Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Holstebro, 28/03/2025 - 10:21

Frifundet storfisker får erstatning efter kvotekongesag

Retten i Holstebro har delvist efterkommet erstatningskrav fra Henning Kjeldsen og flere andre frifundne.

Jens Buttner/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Storfiskeren Henning Kjeldsen og seks andre frifundne mænd i den såkaldte kvotekongesag samt Kjeldsens fiskerivirksomhed, Gitte Henning Pelagic A/S, skal have erstatning.

Under sagen blev de dømt i byretten, inden de blev frifundet i landsretten, og det var en krænkelse af helt grundlæggende rettigheder, herunder menneskerettighederne, fastslår Retten i Holstebro fredag.

Retten har tilkendt selskabet en erstatning på syv millioner kroner, som skal dække udgifter til advokater. Det var selskabet, som betalte for de tiltaltes advokatbistand.

Derudover er mændene blevet ikendt et beløb på enten 30.000 eller 150.000 kroner som godtgørelse for den krænkelse, de har oplevet ved at blive dømt med urette.

Den uretfærdige dom faldt ved Retten i Holstebro i december 2021.

Her blev Henning Kjeldsen idømt en bøde på 54 millioner kroner i sagen. De øvrige mænd fik bøder i størrelsesordenen 0,5-4,6 millioner kroner, mens der fra fiskeriselskabet blev konfiskeret 64 millioner kroner.

Sagen drejede sig om fiskekvoter. Gennem et netværk af bekendte ejede Henning Kjeldsen flere fiskekvoter, end han måtte. I offentligheden blev han omtalt som "kvotekonge".

- Det er ikke ulovligt. Hvordan fanden kan du blive dommer? Lød det fra Henning Kjeldsen til retsformanden, da dommen blev afsagt dengang.

Modsat var tonen i en udtalelse fra Bagmandspolitiets specialanklager Ane Kallmayer Bach efter dommen. Hun anså dommen som et signal om, at det er meget alvorligt at overtræde reglerne om kvotekoncentration.

- Vi er meget tilfredse. Vi fik stort set det, vi gik efter. Nu er det slået fast, at det er ulovligt at omgå kvotereglerne ved stråmandsvirksomhed

Men tiden skulle vise, at Henning Kjeldsens verbale udfald mod retsformanden ikke var helt forkert.

Muligvis var Kjeldsen og co.'s manøvrer i strid med bestemmelserne i en fiskerireguleringsbekendtgørelse og i fiskeriloven. Men ingen steder i loven stod der på det tidspunkt, at en overtrædelse af den lov var strafbar.

I en anden lov - straffeloven - lyder den allerførste paragraf: "Straf kan kun pålægges for et forhold, hvis strafbarhed er hjemlet ved lov". Det kaldes af jurister for legalitetsprincippet og anses som helt grundlæggende i strafferetsplejen.

I bund og grund betyder det, at man ikke kan straffes for noget, hvis der ikke i nogen lov står, at man kan straffes, og hvad straffen kan være.

Og det var lige præcis tilfældet i kvotesagen.

Derfor frifandt Vestre Landsret i november 2022 både Kjeldsen, hans samarbejdspartnere og selskabet samt en tilknyttet revisor, der også var tiltalt.

Siden forlangte alle erstatning. Selskabet krævede at få betalt omkring 45 millioner kroner til advokatomkostninger, men måtte altså nøjes med syv millioner.

Et erstatningskrav fra revisorens selskab samt en række mindre erstatningskrav for diverse udgifter og andre påståede økonomiske tab fra Kjeldsen og de andre frifundne har retten også sagt nej til.

Både anklagemyndigheden og de erstatningssøgende har alle mulighed for at anke Retten i Holstebros dom til Vestre Landsret.

/ritzau/

New York, 20/11/2025 - 04:21

Dansk forfatter forbigået til stor amerikansk litteraturpris

Justin Tallis/Ritzau Scanpix

Solvej Balle var nomineret ved National Book Awards. Prisen gik til en argentinsk forfatter.

Forfatteren Solvej Balle blev natten til torsdag forbigået ved den amerikanske litteraturpris National Book Awards.

Det fremgår af en livetransmission på National Book Foundations hjemmeside.

Danskeren var nomineret i kategorien "oversat litteratur" for tredje del af syvbindsværket "Om udregning af rumfang".

Prisen gik til den argentinske forfatter Gabriela Cabezon Camara for bogen "We Are Green And Trembling". På dansk kan det oversættes til "vi er grønne og rystede".

I alt var fem forfattere nomineret i kategorien "oversat litteratur".

Sophia Hersi Smith og Jennifer Russell har stået for oversættelsen fra dansk til engelsk af Solvej Balles nominerede bog.

Ifølge National Book Foundations beskrivelse af bogen giver den læserne et meditativt indblik i hovedpersonens Tara Shelters ensomhed, da hun en novemberdag opdager, at hun ikke er alene i verden.

Et panel på fem uafhængige dommere udvælger vinderne, skriver National Book Foundation på dens hjemmeside.

Prisuddelingens formål er i hver kategori at hylde den bedste bog, som indsendes af forlagene. Der var i alt indsendt 139 bøger i kategorien for oversatte bøger.

Der medfølger en pris på 10.000 dollar til vinderen - svarende til 64.500 kroner. I kategorien "oversat litteratur" skal pengene deles med oversætterne.

National Book Foundation er en nonprofitorganisation, der blev stiftet i 1989 for at administrere den årlige prisuddeling, som er blevet afholdt siden 1950.

Solvej Balle er født i 1962. Hun debuterede med værket "Lyrefugl" i 1986.

Et af hendes mest kendte værker er "Ifølge loven", som udkom i 1993.

Syvbindsværket "Om udregning af rumfang" bliver betragtet som forfatterens store comeback.

Tidligere på året var Solvej Balle nomineret til en anden anerkendt litteraturpris - The International Booker Prize - for den første bog i serien.

Prisen, der blev uddelt i maj, gik dengang til inderen Bani Mushtaq for bogen "Heart Lamp".

/ritzau/

Læs Mere >>

New York, 20/11/2025 - 03:51

Dansk forfatter forbigået til stor amerikansk litteraturpris

Justin Tallis/Ritzau Scanpix

Solvej Balle var nomineret ved National Book Awards. Prisen gik til en argentinsk forfatter.

Forfatteren Solvej Balle blev natten til torsdag forbigået ved den amerikanske litteraturpris National Book Awards.

Det fremgår af en livetransmission på National Book Foundations hjemmeside.

Danskeren var nomineret i kategorien "oversat litteratur" for tredje del af syvbindsværket "Om udregning af rumfang".

Prisen gik til den argentinske forfatter Gabriela Cabezon Camara for bogen "We Are Green And Trembling". På dansk kan det oversættes til "vi er grønne og rystede".

I alt var fem forfattere nomineret i kategorien "oversat litteratur".

Sophia Hersi Smith og Jennifer Russell har stået for oversættelsen fra dansk til engelsk af Solvej Balles nominerede bog.

Ifølge National Book Foundations beskrivelse af bogen giver den læserne et meditativt indblik i hovedpersonens Tara Shelters ensomhed, da hun en novemberdag opdager, at hun ikke er alene i verden.

Solvej Balle er født i 1962. Hun debuterede med værket "Lyrefugl" i 1986.

Et af hendes mest kendte værker er "Ifølge loven", som udkom i 1993.

Syvbindsværket "Om udregning af rumfang" bliver betragtet som forfatterens store comeback.

Tidligere på året var Solvej Balle nomineret til en anden anerkendt litteraturpris - The International Booker Prize - for den første bog i serien.

Prisen, der blev uddelt i maj, gik dengang til inderen Bani Mushtaq for bogen "Heart Lamp".

/ritzau/

Læs Mere >>

, 20/11/2025 - 08:00

FAKTA: Fedtsyrer skifter med årstiderne

* Planter og dyr i det fri justerer naturligt deres indhold af fedtsyrer, når årstiderne skifter. Det begynder i planterne, der så at sige frostsikrer sig selv ved at skrue op for de flerumættede fedtsyrer. 

* De flerumættede fedtsyrer bliver så automatisk overført til de dyr, der spiser planterne, og sådan fortsætter det gennem hele fødekæden.

* Mættet fedt øger kroppens niveau af kolesterol og fremmer åreforkalkning og blodpropper, mens umættet fedt generelt har den omvendte effekt.

* Mens mættet fedt findes i blandt andet mejeriprodukter og kød, findes det umættede fedt hovedsageligt i fisk og planter.

Kilder: Hjerteforeningen og professor Thomas Mandrup-Poulsen fra Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 20/11/2025 - 08:00

Sådan bliver du bedre til at spise efter dit indre ur

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Maden på din tallerken kan have betydning for, om dit biologiske ur tikker i takt med årstiderne, og det kan påvirke din sundhed, vurderer forskere.

Du risikerer at give dig selv biologisk jetlag, hvis du året rundt spiser, som var det sommer. Sådan lyder perspektivet i et nyt internationalt studie med dansk deltagelse, hvor forskere har lavet forsøg med mus.

Forsøgene viser, at det ikke kun er sollys, der påvirker de små musekroppes evne til at tilpasse sig årstidsskift - også kosten spiller ind. Musene, der fik en vinterdiæt, var simpelthen hurtigere til at tilpasse sig vinterens døgnrytme end musene, der fik sommermad.

Det skyldes, at efterårets og vinterens fødevarer er rige på flerumættede fedtsyrer, forklarer forsker og professor Thomas Mandrup-Poulsen fra Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet, som er en af folkene bag det nye studie.

- Hvis vi kan oversætte det til mennesker, betyder det jo, at den mad, vi spiser, er med til at bestemme, hvor nemt vi har ved at tilpasse os årstidernes skiften, siger han.

Når din krop er ude af sync med årstidens fødevarer, temperaturer og mængde af lys, er du blandt andet i større risiko for at udvikle diabetes, hjerte-kar-sygdomme og bestemte typer af kræft.

Thomas Mandrup-Poulsen understreger, at der er behov for mere forskning på området. Men hvis mennesker har det som musene, så er der ifølge ham og hans forskerkolleger alt mulig grund til at droppe jordbærrene om vinteren og lade måltiderne rette sig efter, hvad der er i sæson.

Det kræver dog en bevidsthed om, hvad der naturligt vokser hvornår.

- Jeg testede mig selv den anden dag, da jeg var ude at købe ind: "Hvis jeg nu skal vælge sæsonens råvarer, hvad skal jeg så vælge?". Jeg ramte rigtigt på knoldselleri og grønkål, men jeg var helt skæv på spinat, fortæller Thomas Mandrup-Poulsen.

En øget bevidsthed og lidt ekstra nysgerrighed, når du bevæger dig rundt i supermarkedet, er første skridt mod at spise mere efter årstidernes rytme. Det siger Louise Beck Brønnum, der er gastrofysiker, kogebogsforfatter og partner i madudviklingsvirksomheden Koststudio.

- Jeg tror, at mange danskere beslutter sig for, hvad de skal spise, inden de går ud ad døren, og handler efter det, og det tager ofte udgangspunkt i en eller anden form for kød. Her kan man jo prøve at udfordre sig selv en smule, lyder det fra madkenderen.

Hun foreslår, at du går en runde i butikkens grøntafdeling, vælger en danskdyrket grøntsag, som du synes, ser spændende ud, og lader måltidet kredse om denne grøntsag.

Det kan for eksempel være porre, hokkaidogræskar, blomkål eller rødbede, der alle hører efteråret til.

- Du kan lave en lækker porretærte eller en græskarsuppe. Det behøver hverken være svært eller dyrt, understreger Louise Beck Brønnum, der også minder om, at fisk er en sæsonvare.

I efteråret og vinteren igennem er for eksempel blåmuslinger, sild og østers i sæson.

En anden vigtig pointe, når det handler om at spise sæsonbaseret, er at prøve at spise så lokalt som muligt.

- Du kan prøve at søge på lokale gårde, der dyrker skøn frugt og grønt lige i nærheden, og støtte dem. De kæmper virkelig en kamp i de her år, hvor den danske frugt- og grøntproduktion bare går nedad, siger Louise Beck Brønnum.

Hun medgiver, at det i en travl hverdag kan være svært at finde overskuddet til at række ud til lokale grøntsagsavlere eller besøge lokale grøntmarkeder.

- Men så kan man måske have et mål om, at det er noget, man prøver at gøre i weekenden, og at man så i hverdagen øver sig på at være nysgerrig i supermarkedet og vælge danske fødevarer, der sprudler af liv.

Kød er lidt sværere at placere i sæson. For at en oksekødbøf kan karakteriseres som sæsonbaseret, kræver det, at kvæget har spist foder, der er produceret lokalt og følger årstiderne.

Her opfordrer Louise Beck Brønnum dig derfor også til at tænke i nye baner. Det kan her i efteråret være ved at skifte oksekødet ud med vildt, såsom fasan og rådyr.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek