fortæller Sharin Foo.

- Det er en tilgang, jeg havde lyst til at genbesøge, fordi jeg har været tæt på den i min opvækst gennem min farfar.

Sharin Foo har asiatiske aner. Hendes efternavn klinger derfra og stammer fra hendes farfar, som kom fra Kina.

Mens Sharin Foo har rødder i Asien, har hun brugt en stor del af sit liv i USA. Hun rejste over Atlanten omkring 00'erne for at forfølge en drøm om en international musikkarriere. Privat stiftede Sharin Foo også familie og har en stor datter med sin amerikanske eksmand.

Efter 17 år i USA vendte Sharin Foo tilbage til Danmark i 2019. Ved siden af musikken - både med The Raveonettes og med sin søster, Louise Foo, i duoen Søstr, underviser Sharin Foo på Rytmisk Musikkonservatorium i København, hvor hun er ansat som adjunkt.

Selv om hun er født og opvokset i det jyske, tilbragte Sharin Foo også tid i Kina.

- Da jeg var i Kina som barn, var det sådan noget med, at vi lavede nogle små bederitualer. Der er virkelig noget, vi kan lære i den østlige filosofi i forhold til balancen mellem krop og sind og hjerte. Det synes jeg, jeg har oplevet eksemplificeret gennem min farfar, fortæller Sharin Foo.

- Han gik bort for 20 år siden, så for mig var det et besøg af den følelse og blive mindet om det. Jeg var interesseret i, hvad den oplevelse kunne bringe med sig af personlig udvikling. Hvad kan jeg opdage, eller er der nogle steder, jeg kan komme hen, hvor jeg ikke har været? Det pirrede min nysgerrighed.

Kampsport og træning er også en del af shaolin, og det udgjorde en stor del af programmet i de 12 dage, optagelserne varede.

- Skal jeg være helt ærlig, så savnede jeg måske personligt en dybere spirituel praksis dernede, lyder det fra Sharin Foo.

- Jeg følte, det var en bootcamp med meget træning, hvilket også var interessant. Men jeg havde håbet på, der var mere af det introspektive. Men jeg holdt enormt meget af at være fuldstændig uden telefon. Det var en ret stor oplevelse, fortæller hun.

Lige så snart Sharin Foo og de otte andre kendisser ankom til templet i Sydkorea, hvor deres forløb i shaolin-filosofien udspillede sig, fik de inddraget deres telefoner.

Dem fik de først udleveret igen, da de skulle hjem.

- Det var enormt sundt. Og tankevækkende, fortæller Sharin Foo.

- Den form for fordybelse var rigtig fin, synes jeg. Det er noget, jeg håber, jeg kan tage med mig og huske på og gøre nogle gange - at trække sig fra den form for stimuli, siger hun og fortsætter:

- Vores verden går i virkeligheden så stærkt.

I shaolin lærte Sharin Foo, at man kun skal og kan gøre én ting ad gangen.

- Det er sådan noget, der sidder fast i mit hoved nu i min hverdag, når jeg synes, jeg skal være så effektiv hele tiden og multitaske. Det er virkelig en påmindelse om at være nærværende i livet og i sig selv med andre mennesker.

"Shaolin" kan ses på TV 2 og TV 2 Play.

/ritzau/

Los Angeles, 03/12/2025 - 22:26

Læge får fængsel for at levere ketamin til Matthew Perry

Robyn Beck/Ritzau Scanpix

I alt menes fem personer at have været involveret i "Venner"-stjernen Matthew Perrys død.

En læge, som har erkendt at have forsynet skuespiller Matthew Perry med stoffet ketamin, er onsdag blevet idømt to et halvt års fængsel.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Lægen Salvador Plasencia er den første af de i alt fem personer, som er blevet dømt i forbindelse med skuespillerens død, der modtager sin straf. Det skriver ABC News.

54-årige Matthew Perry, der er kendt for sin rolle som Chandler Bing i tv-serien "Venner", døde i oktober 2023.

Han druknede i sit badekar efter at have mistet bevidstheden som følge af blandt andet at have indtaget ketamin.

ABC News skriver, at anklagemyndigheden i sagen krævede en straf på tre års fængsel til lægen.

Hvis sagen var endt i retten uden en tilståelse, kunne han have fået op til 40 års fængsel ifølge Reuters.

Anklageren har blandt andet argumenteret for, at lægen ville forsøge at udnytte "Perrys medicinske svaghed" for at tjene penge ifølge mediet.

Plascencia erkendte i sommer sin rolle i Matthew Perrys død.

Da han tilstod, fortalte han, at han havde injiceret Perry med ketamin i ugerne op til skuespillerens død.

Det skulle være foregået både i Perrys hjem og på en parkeringsplads i Santa Monica og uden nogen medicinske årsager til det.

Ketamin er et hallucinogent og smertestillende stof, der hovedsageligt anvendes som bedøvelse til større dyr i forbindelse med en operation.

Det kan også bruges som medicin til mennesker til behandling af akutte, stærke smerter.

De øvrige resterende personer, som er anklaget i sagen, har ligeledes erkendt.

Lægen Mark Chavez får udmålt sin fængselsstraf senere i december, skriver ABC News.

Kenneth Iwamasa, som var personlig assistent for Matthew Perry, ventes at modtage sin straf i januar.

Det samme gælder for Erik Fleming, som var med til at distribuere ketamin til Matthew Perry.

Den sidste strafudmåling i sagen ventes at komme i februar næste år, hvor Jasveen Sangha, som angiveligt har solgt stoffer til flere rige og berømte, efter planen får sin straf ifølge ABC News.

/ritzau/

Læs Mere >>

Los Angeles, 03/12/2025 - 22:12

Læge får fængsel for at levere ketamin til Matthew Perry

Robyn Beck/Ritzau Scanpix

I alt menes fem personer at have været involveret i "Venner"-stjernen Matthew Perrys død.

En læge, som har erkendt at have forsynet skuespiller Matthew Perry med stoffet ketamin, er onsdag blevet idømt to et halvt års fængsel.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Lægen Salvador Plasencia er den første af de i alt fem personer, som er blevet dømt i forbindelse med skuespillerens død, der modtager sin straf. Det skriver ABC News.

54-årige Matthew Perry, der er kendt for sin rolle som Chandler Bing i tv-serien "Venner", døde i oktober 2023.

Han druknede i sit badekar efter at have mistet bevidstheden som følge af blandt andet at have indtaget ketamin.

ABC News skriver, at anklagemyndigheden i sagen krævede en straf på tre års fængsel til lægen.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 04/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Annette Heick

* 53-årige Annette Vollmer Heick har været gift med kokken Jesper Vollmer siden 2001. Sammen har de sønnerne Eliot på 21 år og 16-årige Storm.

* Hun er oprindeligt uddannet ejendomsmægler, men har gennem årene arbejdet som både journalist, tv-vært, iværksætter, skuespiller og sangerinde.

* I dag er hun især kendt for sine roller i musicals som "Wicked", "My Fair Lady", "Evita" og "Mamma Mia" og hendes eget stykke, "Pennevenner".

* Annette Heick er datter af dansktopparret Keld og Hilda Heick. I 2021 udgav hun selvbiografien "Datteren". 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 04/12/2025 - 08:00

Annette Heick er åben om økonomien: Vores madbudget er ikke ret stort

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Entertainer og iværksætter Annette Heick er selv blevet overrasket over, at familien ikke bruger flere penge på dagligvarer.

Annette Heick oplever, at privatøkonomi kan være et tabu - særligt når den ikke står snorlige. Men tavshed er et tab for alle, mener den 53-årige entertainer.

Derfor gør hun en dyd ud af at tale højt om pengesager - også når det er svært. Og hun kan ikke sige nok gange, at man skal snakke om løn for at undgå at blive snydt.

Her deler hun sine bedste sparefif - og hvad hun alligevel kan komme til at impulskøbe, når hun bliver grebet af en stemning.

Hvad har du senest brugt penge på?

- Jeg bruger meget store beløb i øjeblikket, fordi vi er i gang med at istandsætte et hus. Så jeg har senest brændt et anseligt beløb af på kloakker. Det er lidt utilfredsstillende, for man kan jo ikke se hele molevitten. Man graver og graver og dækker det til med jord.

- Men jeg har det godt på den måde, at det er en fremtidssikring. Der kommer meget mere vand, det ved vi. Så der er kommet pumpebrønde og faskine, og vi er sikret langt ind i fremtiden.

Hvad er dit allerbedste spareråd til hverdagen?

- Det er nok maden. Vi er lidt madfikserede hjemme hos os, men når jeg kigger på, hvad folk putter i deres indkøbskurve ... Vi tror, det er discount, når det er ultraforarbejdede produkter, men ofte er det jo dyrere. Hvis du tager hjem og laver mad af dine råvarer og laver rigeligt af det, er det meget billigere.

- Jeg er på ingen måde tilbudsjæger, og jeg aner stort set ikke, hvad ting koster. Jeg har fundet ud af, at vi lever meget billigt. Selv om vi spiser kød, og vi spiser smør. Men vi er gode til at spise mad, hvor noget bliver genbrugt, vi tager det, der lige er i køleren, eller laver mad til flere dage. Så vores madbudget er ikke ret stort. Der er virkelig mange penge at spare der.

Hvad ville du aldrig spare på?

- Smør. Og det er blevet rigtig dyrt, men det elsker jeg.

- Og forsikringer, der skal man ikke spare. Det tror jeg heller ikke, at mit forsikringsselskab synes, jeg gør, jeg burde simpelthen modtage en buket hvert år.

Hvor hænger pris og kvalitet for dig ikke sammen?

- Luksusvarerne, altså de dyre mærker. Det handler ikke om kvalitet, det er jo et brand, man køber ind i. Det er flotte tasker, men enhver kan jo sige sig selv, at der ikke er nogen tasker, der koster 50.000-100.000 i materialer eller arbejdsløn. Folk må selv om det, men det er ikke pris og kvalitet - det er pris og brand.

Hvad er din egen guilty pleasure?

- Det er aktier. Det er noget skidt, for jeg har den der Yahoo Finance-app, som jeg tjekker alt for ofte. Jeg skal detoxes, for jeg tjekker den 25 gange om dagen. Det kan jeg få utroligt meget tankevirksomhed til at gå med.

- Jeg kan godt komme til at impulskøbe aktier, det er ikke noget, jeg er vildt stolt af. Men jeg kan blive grebet af en stemning.

Hvad er det dummeste, du har brugt penge på?

- Det var dumt, at jeg købte en andelsbolig, da jeg flyttede hjemmefra. Jeg skulle have lyttet til min mavefornemmelse og gældsat mig og købt en ejerbolig. Men jeg havde en opsparing, som jeg kunne bruge til den andelsbolig. Og mine forældre er ikke opmærksomme på, hvad der er en god og dårlig idé, og hvor man skal investere. De lever et meget almindeligt, sundt liv.

Hvad er de klogeste penge, du har brugt?

- Det er så modsætningen - det er at købe fast ejendom. Og det har det været hver gang. Vi har købt og solgt fem gange inden for de seneste 20 år. Jeg er mange gange blevet skudt i skoene: "Nej, nej, hvorfor har du købt det, det er jo helt sindssygt". For eksempel da vi flyttede til Sverige i sin tid og købte en grund. Men det gik jo meget godt. Så købte vi en grund på Bornholm, og der blev vi nærmest latterliggjort i offentligheden. Og det er også gået meget godt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek