Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

15/10/2024 - 10:00

Dine smadrede æbler er en sand delikatesse

Kogebogsforfattere giver dig efterårsfrisk inspiration til, hvordan du kan bruge æblemosen, du smider i fryseren fra årets frugthøst.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Få mest muligt ud af efterårets æblehøst ved at lave mos, der beriger madlavningen sæsonen ud.

Det er nemlig stort set kun fantasien, der sætter grænser for, hvad du kan bruge den bløde spise til i køkkenet, lyder det fra Bettina Buhl.

Hun er museumsinspektør med ansvar for mad og måltidets historie på Det Grønne Museum, der ligger på Djursland, og så har hun skrevet bogen "Æbler - Klassiske opskrifter og fortællinger fra den danske madhistorie".

- Jeg kan finde på at putte æblemos i en pandekagedej. Nogle gange bager jeg også brød, hvor jeg blander æblemos med i dejen. Der er så mange ting, du kan gøre med det, fortæller hun.

Samme melding kommer fra madskribent og kogebogsforfatter Marie Melchior, som står bag opskriftsbogen "Vild med æbler".

- Blander du lidt peberrod i, kan du også bruge mosen i det salte køkken. Det smager for eksempel enormt godt til retter med vildt eller som tilbehør til frikadeller, medister og sprængt oksekød, siger hun.

Har du rigtig mange æbler i haven, kan du med fordel dele din portion æblemos op, så du laver en sød version og en uden sukker. Frys herefter begge dele ned i passende portioner.

På den måde har du mos på lager til både desserter og til andre retter.

Den søde version af mosen kan du give et ekstra pift ved at tilsætte lidt citronskal og vanilje. Den kan være lækker at putte på dine havregryn eller yoghurten om morgenen.

- Lader du din søde mos koge lidt længere med mere sukker, kan du i øvrigt lave æblemarmelade. Når du lader det koge lidt ekstra, bliver konsistensen nemlig stivere i det, fordi æbler indeholder pektin, der er et naturligt fortykningsmiddel, fortæller Marie Melchior.

En anden måde at bruge æblemosen på er at lave æblesmør, foreslår Bettina Buhl.

- Det stammer fra besættelsestiden, hvor smør var en mangelvare. Det er simpelthen bare æblemos og smør, der blandes sammen. Det kan gøres en til en eller med lidt mere smør end æble, fortæller hun.

Æblesmørret spises, som det er, på hjemmebagte boller eller på kuvertbrød som tilbehør til lune gryderetter.

- Det smager dejlig friskt og syrligt, siger Bettina Buhl.

Den friske og syrlige smag gør sig også godt i dessertens verden. Derfor kan du altid bruge din æblemos til at kreere den klassiske æblekage med mos, makroner og flødeskum. Men du kan også kaste dig ud i at lave din egen æbleis.

- Den laver du bare ved at blande din æblemos med en helt almindelig flødeis. Det smager helt fantastisk. Og så kan du altid overveje at give den et lille strejf af kanel, eller du kan knuse makroner ned i isen. Det smager også rigtig godt, lyder det fra Bettina Buhl.

/ritzau fokus/

København, 05/12/2025 - 14:42

Zentropa kræver Mads Mikkelsen-video fjernet af Homeland Security

USA's ministerium for indenrigssikkerhed har brugt et klip fra "Druk" som en hyldest til deportationer.

Zentropa kræver, at USA's ministerium for indenrigssikkerhed, Homeland Security, fjerner et videoklip fra filmen "Druk", som de har delt i et opslag på mediet X.

Det oplyser det danske filmselskab i et skriftligt svar til TV 2.

- Zentropa er ikke blevet kontaktet forud for brugen, og vi retter henvendelse til dem for at få videoen taget ned igen, lyder det ifølge mediet.

I klippet ses en dansende Mads Mikkelsen. Videoen er delt som et svar til et opslag fra Greg Bovino, der er chef for det amerikanske grænsepoliti.

- En advarsel til illegale immigranter: Los Angeles, Chicago og Charlotte var kun begyndelsen. Vi vil anholde jer ... Forstår I det, skriver han i opslaget.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 05/12/2025 - 14:30

Netflix lander stor milliardaftale om at købe HBO Max

Patrick T. Fallon/Ritzau Scanpix

Netflix køber Warner Bros. Discoverys film- og tv-studier og HBO Max i en stor milliardhandel.

Netflix har lavet en aftale med konkurrenten Warner Bros. Discovery om at købe Warner Bros., herunder dets film- og tv-studier og streamingtjenesten HBO Max.

Det oplyser Netflix i en pressemeddelelse.

Handlen har en samlet værdi på 82,7 milliarder dollar, svarende til omkring 530 milliarder kroner.

Ifølge Netflix vil handlen betyde, at streamingselskabet kan tilbyde mere og udvide forretningen.

- Sammen kan vi give publikum mere af det, de elsker, og være med til at definere historiefortælling i det næste århundrede, siger Ted Sarandos, som er en af to topchefer i Netflix, i meddelelsen.

Ved at kunne tilbyde sine abonnenter et bredere udvalg af film og serier, forventer Netflix, at selskabet kan tiltrække flere abonnenter og være bedre til at fastholde dem, lyder det.

Det skal være med til at drive omsætningsvækst fremadrettet og samtidig få indtjeningen til at stige.

Samtidig forventer Netflix at kunne spare mindst to til tre milliarder dollar om året efter tre år.

Der har inden offentliggørelsen været rygter i flere amerikanske medier om, at Netflix lå i front i en budkrig med Paramount Skydance og Comcast, som angiveligt også skulle have været interesserede i at købe Warner Bros. Discovery.

Warner Bros. Discovery ejer også flere tv-kanaler, herunder CNN. Netflix har dog kun været interesseret i at købe den del af selskabet, som omfatter film- og serieproduktion.

Warner Bros. Discovery satte formelt sig selv til salg i oktober.

Det skete, efter at selskabet havde meddelt, at man ville splitte selskabet op i to selvstændige selskaber.

Et, som var koncentreret omkring HBO Max og filmselskabet Warner Bros., og et med navnet Discovery Global, som var bygget op omkring blandt andet CNN og andre tv-stationer.

Det er fortsat planen, at Discovery Global skal udskilles som et selvstændigt børsselskab, skriver Netflix.

Netflix forventer, at købet af Warner Bros. kan blive gennemført i løbet af 12 til 18 måneder.

Handlen skal godkendes af relevante konkurrencemyndigheder, ligesom aktionærerne i Warner Bros. Discovery også skal godkende den.

Netflix oplyser ikke, hvad der skal ske med streamingtjenesten HBO Max. Men Netflix skriver, at selskabet forventer at bibeholde Warner Bros.' nuværende aktiviteter, herunder at lave biograffilm.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 05/12/2025 - 10:00

FAKTA: Fire fif der booster smagen

* Tilsæt krydderierne først, når du skal stege noget, og lad dem stege lidt, inden du tilføjer resten af ingredienserne.

* Damp grøntsager i stedet for at koge dem, så bevarer de mere smag.

* Tilføj andet end vand, når du koger noget. Det kan være krydderier eller urter.

* Brug både olie og smør, når du steger. Smør giver smag, og olie sørger for, at maden ikke brænder så nemt på.

Kilde: bogen "Spis bedre end din nabo" af Julia Prokopenko.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 05/12/2025 - 10:00

Slip sanserne løs i køkkenet og spar penge på indkøb

Der er besparelser at hente på madkontoen, hvis du tør at springe ud i intuitiv madlavning, siger kok og forfatter.

Du vinder både tid og penge ved at lade din intuition lede dig på vej, når du bikser aftensmaden sammen.

Det mener i hvert fald kok og madiværksætter Julia Prokopenko, der er kendt som vært på DR-programmet "Danmarks nye livret".

Nu er hun aktuel med bogen "Spis bedre end din nabo", der rummer tip til, hvordan du i højere grad kan skifte stringente opskrifter ud med ren mavefornemmelse.

- Når vi ikke følger opskrifter, lader vi sanserne fortælle os, om vi er på rette kurs eller ej. På den måde kan madlavning blive en form for meditation, men det kræver, at man vælger at stole på sig selv i stedet for opskriften, siger Julia Prokopenko.

Hendes guide tager udgangspunkt i de fire p'er: prepping, produkt, proces og parring.

Prepping handler om at opbygge et solidt lager af smagsgivere, som du altid har ved hånden. Det kan være alt fra diverse krydderier og olier til tahin, sennep og honning.

Det vigtige er, at du har grundsmagene repræsenteret - surt, sødt, salt, bittert og umami.

- En pose gulerødder og et kyllingebryst på tilbud kan du få til at smage af så mange forskellige ting, hvis du har de her smagsgivere. Så udvid dit forrådskammer, lyder opfordringen fra Julia Prokopenko.

Produkt dækker over, at du tilegner dig en grundviden om de fødevarer, du kokkerer med. På den måde ved du, hvilke ingredienser der kan erstatte hinanden, så du bruger, hvad du allerede har i køleskabet, og ikke farer ud for at købe ekstra ind.

- Et græskar opfører sig på samme måde, som rodfrugter gør. Det vil sige, at du godt kan erstatte græskar med gulerod, mens du for eksempel ikke kan erstatte græskar med agurk, fordi agurken opfører sig anderledes, forklarer hun.

Du hjælper dig selv ved at tænke i råvarefamilier. Tilhører råvarer den samme familie, kan de med høj sandsynlighed afløse hinanden. Står du og mangler kefir til en ret, kan det nemt erstattes med et andet syrnet mælkeprodukt, såsom cremefraiche eller neutral yoghurt.

Men som med alle andre færdigheder kræver det øvelse, og du skal turde at teste ting af i køkkenet, understreger Julia Prokopenko.

- Det er erfaringen, der gør, at du udvikler et kompas, og så skal du ikke være så bange for, at noget går galt, siger hun.

P nummer tre er proces. Når du forstår de forskellige madlavningsprocesser, er det lettere for dig at freestyle. Det handler om at forstå forskellen på, hvad der sker med en råvare, når du for eksempel koger, bager eller steger den.

- Græskar smager for eksempel meget forskelligt, alt efter hvilken proces du bruger til at tilberede det, siger Julia Prokopenko.

Det sidste p står for parring, og det går i sin enkelthed ud på, at du formår at sammensætte et måltid, så det går op i en højere enhed. Her kommer du ifølge Julia Prokopenko langt ved at tænke i teksturer og grundsmage.

- Grunden til, at vi ikke bare kan ignorere det trin, er, at vi er biologisk og kulturelt betinget, i forhold til hvad vi anser som værende et tilfredsstillende måltid, siger hun og fortsætter:

- Kombinationen af noget surt, sødt, salt sammen med noget cremet og sprødt er egentlig bare det, der skal til, for at vores hjerner er tilfredse.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek