Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

London, 11/07/2023 - 06:15

Rune fik fint besøg i sin boks: Kronprinsen er en fed type

Før Holger Runes møde med Grigor Dimitrov, havde kronprins Frederik også aflagt besøg på træningsbanen.

Kirsty Wigglesworth/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Holger Rune havde fint besøg i sin boks, da han slog Grigor Dimitrov i Wimbledon mandag aften og dermed spillede sig i kvartfinalen.

Kronprins Frederik havde nemlig fået lov til at være med der, hvor det ellers kun plejer at være tennisstjernens hold, der har et sæde.

- Han er en fed type, synes jeg. Så det var nice at have ham i boksen, siger Holger Rune om kronprinsen efter kampen.

- Jeg har lige været oppe at snakke med ham, og han nød det meget. Han var glad for at se kampen, siger Holger Rune, der kalder kronprinsen "super, super sød".

Kronprinsen havde forud for kampen Grigor Dimitrov også aflagt den danske stjerne et besøg på træningsbanen.

- Det er fedt at kunne mærke supporten fra ham og hele Danmark, siger Holger Rune.

Kongehuset har til Ekstra Bladet oplyst, at besøget foregik i privat regi.

- Vi vidste godt, han ville komme i dag. Jeg talte med turneringsdirektøren i går, så han kunne få lov til at få adgang til træningsbanen, så de ikke stoppede ham. Det er lidt sjovere at komme backstage, end bare at gå rundt ude i Royal Box, ikke?, har Holger Runes mor og manager, Aneke Rune, udtalt til Ekstra Bladet.

Holger Rune vandt kampen i fjerde runde 3-6, 7-6, 7-6, 6-3 over bulgareren, der ellers var bookmakernes favorit før opgøret.

3 timer og 20 minutter tog det danskeren at hente sejren, og især mod og aggressivitet i opgørets to tiebreaks blev afgørende.

I kvartfinalerne skal Rune på onsdag op mod verdensetteren Carlos Alcaraz, som slog italienske Matteo Berrettini 3-6, 6-3, 6-3, 6-3.

Holger Rune er som den første danske mand siden Kurt Nielsen i 1958 klar til Wimbledons kvartfinaler i herresingle.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek