Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 25/11/2021 - 09:53

Kommentator: Absurd formandssituation i Dansk Folkeparti

Politisk kommentator Erik Holstein har ikke i tre årtier i politik set noget som det, der sker i DF.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Dansk Folkeparti står i den aparte situation, at mulige formandskandidater ikke vil melde deres kandidatur, før Inger Støjberg - der ikke er medlem af partiet - har meddelt, om hun vil stille op.

En udvikling, der får selv den garvede politiske kommentator Erik Holstein, der skriver for Altinget, til at spærre øjnene op.

- I de snart 30 år, jeg har været på Christiansborg, har jeg ikke set noget, der bare minder om det, der sker i Dansk Folkeparti lige nu.

- Og at den formandskandidat, man satser på, er i gang med en Rigsretssag, det gør bare, at det jo mest minder om noget, der hører hjemme i en politisk thriller, siger han.

Den bizarre situation er udløst af, at Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, meddelte sin afgang efter stor tilbagegang ved kommunalvalget sidste uge.

Efterfølgende har partiets hovedbestyrelse besluttet, at der skal afholdes ekstraordinært årsmøde til januar for at vælge ny formand. Kandidater har indtil 7. januar til at melde sig.

Men det har ingen gjort. Og den nok stærkeste kandidat, politisk næstformand Morten Messerschmidt, sagde onsdag aften, at han kun vil stille op, hvis Inger Støjberg ikke gør det.

- Det er selvfølgeligt ikke, fordi der ikke er nogen, der har lyst til at være formand for partiet. Men der er ikke nogen, der vil kunne konkurrere med Inger Støjberg.

- Og stærke kræfter i partiet har sagt, at stiller hun op, så skal hun bæres ind på et sølvfad, siger Erik Holstein.

Både partistifter Pia Kjærsgaard, formand Kristian Thulesen Dahl, Morten Messerschmidt selv og talrige medlemmer af baglandet har sagt, at de ønsker Inger Støjberg som formand.

Selv har den tidligere næstformand i Venstre holdt fast i, at hun ikke vil beslutte noget som helst, inden rigsretssagen imod hende er afsluttet.

Ifølge Erik Holstein er det tidligere Venstre-medlem da også det bedste formandsbud.

Hun har en stærk karisma, er meget elsket blandt Dansk Folkepartis medlemmer og næsten vigtigst af alt: Ingen historie i partiet.

- Støjberg er den eneste, der kan samle partiet. Stiller Messerschmidt op, så vil han have en del imod sig. Ikke mindst Martin Henriksen, og det vil muligvis ende i kampvalg.

- Støjberg vil alle bakke op om. Så hun vil være den eneste, der kan lægge en dæmper på de fløjkampe, der trækker partiet ned, siger kommentatoren.

- Men det er da en absurd situation, at man ingen kandidater kan få, fordi man afventer en kandidat, som man ikke ved om melder sig.

Siden Inger Støjberg forlod Venstre har hun da også ladet sig kurtisere af Dansk Folkeparti.

Hun er flyttet tæt på partiet på Christiansborg, var voldsomt tiljublet gæstetaler på partiets årsmøde og stiller jævnligt op til billeder på sociale medier med DF'ere.

- Det er værd at huske, at der er rimelige odds for, at Støjberg melder sig under fanerne. Så det er ikke bare en drømmekæreste, Dansk Folkeparti har opfundet helt ud af det blå, siger Erik Holstein.

/ritzau/

København, 14/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ina-Miriam Rosenbaum

* Ina-Miriam Rosenbaum blev født 11. juni 1959.

* Den 66-årige skuespiller blev uddannet fra Statens Teaterskole i København i 1982.

* Hun er kendt fra roller i tv-serier som "Sygeplejeskolen", "Orkestret" og "Agent".

* Hun har spillet med i teaterstykker som "The Sanjay Shah Shitshow" og "Hitler on the Roof".

* Hun er datter af entertaineren, musikeren og forfatteren Simon Rosenbaum.

* Hun er søster til den danske skuespiller Pia Rosenbaum. Sammen optrådte de to søskende med sangen "Smil over Strøget" ved Dansk Melodi Grand Prix 1979.

* Hun har i 2011 og 2018 modtaget en Reumert for Årets Kvindelige Hovedrolle.

Kilder: IMDB, Lex.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 14/12/2025 - 08:00

TV 2-skuespiller forbløffet over succesfuldt langdistanceforhold

Ina-Miriam Rosenbaum, der er aktuel i julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet", bor 450 kilometer fra kæresten, hvilket er med til at styrke deres forhold.

Julen er som bekendt hjerternes fest, og der er uden tvivl amoriner i luften for Ina-Miriam Rosenbaums karakter, Berit, i årets TV 2-julekalender, "Valdes jul - vintermiraklet".

Rent privat er kærligheden for 66-årige Ina-Miriam Rosenbaum i bedste velgående.

- Jeg har en skøn kæreste, som jeg har været sammen med i 16 år.

Det er dog ikke hver dag, at skuespilleren har mulighed for at se kæresten, bassisten og kropsterapeuten Michael Andersen - han bor nemlig 450 kilometer væk i det nordjyske.

De pendler, så ofte som det er muligt for at blive genforenet med hinanden, men kærlighedsrejserne er ikke uden udfordringer.

- Det er aldrig lykkedes os at få det i system. Vi arbejder på meget forskellige tidspunkter. Vi er selv ret forbløffede over, at det har kunnet lade sig gøre - men det kan det, når man vil hinanden, fortæller Ina-Miriam Rosenbaum.

Et oversat engelsk udtryk siger, at fravær gør hjertet ømt, og det er også tilfældet for de to pendlende kærester.

- Når man lever på den måde, som vi gør, så fungerer det på en eller anden måde meget godt, at man altid har et savn og altid længes. Man kan også trække sig og være for sig selv, for at fokusere på det, man nu skal, fortæller skuespilleren.

Parret har dog en fælles ambition om at finde et sted i landet, hvor de kan slå sig ned sammen.

- Vi har en drøm om at bo sammen på et tidspunkt. Det må vise sig, hvornår det bliver.

For den erfarne skuespiller, der spillet med i en lang række af teaterforestillinger, film og tv-serier som "Hitler on the Roof", "Mørkeland" og "Orkestret", er det meget klart, hvad rigtig romantik er.

- Rigtig romantik er, når man overrasker hinanden med noget, som man ved, glæder den anden - eller noget, som man ikke er sikker på, vil glæde den anden, men alligevel prøver.

"Valdes jul - vintermiraklet" kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek