København, 25/03/2026 - 04:32
FAKTA: Dagen derpå - de vigtigste tidspunkter
Rød blok fik 84 mandater, mens blå blok fik 77. Moderaternes 14 mandater kan derfor blive afgørende.
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Valgdagen er overstået, og 179 mandater i Folketinget er fordelt på partierne.
Men formentlig først sent onsdag kan der sættes navne på de nye folketingsmedlemmer.
Her kan du få et overblik over begivenhederne dagen efter folketingsvalget:
* Over hele landet fintælles stemmerne. Det vil sige, at de personlige stemmer skal fordeles på de i alt 933 kandidater, der stillede op til valget.
* Det kan blive sent onsdag aften, før der kan sættes endelige navne på de 175 danske folketingsmedlemmer. De fire nordatlantiske er allerede fundet.
* Onsdag morgen eller formiddag ventes statsminister Mette Frederiksen (S) at gå til kongen, hvor hun vil anbefale, at der indkaldes til en kongerunde.
* Under kongerunden vil repræsentanter for alle partier i Folketinget redegøre for deres syn på den politiske situation.
* Derpå udpeger kongen efter råd fra partierne en forhandlingsleder eller peger på en person, der får til opgave at danne en regering.
* Afskedsbegæringen indgives formentlig tidligt onsdag. Klokken 11.00 holder Publicistklubben nemlig det traditionelle dagen derpå-møde med lederne af de partier, der er valgt til Folketinget. Det foregår i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København, og Weekendavisens chefredaktør, Martin Krasnik, er ordstyrer.
Kilde: Ritzau.
/ritzau/




