Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Teheran, 26/05/2026 - 14:05

Iran beskylder USA for groft brud på våbenhvile

Efter angreb i sydlig provins beskylder Iran det amerikanske militær for at bryde en våbenhvile.

Af: /ritzau/Reuters

Irans udenrigsministerium kalder amerikanske angreb i Hormozgan-provinsen i det sydlige Iran et "groft brud" på våbenhvilen.

Det sker i en udtalelse offentliggjort tirsdag.

USA har tidligere bekræftet, at det udførte angreb i det sydlige Iran mod blandt andet skibe og affyringsramper til missiler. USA har beskrevet angrebet som defensivt.

Tidligt tirsdag meldt iranske medier om eksplosioner i Bandar Abbas, som ligger netop i Hormozgan-provinsen.

- USA har begået et groft brud på våbenhvilen i Hormozgan-regionen i de sidste 48 timer, står der i meddelelsen.

- Iran ser det amerikanske regime som ansvarligt for alle de konsekvenser, der følger af disse aggressive og uberettigede handlinger.

/ritzau/Reuters

TjekDet - faktatjek