Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 25/01/2023 - 09:10

Succesfuldt makkerpar står bag DR's nye seriesatsning

Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag har skabt seriesuccesen "29" og er biografaktuelle med "Elsker dig for tiden". Nu har makkerparret det næste projekt parat.

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Køn, magt og kærligheden er treenigheden i DR's nye seriesatsning "Bag enhver mand", som får premiere i efteråret 2023.

Det annoncerer DR i en pressemeddelelsen.

Bag dramakomedien står Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag, der har skabt seriesuccesen "29", og som netop nu er biografaktuelle med "Elsker dig for tiden".

Makkerparret spiller også hovedrollerne i serien.

"Bag enhver mand" handler om den erfarne og succesfulde køkkenchef Michael, spillet af Jesper Zuschlag, der må forsvare sin position, da den nye souschef Naja, i skikkelse af Julie Rudbæk, vil modernisere hans restaurant og forsøge at vippe ham af pinden.

Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag har et stjernespækket hold omkring sig til at indtage de øvrige roller. Blandt andre Ann Eleonora Jørgensen, Lars Bom, Andreas Jebro, Anders Brink Madsen, Ditte Hansen og Frederik Cilius.

Serien skal give et nuanceret blik på de universale magtkampe, der eksisterer mellem mænd og kvinder. For er mænd og kvinder i virkeligheden så forskellige, når først personlige ambitioner bliver vigtigere end fællesskabet?, lyder det i pressemeddelelsen.

"Bag enhver mand" bliver sendt på DRTV og DR1 i efteråret 2023.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek