Billetter til næste års Glastonbury-festival, der finder sted i Somerset i England i juni 2025, er søndag blevet revet væk i løbet af godt en halv time.

Billetterne blev sat til salg klokken 10.00 dansk tid. Klokken 10.35 kunne arrangørerne meddele på X, at der var udsolgt.

- Tak til alle, der købte en billet, og undskyld til dem, der gik forgæves på en morgen, hvor efterspørgslen var langt højere end udbuddet, skriver festivalen.

Glastonbury, der er en af Europas helt store musikfestivaler, forventer over 200.000 gæster til sommer.

Prisen for en standardbillet til næste års festival var omkring 378 pund. Det svarer til knap 3400 danske kroner.

Festivalen har endnu ikke offentliggjort noget program for 2025.

I juni 2024 var den britisk-albanske popsensation Dua Lipa, RnB-sangeren SZA, elektrorockerne i LCD Soundsystem og indie-rockbandet Coldplay blandt hovednavnene.

Sidste år blev festivalen udsolgt på lidt under en time.

Ud over omkring 3000 optrædener fordelt på omkring 80 scener, byder festivalen også på masser af fester, kunstinstallationer og anden underholdning.

Glasto, som festivalen populært kaldes, blev inspireret af Storbritanniens hippiebevægelse fra 1960'erne. Dens første udgave fandt sted i 1970 under navnet Pilton Festival.

Dengang var glamrockerne T. Rex blandt de første hovednavne.

Siden da har festivalen opnået kultstatus og tiltrukket store navne som David Bowie, Paul McCartney, Stormzy og Elton John, som i 2024 spillede sin sidste koncert i Storbritannien.

For de musikfans, der ærgrer sig over ikke at have fået fat i en billet, er der stadig en lille chance.

Festivalen meddeler, at afbestilte eller uafhentede billetter vil blive sat til salg i foråret 2025.

/ritzau/AFP

Magnus Millang er efterhånden blevet et velkendt ansigt i Thomas Vinterbergs universer.

Serien "Familier som vores", som netop nu ruller over skærmen på TV 2, markerer skuespillerens fjerde rolle i mesterinstruktørens portfolio af værker.

- Jeg er blevet sat mere på prøve, end jeg tidligere har været, og det har været enormt fedt, siger han og fortsætter:

- Jeg synes jo, det var enormt sjovt at lave satire-tv og gøre grin med vores samfund, men med alderen har man jo lyst til måske at fortælle nogle dybere historier. Min karriere følger min alder meget godt og de ting, jeg har lyst til at lave. Det er jeg meget taknemmelig over, lyder det fra den 43-årige skuespiller.

Magnus Millang er egentlig oprindeligt uddannet markedsføringsøkonom. Men kort tid efter sin eksamen investerede han i en helt anden fremtid. Han lånte i banken for at realisere og finansiere sin helt egen kortfilm.

Hans talent blev spottet, og han fik lov til at være med til at lave nogle programmer på det hedengangne TV 2 Zulu.

Det var også her, han i 2012 fik sit helt store gennembrud foran kameraet, da han sammen med makkeren Martin Høgsted skabte comedysuccesen "Danish Dynamite".

Sideløbende med komikken er dramatikken kommet til.

Det begyndte i 2011 med en rolle i TV 2's take på thrillerserien "Den som dræber" og to år efter i den første Afdeling Q-film, "Kvinden i buret".

Og så fik han sin første Thomas Vinterberg-rolle i instruktørens 70'er-film "Kollektivet" fra 2016.

To år efter - i 2018 - var han også på rollelisten i Thomas Vinterbergs filmatisering af forliset af den russiske ubåd "Kursk" i Barentshavet i 2020.

Allerede året efter premieren begyndte Thomas Vinterberg at arbejde på "Familier som vores", afslører Magnus Millang.

- Der er mange, der spørger mig: "Hvad siger man, når Thomas ringer og spørger, om du vil være med?". Men her har det været mere glidende, siger han og tilføjer:

- Jeg tror, man altid er lidt sådan: "Åh, hvad går det her nu ud på", siger han med en lille snert af ængstelighed i stemmen.

- Det var tydeligere, da vi lavede "Druk". Min far var alkoholiker og døde af det. "Kan vi virkelig lave en film om, at vi skal drikke hver dag?", tænkte jeg. Men det var ret hurtigt ude igen, siger han.

"Druk" er inspireret af den forhenværende norske psykiater Finn Skårderuds teori om, at mennesket er født med en halv promille for lidt - den halve promille, der afholder en fra at give sig 100 procent.

Dramakomedien blev belønnet med verdens fornemmeste filmpris, Oscaren, i 2021 for Bedste Internationale Film.

Thomas Vinterbergs værker har ofte vakt international opmærksomhed, og "Familier som vores" er ingen undtagelse.

Den havde verdenspremiere på den prestigefyldte internationale filmfestival i Venedig i august.

Magnus Millang kan også selv mærke interessen.

- Der er nogle castings og så videre - men det er også meget langt væk. Los Angeles ligger langt væk og ude af øje, ude af sind, erkender han.

- Der er to ting i det: Jeg er ret glad for det, jeg laver herhjemme. Jeg laver jo også nogle ting selv, som jeg synes, er megafede. Men jeg kunne da godt tænke mig at prøve at finde det projekt i udlandet, som jeg kan se mig selv i.

- Det eventyr har jeg lyst til, samtidig med at det heller ikke må være for længe. Så det kan også være, jeg må acceptere, at det måske bare ikke er noget for mig. Jeg vil gerne have min familie med. Jeg har ikke lyst til at rive pløkkene op og forlade dem.

"Familier som vores" udspiller sig både i Danmark, England, Polen, Rumænien og Frankrig og blev også indspillet i flere europæiske lande.

Magnus Millang var blandt andet i Prag, og her kunne han heldigvis have familien, der består af hustruen Nana Fagerholt og parrets tre sønner, med.

Når de ikke var der, var han heldigvis omgivet af sin filmfamilie.

- Jeg tror, alle fiktionsprojekter har meget godt af, at der kommer en eller anden form for holdånd. Det synes jeg næsten altid, der er, når man er i en produktion. Så bliver man en eller anden form for familie, siger han.

- Det synes jeg, kendetegner processen ved arbejdet mere, end det specifikt lige er Vinterberg. Men når det er sagt, så har det alle dage været særligt og megafedt sammen med Thomas, der også er blevet en nær ven.

Næste afsnit af "Familier som vores" kan ses på TV 2 Play og sendes på TV 2 søndag.

/ritzau/

* Kvinder har typisk en lavere en pensionsopsparing end mænd. Desuden er kvindernes formuer normalt lavere.

* Det er der flere årsager til. Generelt tjener mænd mere, og det er i overvejende grad kvinder, der arbejder på nedsat tid.

* Den forskel i pensionsformuer kan især være et problem, hvis man er gift og bliver skilt, da pensionsopsparinger som hovedregel ikke bliver delt, fordi de ikke indgår i parrets fælles formue.

* Hvis også pensionsformuerne skal deles, skal det derfor aftales med en ægtepagt.

Kilder: Camilla Schjølin Poulsen, privatøkonom i PFA, og borger.dk.

/ritzau fokus/

De fleste indbetaler til en pensionsopsparing, som skal finansiere alderdommen, når vi bliver pensioneret og forlader arbejdsmarkedet.

Men hvis du har lidt ondt i maven over, om du får sparet tilstrækkeligt op, er du langtfra den eneste.

Faktisk bekymrer flere end fire ud af ti danskere sig for, om de sparer nok op til pension. Det viser en ny befolkningsundersøgelse, som analysehuset Wilke har foretaget for PFA.

Det er især kvinder og unge under 40 år, som er rigtig bekymrede, fortæller privatøkonom i PFA Camilla Schjølin Poulsen.

- I virkeligheden er løsningen den samme for alle, hvis man vil have mere ro i maven, siger hun.

- Man skal undgå at skubbe bekymringen foran sig. I stedet bør man sætte sig ind i, om der er grund til bekymring. Og jo før, jo bedre.

Det gode ved at få afklaret sin bekymring tidligt er, at det så kan være billigere og mere overkommeligt at rette op.

- Vi kan nok berolige mange af de bekymrede. For ATP har tidligere regnet på, at det er omkring en fjerdedel af danskerne, som sparer for lidt op til pension. Og det er jo cirka halvdelen af de bekymrede i den nye undersøgelse, siger Camilla Schjølin Poulsen.

Det vil altså typisk kræve, at man rækker ud til sit pensionsselskab og får en snak om sin opsparing, hvis man er i tvivl om.

- Der er dog enkelte tommelfingerregler, man kan læne sig op ad. Hvis indbetalingen til pension svarer til 15 procent af lønnen, står man ret godt, siger hun og tilføjer:

- Det betyder nemlig, at man kan se frem til at have opsparet omkring 80 procent af sin løn, når man går på pension. Og det er et godt niveau.

Ifølge Camilla Schjølin Poulsen fremgår det af tal fra ATP, at danskerne i gennemsnit opsparer lige under ti procent af lønnen.

- Det sandsynliggør jo faktisk, at der er nogle, som har grund til bekymring, fordi de indbetaler for lidt, siger hun.

Som hovedregel kan man indbetale lidt mindre, hvis man tjener mindre, forklarer hun.

- Tjener man mellem 300.000 og 400.000 kroner om året, kan en indbetaling på 12 procent af lønnen ofte være nok, siger hun.

- Men jo højere løn, man har, desto mere skal man spare op. Det skyldes, at de faste udbetalinger fra ATP og folkepension kommer til at udgøre en mindre del af den samlede indkomst.

Flere pensionsselskaber tilbyder, at du kan logge ind på en selvbetjening og få et overblik over din opsparing.

Du kan også logge ind på hjemmesiden pensionsinfo.dk, der giver dig et samlet overblik over alle dine pensionsopsparinger, hvis du har flere.

- Men mange danskere sparer heldigvis ikke kun op til alderdommen med en pensionsopsparing. Flere har også friværdi i boligen, en fri opsparing i banken eller en investering i blandt andet aktier, siger Camilla Schjølin Poulsen og uddyber:

Og det tæller også med i regnskabet, tilføjer hun.

- Hvis man er lidt bagud med opsparingen, når man skal på pension, kan man også starte med at gå ned i arbejdstid, siger hun.

På den måde skal pensionen strækkes over en kortere periode, lønnen fortsætter længere, og opsparingen vokser.

/ritzau fokus/