Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Odesen, 21/06/2024 - 09:59

Dansk kendis har fundet kærligheden igen

Skuespiller og tidligere balletdanser Cecilie Lassen danner par med kunstneren Albert Grøndahl. Det skriver Se og Hør.

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Amorinerne blomstrede til uddelingen af årets Reumert-priser, der hylder og hædrer dansk scenekunst, torsdag aften i Odeon i Odense.

Her ankom den 42-årige skuespiller og tidligere balletdanser og Danmark har talent-dommer Cecilie Lassen sammen med sin kæreste, den 38-årige kunstner Albert Grøndahl, som hun første gang blev foreviget med af den fremmødte presse.

Parret fortalte Se og Hør, at de har dannet par i "virkelig lang tid", skriver ugebladet.

Parret bor stadig hver for sig.

- Det kommer måske, lød svaret fra Albert Grøndahl til Se og Hørs udsendte, inden Cecilie Lassen tilføjede:

- Det ved man jo aldrig.

Cecilie Lassen oplyste sidste sommer, at hun og musikeren og tidligere Turboweekend-forsanger Silas Bjerregaard, der giftede sig på Bornholm i 2016, var gået fra hinanden efter ti års forhold.

- Makkere for evigt. Kærlighed for altid. Forældre for livet. Men kærester er vi ikke længere og har ikke været i et godt stykke tid, skrev Cecilie Lassen ifølge Ekstra Bladet i en såkaldt story - et tidsbegrænset klip - på Instagram.

Parret skiltes som venner, sagde Cecilie Lassen adspurgt af Se og Hør, som fangede hende på den røde løber til Elle Style Awards kort tid efter.

- Der er ikke så meget andet at sige, end at jeg elsker ham for altid, sagde hun til ugebladet.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek