Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Hadsten, 04/08/2026 - 14:44

Terrorsigtede teenagere planlagde at dræbe børn med bomber og knive

De tre drenge handlede ifølge sigtelsen i forening med et forsæt til at skræmme befolkningen.

Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

De tre drenge, der mandag blev varetægtsfængslet for forsøg på terror, planlagde "at dræbe og såre flere personer, herunder børn, med knive og bombesprængninger på Hadsten Skole, Hadbjergvej 12 i Hadsten".

Det fremgår af sigtelsen, som TV 2 er kommet i besiddelse af.

De tre teenagere, som er henholdsvis 16, 16 og 15 år, skulle have "foretaget flere handlinger som led i forberedelsen heraf, hvilket imidlertid mislykkedes, idet de sigtede blev anholdt af politiet".

Ifølge sigtelsen skal drengenes forsæt være at "skræmme en befolkning i alvorlig grad eller uretmæssigt at tvinge danske offentlige myndigheder til at foretage eller undlade at foretage en handling eller destabilisere eller ødelægge Danmarks grundlæggende strukturer".

RITZAU

TjekDet - faktatjek