Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 08/02/2026 - 12:21

Medie: Det japanske regeringsparti LDP genvinder flertal

Partiet har været ved magten enten alene eller i koalition næsten uafbrudt siden dets dannelse i 1955.

Af: /ritzau/

Den nuværende japanske premierminister Sanae Takaichis parti forventes at sikre et stort flertal i Japans underhus ved valget søndag.

Det forudsiger den offentlige tv-station NHK baseret på valgstedsmålinger, skriver Reuters.

Tre måneder efter at 64-årige Takaichi i oktober blev valgt som formand for det ledende regeringsparti, Det Liberale Demokratiske Parti (LDP), og blev Japans første kvindelige premierminister, udskrev hun et lynvalg.

LDP forventes at have vundet mellem 274 og 328 pladser i det 465 medlemmer store underhus. Det vil være en stigning fra paritets nuværende 198 pladser, rapporterer den nationale tv-station NHK ifølge AFP.

Partiet har været ved magten enten alene eller i koalition næsten uafbrudt siden dets dannelse i 1955, skriver Reuters.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek