Det skal fremover være nemmere for adopterede i Danmark at få indsigt i deres historie og biologiske slægt.

I hvert fald hvis de er adopteret fra Sydkorea, Indien, Vietnam og Libanon.

Det skriver Socialministeriet i en pressemeddelelse.

Som adopteret i Danmark har man ret til indsigt i sin egen adoptionssag. Det kan man søge hos Ankestyrelsen.

Med det nye samarbejde med de fire ambassader er målet, at de adopterede kan få mulighed for at få indsigt i adoptionssagen i afgiverlandet.

Det er en del af en politisk aftale, der blev indgået i juni sidste år, på adoptionsområdet. Her blev der afsat godt 19 millioner kroner til at udsende fire medarbejdere til de fire lande.

Medarbejderne skal frem til midten af 2028 hjælpe adopterede i Danmark fra de fire lande med at få indsigt i deres adoptionssag.

Medarbejderne på ambassaderne vil i den første tid opbygge netværk og kortlægge relevante aktører og myndigheder for at skabe overblik over, hvor de adopterede kan søge om indsigt i egne adoptionsoplysninger.

Socialminister Monika Rubin (M) understreger, at det er "meget menneskeligt og ikke mindst forståeligt at have spørgsmål til, hvor man kommer fra".

- Det kan være en vanskelig proces på tværs af lande, myndigheder og forskellige regler, og her skal man ikke stå alene. Jeg er derfor glad for, at vi nu tager det her vigtige skridt, siger hun i pressemeddelelsen.

Det internationale adoptionsområde i Danmark har gennem flere år været i krise.

Danish International Adoptions (DIA) var i mange år det eneste internationale adoptionsbureau i Danmark.

Men DIA lukkede i 2024, efter at en række historier viste, at der var foregået ulovlige adoptioner fra Sydkorea, Indien og Etiopien.

Sagerne handlede blandt andet om, at forældre var blevet lokket til at bortadoptere deres børn af mellemmænd, som tjente penge på at sende børnene til Danmark.

En rapport i 2024 fra Ankestyrelsen viste også, at sydkoreanske børn, der blev adopteret til Danmark, blev registreret som forældreløse hittebørn uden at være det.

Af Ankestyrelsens rapport fremgik det, at der blev overført store pengebeløb mellem de danske og sydkoreanske organisationer.

Rapporten viste, at danske adoptionsbureauer i 1970'erne og 1980'erne var vidende om, at sydkoreanske samarbejdspartnere kunne ændre identiteten på spædbørn.

Samtidig med at DIA lukkede, meddelte det daværende Social- og Boligministerium, at formidlingsarbejdet med alle lande blev sat på pause.

RITZAU