København, 19/07/2025 - 07:00
FAKTA: 14. etape i Tour de France
Et stort bjergslag venter på 14. etape.
Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Fakta om 14. etape i Tour de France:
Lørdag 19. juli 2025.
Fra Pau til Luchon-Superbagnères.
Distance: 182,6 km.
Type: Bjergetape.
Beskrivelse: Alt andet lige bør vi blive vidner til endnu en direkte kraftudmåling mellem Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar. Over 5000 højdemeter på de sidste 114 kilometer gør etapen til en krasbørstig omgang, og den følger som bekendt lige efter to andre meget hårde bjergdage. Den kombination kan sætte danskerens udholdenhed og lettere vægt i scene.
Vidste du … at Jonas Vingegaard kun har gennemført to løb i 2025? Begge var etapeløb (i alt 13 etaper). Derudover nåede han fem etaper i Paris-Nice.
Hold øje med:
Jonas Vingegaard (Visma).
Tadej Pogacar (UAE Emirates).
Florian Lipowitz (Bora).
/ritzau/




