Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

16/07/2024 - 10:00

FAKTA: Pift frugtserveringen op med frosne spyd

Af: Af Henriette Brøndum Neimann, Ritzau Fokus

* Mangler du inspiration til, hvordan du kan servere frugt for ungerne, kan du lave frosne frugtspyd.

* Til fire træspyd skal du bruge: en banan, en mango og 150 gram vindruer uden kerner.

* Skær mango og banan i større stykker. Er det til små børn, skal du huske at skære vindruerne i mindre stykker for at undgå kvælningsfare.

* Fordel herefter frugten på de fire spyd, og kom dem i fryseren i minimum et døgn.

* Alternativt kan du sætte en halv banan på et træspyd og dyppe den i smeltet chokolade. Frugten skal være i fryseren, indtil chokoladen har sat sig. 

Kilde: forfatter og bachelor i idræt Michelle Kristensen.

/ritzau fokus/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek