Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

London, 23/02/2026 - 23:26

Aktivist undskylder racistisk tilråb under britisk filmfest

Tilråbet, John Davidson, der har Tourettes syndrom, råbte under Bafta-uddelingen, blev ikke fjernet tidsnok.

Kylie Cooper/Reuters

Af: /ritzau/

Da Michael B. Jordan og Delroy Lindo skulle præsentere aftenens første pris til den britiske filmfest Bafta, lød der pludselig et racistisk tilråb rettet mod de to skuespilleres hudfarve.

Ordet blev råbt af den skotske aktivist John Davidson, der har Tourettes syndrom.

I en erklæring, som det britiske medie Sky News bringer mandag aften, siger John Davidson, at han er "dybt rystet ("mortified", red.), hvis nogen anser mine ufrivillige tics for at være forsætlige eller have nogen betydning".

Ifølge John Davidson blev publikum i Royal Festival Hall, hvor årets Bafta-priser blev uddelt, orienteret om hans tics på forhånd. Arrangørerne understregede, at eventuelle grove ytringer, han skulle komme til at råbe, ikke afspejlede hans personlige holdninger.

- Jeg blev rørt af den store applaus, der kom efter annonceringen, og følte mig velkommen og forstået i et miljø, der ellers ville være umuligt for mig, siger han ifølge Sky News.

Det britiske medie BBC, som sendte showet, har mandag aften undskyldt for ikke at have fjernet det racistiske tilråb, da showet blev sendt søndag aften på kanalen BBC One med to timers forsinkelse.

Mandag kunne kommentaren stadig også høres på BBC iPlayer, hvor showet kunne streames.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek