København, 09/07/2025 - 06:00
Nordsjællands bævere stortrives og har bredt sig til Gribskov
En bæverfamilie er blevet til 28, siden gnaveren med de skarpe tænder blev udsat ved Arresø for 15 år siden.
Johnny Madsen/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Bæveren har fundet sig godt til rette i Nordsjælland.
Det viser den hidtil største kortlægning af de nordsjællandske bævere, skriver Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø på sin hjemmeside.
I 2009 blev den første familie af bævere udsat i området omkring Arresø. Familien er nu blevet til omkring 100 bævere fordelt på 28 bæverfamilier.
Det er flere end forventet, lyder det fra biologistuderende Sofie Grønning, der står bag undersøgelsen, som Naturstyrelsen har støttet.
- Der er mange flere bævere, end man tidligere har forventet, hvilket formentlig skyldes, at Nordsjælland har så mange vandløb og søer og dermed kan bære en stor bestand, siger hun.
I forbindelse med undersøgelsen er der for første gang fundet et bæverbo i Gribskov - Sjællands største skov og kommende naturnationalpark.
Bæveren har således bevæget sig omkring 12 kilometer gennem vandløb fra det oprindelige udsætningssted for at nå til Gribskov.
Bæveren uddøde i Danmark for mere end 2500 år siden. Men i 1999 blev gnaveren med de skarpe fortænder genindført.
I første omgang blev 18 dyr indfanget i Tyskland og udsat ved Klosterheden i Vestjylland.
I 2009 kom turen så til området ved Arresø i Nordsjælland.
Miljøstyrelsen har tidligere vurderet, at bestanden i Vestjylland er vokset til op mod 300 individer.
Bæveren betegnes som en såkaldt økologisk nøgleart, der er med til at skabe levesteder for en lang række andre arter.
Men bæveren med en kropslængde på op til 135 centimeter og en vægt på mellem 15 og 35 kilo har ikke kun venner.
Bæveren bygger dæmninger, som kan give oversvømmelse af landbrugsarealer.
Og når bæveren fælder træer i skove, frugtplantager eller haver er det heller ikke altid populært.
I Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har man store forhåbninger til, at bæveren kan medvirke til at virkeliggøre den såkaldte trepartsaftale.
Den har som mål at omdanne 140.000 hektar dyrkede lavbundsjorde til natur.
- Bæverne er ekstra nyttige i en tid, hvor vi er ved at omforme det danske landskab, siger bæverekspert og forstfuldmægtig Ejgil E. Andersen.
- Bæverens dæmninger stemmer vandet op og gør jorden våd. Konsekvensen er, at drivhusgasser og kvælstof bliver holdt tilbage til gavn for klima og vandmiljø, siger Ejgil E. Andersen til styrelsens hjemmeside.
/ritzau/
