Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 04/12/2024 - 16:11

Storesøster til Sveriges konge er død - 87 år

Kong Carl Gustavs storesøster prinsesse Birgitta er død i en alder af 87 år, meddeler det svenske hof.

Af: /ritzau/

Sveriges kong Carl Gustav har mistet sin storesøster prinsesse Birgitta, der er død i en alder af 87 år.

Det meddeler det svenske hof ifølge nyhedsbureauet TT.

Carl Gustav er berørt over storesøsterens bortgang.

- Det er med stor sorg, at jeg har modtaget beskeden om, at min søster prinsesse Birgitta er død.

- Min søster var en farverig og ligefrem person, som jeg og min familie vil savne, siger kong Carl Gustav i en meddelelse fra hoffet.

Kongen er ud af en større søskendeflok. Birgitta var blot én af i alt fire storesøstre, skriver NTB.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek