Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 02/06/2025 - 11:00

Du kan roligt vælge den billigste medicin

Apotekerne har pligt til at tilbyde dig den billigste receptpligtige medicin. Og den kan du trygt sige ja til ifølge Lægemiddelstyrelsen og apotekerne.

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

"Skal det være den billigste?". Det spørgsmål møder mange af os, når vi skal købe medicin på apoteket. Og nogle tøver måske et øjeblik.

Men når apoteket spørger, handler det hverken om mærke eller indpakning. Så er det indholdet, der tæller.

Derfor kan du med ro i maven sige ja til den billigste medicin.

Det fortæller chefkonsulent i Danmarks Apotekerforening Helle Jacobsgaard.

- Der er meget receptpligtig medicin, som findes i generiske udgaver. Det vil sige, at der er flere lægemidler, som har samme indholdsstof og dosering, siger hun og uddyber:

- Apotekerne har pligt til at tilbyde den billigste medicin. Og vi oplever, at langt de fleste siger ja til den billigste. Det kan man også helt roligt gøre, medmindre man selv foretrækker noget bestemt.

Det kan eksempelvis være, at du synes, at en bestemt pakning er nemmere at håndtere.

Lægen kan også skrive "ej s" på recepten. Det betyder, at medicinen ikke må substitueres - altså ikke erstattes med et alternativ.

Men det offentlige tilskud til medicin bliver beregnet ud fra den billigste medicin, selv om du vælger en dyrere variant.

Det er Lægemiddelstyrelsen, der beslutter, hvilke lægemidler der må byttes med hinanden. Her siger enhedschef Kim Helleberg Madsen også, at du trygt kan vælge det billigste alternativ, når du køber medicin.

- Det er vores faglige eksperter, der beslutter, om et præparat kan substitueres. Og hvis kravene er opfyldt, vil det automatisk fremgå af apotekernes systemer, hvad et præparat kan erstattes med, siger han.

Kim Helleberg Madsen vurderer, at apotekernes pligt til at tilbyde det billigste præparat spiller en central rolle i at holde medicinpriserne nede.

Billigere medicin kan være generisk eller parallelimporteret medicin.

- Et originalt præparat er beskyttet af et patent, der typisk gælder i ti år. Derefter kan andre medicinproducenter kopiere det, siger han.

Og fordi medicinpriser er forskellige fra land til land, kan et originalt lægemiddel sommetider købes billigere i udlandet.

Lægemidlet kan så blive importeret til Danmark og solgt billigere end originalen. Det kaldes parallelimport.

- Hver 14. dag indmelder medicinproducenter deres priser til Lægemiddelstyrelsen. På baggrund af de priser udpeges det billigste præparat, som apoteket skal tilbyde de næste to uger, siger Helle Jacobsgaard.

Det kan derfor være forskelligt fra gang til gang, hvilken medicin der er billigst.

Apotekerne får et fast honorar på omkring 17,50 kroner per pakning, de udleverer, uanset hvad den receptpligtige medicin koster. Honoraret er noget lavere for håndkøbsmedicin, der er forbeholdt apoteket.

- Apotekerne har altså ikke et økonomisk incitament til at sælge dyrere medicin, siger Helle Jacobsgaard.

Der kommer dog stadig flere penge i kassen, hvis apotekerne sælger dyrere medicin. Det skyldes, at de skal lægge en procentdel oven i indkøbsprisen.

Apotekerne sender dog de penge videre til Lægemiddelstyrelsen i form af afgifter, der blandt andet støtter apoteker i yderområder.

/ritzau fokus/

København, 03/06/2025 - 19:51

Matilde Kimer får Publicistprisen for dækning af Rusland og Ukraine

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Matilde Kimer formår at formidle fortællinger, man både forstår og mærker, lyder det i forbindelse med pris.

Journalist Matilde Kimer har tirsdag aften modtaget Publicistprisen 2025 ved den årlige publicistfest i København.

Det oplyser Den Danske Publicistklub i en pressemeddelelse.

Den årlige pris uddeles til personer, der har ydet en markant indsats i den danske medieverden.

Kimer modtager Publicistprisen for sit "mangeårige og vedholdende arbejde som formidler af Ruslands og Ukraines indre liv - og deres betydning for Europa og Danmark", skriver den Danske Publicistklub.

- Matilde har absolut journalistisk gehør. En evne til at høre sandheden, før den er sagt, siger formanden for den danske Publicistklub, Jesper Jürgensen, i sin tale til Matilde Kimer tirsdag aften.

Jesper Jürgensen mener, at Matilde Kimer "har en fornemmelse for, hvornår historien vibrerer, og hvornår den blot er støj".

- Og så formår hun at omsætte den - med kirurgisk sproglig præcision - til fortællinger, vi ikke bare forstår, men mærker, lyder det fra formanden.

Den 44-årige Matilde Kimer har været tilknyttet DR siden 2005 og har siden 2014 arbejdet som korrespondent med fokus på Rusland og Ukraine.

Foruden Kimer var sognepræst og publicist Sørine Gotfredsen samt journalist og medstifter af mediet Zetland Lea Korsgaard nomineret til årets pris.

Ud over Publicistprisen blev Dokumentarprisen uddelt. Den gik i år til journalisterne Jens Beck Nielsen og Christian Birk fra Berlingske for deres artikelserie "Kriminelle Klaner", som undersøgte kriminelle familier i Danmark.

I år blev der yderligere uddelt en særlig ærespris til Hans Engell, politisk kommentator og tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet, for sit mangeårige publicistiske virke i den danske mediebranche.

Den Danske Publicistklub er Danmarks ældste presseforening, og den blev oprettet tilbage i 1880 som "Journalistforeningen i Kjøbenhavn".

Den Danske Publicistklub uddeler hvert år publicistiske priser og afholder debatmøder og andre arrangementer for pressefolk.

Juryen til dette års prisuddeling bestod af Tom Jensen, ansvarshavende chefredaktør på Berlingske, Sandy French, nyhedsdirektør i DR, Martin Krasnik, ansvarshavende chefredaktør på Weekendavisen, Christian Jensen, ansvarshavende chefredaktør på Politiken, Knud Brix, ansvarshavende chefredaktør på Ekstra Bladet, Marchen Neel Gjertsen, chefredaktør hos Jyllands-Posten, Tor Arnbjørn, næstformand i Den Danske Publicistklub, samt Jesper Jürgensen, formand for Den Danske Publicistklub.

Publicistprisen er blevet uddelt årligt siden 1979.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 03/06/2025 - 13:04

Anders Foghs jakkesæt med rød maling kommer på Nationalmuseet

Det rødmalede jakkesæt beretter om en udvikling i dansk politik, siger museumsinspektør.

Den tidligere danske statsminister og Nato-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen (V) blev i 2003 overhældt med rød maling, efter at han forlod et møde i Udenrigspolitisk Nævn om Danmarks rolle i Irakkrigen.

Nu bliver det malingoverhældte jakkesæt en del af Nationalmuseet.

Det skriver museet i en pressemeddelelse.

Nationalmuseet har blandt andet tilføjet jakkesættet til sin samling, da malinghændelsen fik betydning for sikkerhedsprocedurer på Christiansborg, fortæller Anne-Mette Marchen Andersen, museumsinspektør på Nationalmuseet.

- Vi har erhvervet jakkesættet, fordi det fortæller en historie om en anden tid og om en situation, som har påvirket nyere historie i i dansk politik på den måde, at hele sikkerhedsspørgsmålet har ændret sig på Christiansborg efter malingsangrebet.

Efter hændelsen blev der indført strammere regler for færden på Christiansborg samt implementering af et udvidet vagtværn.

Jakkesættet og dertilhørende skjorte er doneret til Nationalmuseet af Statsministeriet med tilladelse fra Anders Fogh Rasmussen.

At der er gået 22 år fra malingen blev kastet, til Nationalmuseet har fået jakkesættet i hænderne, er der en god grund til. Det har nemlig været bortkommet.

- Jakkesættet har været væk. For en del år siden modtog vi et mindre stykke tæppe med maling fra angrebet og spurgte også efter jakkesættet, og der vidste de (på Christiansborg, Red.) ikke, at det stadig fandtes.

Om jakkesættet har været gemt væk på Christiansborg eller andetsteds vides ikke.

På nuværende tidspunkt er jakkesættet ikke tiltænkt som del af en konkret udstilling, men opmagasineres til fremtidig brug.

Jakkesættet og skjorten er henholdsvis af mærkerne Yves Saint Laurent og Stenström.

Nationalmuseet har opmagasineret en række andre nyere beklædningsgenstande med historisk værdi, såsom Andreas Mogensens rumdragt samt den kjole, som Sofie Linde bar under sin 'Me too-tale' ved Zulu Comedy-galla i 2020.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 03/06/2025 - 10:00

FAKTA: Klassikere til togturen

* Nævn ti ting: Legen tager udgangspunkt i en kategori, man vælger. Nu gælder det om at nævne ti ting, der passer inden for kategorien - eksempelvis lande. Niveauet kan tilpasses børn og voksne, så barnet skal nævne ti lande og den voksne eksempelvis skal nævne ti lande, der begynder med med B.

* Gæt, hvem jeg er: Man skiftes til at finde på en person, og så skal de andre stille spørgsmål, som man besvarer med ja eller nej. Det gælder om først at gætte, hvilken person der tænkes på. Her kan de små ofte tage en overraskende sejr, fordi de har indgående kendskab til nogle helt andre personer og karakterer.

Kilde: lektor i pædagogik og forfatter til "Jagten på den gode opdragelse" Jesper Koerstz Jensen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 03/06/2025 - 10:00

Aktiver fantasien i kupéen: Gør togturen med børn til en leg

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Med små lege og greb kan den lange togtur blive en sjov oplevelse for hele familien.

En stirrer ud ad vinduet. En anden trommer utålmodigt med fingrene på det lille bord mellem sæderne, mens det ene "er vi der ikke snart?", afløser det andet.

En lang togtur kan være en udfordring for både børn og voksne. Det erkender Jesper Koerstz Jensen, der arbejder som lektor i pædagogik på læreruddannelsen.

Han og familien - som også består af to drenge på knap 8 og 12 år - har aktivt fravalgt bil. Derfor står der ofte togture på programmet - på tværs af landet og til udlandet.

- Det er benhårdt at være sammen med sine børn på en måde, hvor man skal lytte og forholde sig til dem og lytte til deres alenlange historier. Men når man tager sig sammen og gør det, bliver det rigtig dejligt og nærværende. Man lærer sine børn godt at kende på den måde, siger han.

- Vi tog en beslutning om, at der aldrig skal være skærme på turen hos børn eller voksne. Vi vil gerne træne vores børn til at være i transportmidler i lang tid ad gangen. Så det har de oplevet, siden de var så små, at de ikke kan huske det, siger Jesper Koerstz Jensen, der også er forfatter til bogen "Jagten på den gode opdragelse" og bloggen dengodeopdragelse.dk.

Uden skærme og lukket inde i et tog, hvor tiden snegler sig afsted, har lektoren oplevet, hvordan desperationen efter underholdning har fået ham til at opfinde forskellige lege, som nu er en fast del af repertoiret.

Han garanterer ikke, at legene vil virke lige godt på alle børn. For som han bemærker, er man nødt til at have blik for, hvad der motiverer og sparker det enkelte barns fantasi i gang.

Den første leg er faktisk et tveægget sværd. Jesper Koerstz Jensen kan næsten fortryde, at han på en lang togtur begyndte at digte og fortælle en historie om en pølse, der sprang af panden og tog på eventyr. For nu er det næsten sikkert, at hans børn tigger om at få ham til at fortælle mere.

- De synes, det er fedt, at jeg er fuldstændig nærværende og fører dem ind i et univers, jeg har opfundet, siger han og fortsætter:

- Men som forælder skal man også pludselig bruge så meget kreativitet, som man ikke længere er vant til at aktivere. Så jeg vil klart anbefale at kaste sig ud i det, fordi det er sundt - lidt ligesom med broccoli.

En anden variant af historiefortælling udviklede familien på en rejse i Vietnam.

Her digtede de i fællesskab en historie ved at sige ét ord på skift. Jesper Koerstz Jensen giver som eksempel: Der - var - engang - en - trold - der - spiste - underbukser.

- Det syntes både vores lille og store barn, var hysterisk morsomt. Den store skrev historierne ned og har gemt dem. Og han læser dem stadigvæk højt nogle gange, fortæller han.

Når I passerer gennem landskabet, får I også serveret et skiftende tapet, der kan bruges til pointleg. Her laver I selv et sindrigt pointsystem, så hver gang man spotter eksempelvis et hus får man et point, en vindmølle giver tre point og en ko giver fem.

- Det kan være en konkurrence, eller man kan slå sig sammen, så det gælder om hurtigst muligt at få 100 point som familie. Det største barn kan regne pointene sammen, foreslår Jesper Koerstz Jensen.

Inde i toget gemmer der sig også ofte et sikkerhedskort, og her kan Jesper Koerstz Jensens børn virkelig fordybe sig i planer og piktogrammer, mens han forklarer tegningerne.

- De synes også, det er dybt fascinerende, at de piktogrammer, de kan se på papkortet, findes i kupéen, tilføjer han.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek