Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 03/06/2026 - 21:40

Storebæltsbroen er spærret i retning mod Fyn efter ulykke

Storebæltsbroen forventes genåbnet i retning mod Fyn klokken 22.45 efter et uheld.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Storebæltsbroen er spærret for al biltrafik i retning mod Fyn på grund af en ulykke.

Broen forventes genåbnet klokken 22.45.

Det oplyser Sund & Bælt, der er selskabet bag Storebæltsbroen, i et opslag på det sociale medie X.

Ifølge P4 Trafik holder der en havareret bil i nødsporet. Der er samtidig vejarbejde, så redningsfolk spærrer det ene farbare spor, skriver Fyens Stiftstidende.

Ifølge avisen begynder køen før betalingsanlægget.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek