Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Odense, 07/09/2024 - 13:51

DSB: Op til 1000 personer i kø til togbusser over Storebælt

Togdriften over Storebælt er stærkt påvirket af en nedfalden køreledning lørdag. Op mod 1000 i kø til togbus.

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Der har været op til 1000 personer i kø til togbusser over Storebælt, efter at en køreledning lørdag morgen faldt ned på strækningen mellem Odense og Korsør og indstillede togdriften.

Det oplyser DSB til Ritzau.

Klokken 13 skriver DSB på X, at der begynder at køre tog mellem Odense og Nyborg.

Dertil oplyser DSB, at de første tog fra Odense mod København bliver ICL 38 klokken 13:53 og dernæst IC 140 klokken 14.26.

I modsatte retning fra Korsør til Fredericia kører ICL 47 klokken 13.44, der også standser i Korsør, og IC 149 klokken 14.06.

Selv om togdriften er begyndt at rulle igen, vil togbusserne fortsat kører på strækningen for at afhjælpe de lange køer, oplyser DSB til Ritzau.

I øjeblikket er der indsat 21 togbusser på strækningen, lyder det klokken 13.

En time tidligere lød det, at 16 togbusser kørte på strækningen, mens man afventede yderligere fire fra København.

Omkring 400 personer venter på togbusserne i Korsør, mens omkring 600 personer ligeledes venter i Odense.

Tallene er et par timer gamle, meldte DSB omkring kl. 12, og derfor kan antallet have ændret sig.

På X skriver DSB desuden klokken 13.30, at personale er på vej med vand til de berørte passagerer.

Ifølge DSB lød melden tidligere lørdag fra Sund & Bælt, der arbejder på at få den nedfaldne køreledning hængt op igen, at togdriften forventes af blive genoptaget omkring klokken 14.

På grund af de fortsat lange køer til togbusserne opfordrer DSB, at passagerer søger alternativer til transport, hvis det er muligt.

DSB henviser i øvrigt til rejsegarantiordningen, som giver mulighed for kompensation, hvis man er mere end 30 minutter forsinket.

Har man en pladsbillet til et tog, som man ikke kan nå på grund af forsinkelserne, kan man gebyrfrit få denne refunderet.

Hvis man har en såkaldt Orange-billet, kan man benytte denne til første efterfølgende tog, oplyser DSB.

Situationen er yderligere påvirket af, at Storebæltsbroen i løbet af eftermiddagen og aftenen vil være spærret på grund af cykelløbet Aarhus - Odense - København.

Det betyder, at der kun vil være ét farbart spor i begge retning på broen mellem klokken 14.30 og 20, oplyser Vejdirektoratet Trafikinfo i et opslag på X.

Skal man krydse Storebælt lørdag, anbefales det at passere broen før klokken 13 eller efter klokken 21, lyder det.

/ritzau/

London, 26/06/2025 - 21:47

Vogues indflydelsesrige chefredaktør stopper på posten efter 37 år

Kena Betancur/Ritzau Scanpix

Anna Wintour var som chefredaktør på Vogue blandt andet den første til at sætte en mand på forsiden.

Vogue-chefredaktøren Anna Wintour stopper i sin stilling efter årtier i spidsen for magasinet.

Det skriver CNN, der torsdag har fået det bekræftet af magasinets udgiver, Condé Nast.

Wintour, der begyndte som chefredaktør i 1988, har angiveligt fortalt det til de ansatte torsdag.

Wintour fortsætter dog i en stilling som global indholdschef hos Condé Nast, ligesom hun forbliver global redaktionschef hos Vogue.

Vogue er et internationalt mode- og livsstilsmagasin, som blev grundlagt i 1892 og udkommer i flere forskellige lande.

Anna Wintour har ikke umiddelbart selv kommenteret stoppet. Ligeledes er det heller ikke meldt ud, hvem der bliver hendes efterfølger.

CNN skriver, at 75-årige Anna Wintour som chefredaktør genopfandt Vogue, og at hun traf utallige redaktionelle beslutninger, som hendes forgængere ville have set som værende utænkelige.

I hendes første udgave var det den israelske model Michaela Bercu, der var på forsiden iført blandt andet et par jeans. Ifølge CNN var det første gang, at magasinet havde et par jeans på forsiden.

I 1992 blev en mand - i form af den amerikanske skuespiller Richard Gere - for første gang sat på Vogues forside. Her var han portrætteret sammen med sin daværende hustru, supermodellen Cindy Crawford.

Anna Wintour er desuden kendt for at spille en central rolle i at arrangere velgørenhedsbegivenheden Met Gala i New York City.

Met Gala finder sted hvert år i maj og markerer åbningen af Metropolitan Museum of Arts årlige modeudstilling og er desuden kendt for at have store internationale navne på gæstelisten.

På det hvide lærred har der været spekulationer om, hvorvidt en af karakterne i filmen "The Devil Wears Prada" er baseret på Wintour. Det er hendes tidligere assistent Lauren Weisberger, der er forfatter til den bog, som filmen er baseret på.

I filmen bliver karakteren Andrea Sachs assistent for den frygtindgydende chefredaktør Miranda Priestley på magasinet Runway.

Sidste år overværede Anna Wintour en forestilling af en musicalversion af filmen.

I den forbindelse sagde hun til BBC, at det er "op til publikum og de mennesker, jeg arbejder med, at afgøre, om der er nogen ligheder mellem mig og Miranda Priestly".

/ritzau/

Læs Mere >>

London, 26/06/2025 - 21:22

Efter årtier stopper Anna Wintour som chefredaktør på Vogue

Kena Betancur/Ritzau Scanpix

Wintour begyndte som chefredaktør i 1988 og var blandt andet den første til at sætte en mand på forsiden.

Vogue-chefredaktøren Anna Wintour stopper i sin stilling efter årtier i spidsen for magasinet.

Det skriver CNN, der torsdag har fået det bekræftet af magasinets udgiver, Condé Nast.

Wintour, der begyndte som chefredaktør i 1988, har angiveligt fortalt det til de ansatte torsdag.

Wintour fortsætter dog i en stilling som global indholdschef hos Condé Nast, ligesom hun forbliver global redaktionschef hos Vogue, oplyser virksomheden.

Vogue er et internationalt mode- og livsstilsmagasin, som blev grundlagt i 1892 og udkommer i flere forskellige lande.

Anna Wintour har ikke umiddelbart ikke selv kommenteret stoppet. Ligeledes er det heller ikke meldt ud, hvem der bliver hendes efterfølger.

CNN skriver, at 75-årige Anna Wintour som chefredaktør genopfandt Vogue, og at hun traf utallige redaktionelle beslutninger, som hendes forgængere ville have set som værende utænkelige.

I hendes første udgave var det den israelske model Michaela Bercu, der var på forsiden iført blandt andet et par jeans. Ifølge CNN var det første gang, at magasinet havde et par jeans på forsiden.

I 1992 blev en mand - i form af den amerikanske skuespiller Richard Gere - for første gang sat på Vogues forside. Her var han portrætteret sammen med sin daværende hustru, supermodellen Cindy Crawford.

Anna Wintour er desuden kendt for at spille en central rolle i at arrangere velgørenhedsbegivenheden Met Gala i New York City.

Met Gala finder sted hvert år i maj og markerer åbningen af Metropolitan Museum of Arts årlige modeudstilling og er desuden kendt for at have store internationale navne på gæstelisten.

På det hvide lærred har der været spekulationer om, hvorvidt en af karakterne i filmen "The Devil Wears Prada" er baseret på Wintour. Det er hendes tidligere assistent Lauren Weisberger, der er forfatter til den bog, som filmen er baseret på.

I filmen bliver karakteren Andrea Sachs assistent for den frygtindgydende chefredaktør Miranda Priestley på magasinet Runway.

Sidste år overværede Anna Wintour en forestilling af en musicalversion af filmen.

I den forbindelse sagde hun til BBC, at det er "op til publikum og de mennesker, jeg arbejder med, at afgøre, om der er nogen ligheder mellem mig og Miranda Priestly".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/06/2025 - 10:00

FAKTA: Når du køber alkohol og tobak med hjem uden for EU

Du må maksimalt tage én produkttype med hjem inden for hver kategori, medmindre andet er angivet. :

Alkohol:

* 1 liter spiritus (over 22 procent alkohol samt drikkevarer tilsat spiritus) eller

* 2 liter hedvin (på eller under 22 % alkohol, fx portvin, sherry og madeira) og

* 4 liter bordvin (for eksempel rød-, hvid- og rosévin og vinbaseret cider) og

* 16 liter øl (og ølbaseret cider)

* Altså må du eksempelvis ikke både medbringe 1 liter spiritus og 2 liter hedvin, men du må gerne medbringe 2 liter hedvin og 4 liter bordvin.

Tobak:

* 200 cigaretter eller

* 100 cigarillos (af maksimalt 3 gram per styk) eller

* 50 cigarer eller

* 250 gram røgtobak

Kilder: toldst.dk

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 26/06/2025 - 10:00

FAKTA: Forskel på at vælge rød og grøn udgang

Køber du 600 cigaretter med hjem fra et ikke-EU-land, skal du betale told af de 400

Hvis du vælger den røde udgang:

* Tobaksafgiften er 786 kroner.

* Told er 134 kroner.

* Moms er 288 kroner.

* I alt 1208 kroner skal du af med.

Hvis du vælger den grønne udgang:

* Tobaksafgiften er 786 kroner.

* Told er 134 kroner.

* Moms er 288 kroner.

* Bøde (2 x told og afgifter) er 2400 kroner

* I alt 3608 kroner skal du af med.

Kilder: toldst.dk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek