Stockholm, 21/08/2026 - 21:15
En død efter angreb med sværd på svensk gymnasie
En blev dræbt, og to blev alvorligt såret, da en mand, som nu er anholdt, angreb gymnasie med sværd.
Af: /ritzau/
En person er død, efter at en mand med sværd angreb et gymnasie i den svenske by Fagersta.
Det oplyser svensk politi fredag aften på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet TT.
Den formodede gerningsmand er anholdt, og politiet bekræfter, at der blev affyret skud under anholdelsen.
Derudover er to personer blevet alvorligt såret i hændelsen.
Gymnasiet hedder Brinellskolan og har omkring 450 elever. Flere andre skoler var under nedlukning som følge af hændelsen.
Fagersta ligger cirka 150 kilometer nordvest for Stockholm og har omkring 12.000 indbyggere.
RITZAU




