Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Los Angeles, 15/08/2024 - 02:44

Gena Rowlands fra Gloria og En Kvinde Under Indflydelse er død

Gena Rowlands er gået bort i en alder af 94 år, oplyser hendes søn til mediet Entertainment Weekly.

Af: /ritzau/

Den emmyvindende skuespillerinde Gena Rowlands, som blandt andet er kendt fra krimiserierne "Gloria" og "En Kvinde Under Indflydelse", er gået bort i en alder af 94 år.

Det oplyser hendes søn, Nick Cassavetes, ifølge nyhedsbureauet Reuters til mediet Entertainment Weekly.

Det fremgår umiddelbart ikke, hvad Gena Rowlands er død af.

Nick Cassavates afslørede i juni, at hans mor var dement. Demens er en sygdom, som langsomt svækker patientens kognitive evne og særligt vedkommendes hukommelse.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek