Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Portugal, 25/05/2023 - 09:29

Udskudt Thomas Helmig-program får premiere

Thomas Helmig har besøgt Casper Christensen i portrætserien "All Exclusive". Den planlagte premiere blev rykket, da musikeren mistede sin søn.

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Popstjernen Thomas Helmig besøgte Casper Christensen og hans journalistiske sufflør, Mikael Bertelsen, i Portugal sidste sommer for at tilbringe 24 timer med komikeren som en del af portrætserien "All Exclusive".

Samtalen mellem de to kan nu ses på TV3 og på streamingtjenesten Viaplay fra torsdag den 25. maj.

Det oplyser Viaplay Group i en pressemeddelelse.

Thomas Helmig er den første gæst, der tjekker ind i den nye sæson af "All Exclusive". Afsnittet med musikeren skulle oprindeligt have været sendt i den første sæson. Men kort inden premieren mistede Thomas Helmig og hans hustru, Renée Toft Simonsen, deres blot 24-årige søn, Hugo Helmig.

Programmet blev optaget før dødsfaldet.

Om mødet mellem Thomas Helmig og Casper Christensen skriver Viaplay Group følgende:

- Selv om de på mange måder har levet parallelle liv, kender de ikke rigtigt hinanden. Men med Mikael på sidelinjen bliver der de næste 24 timer åbnet op for ærlige samtaler om tro, terapi og afhængighed, skriver Viaplay Group blandt andet og bringer et citat fra en af de mange snakke mellem Casper Christensen og Thomas Helmig.

- Jeg har meget nemt ved at hoppe ind i noget, der føles som en rolle og føles som en maske, som jeg har levet med, siden jeg var en lille dreng, siger Thomas Helmig til Casper Christensen, da de taler om, at de begge har et oprigtigt ønske om at være sig selv i mødet med hinanden.

"All Exclusive" bliver beskrevet som et underholdende, ærligt og uforudsigeligt format, der kredser om livets store spørgsmål og udfordringer.

I første sæson af programmet besøgte tv-vært Sofie Linde, sangerinden Medina, tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt og skuespillerinden Iben Hjejle, der har været kærester med Casper Christensen, den kendte komiker.

Alle gæster er blevet håndplukket af Klovn-stjernen. I den nye sæson gæster blandt andre målmanden Kasper Schmeichel og skuespillerne Paprika Steen og Ulrich Thomsen programmet.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek