Berlin, 26/07/2026 - 19:38
Tysk politi har dræbt gerningsmand bag Berlin-angreb
Gerningsmand bag angreb mod pride i Berlin er skudt og dræbt af tysk politi, bekræfter politiet i Berlin på X.
Af: /ritzau/
Gerningsmanden bag et angreb mod pride-arrangement i Berlin lørdag aften er død.
Det bekræfter Berlins politi søndag i et opslag på X.
Manden blev skudt af politiet i en kolonihave i bydelen Spandau omkring klokken 18.
- Ifølge de foreløbige oplysninger skal han være løbet mod vores indsatsstyrker med et stikvåben, lyder det.
Det fik politiet til at skyde mod ham. Han døde på stedet.
Berlins indenrigssenator Iris Spranger fra det socialdemokratiske SPD, som søndag befinder sig sammen med ledelsen af indsatsstyrkerne, takker politiet:
- Jeg er taknemmelig over for sikkerhedsmyndighederne for, at gerningsmanden blev fundet så hurtigt. Det er en fremragende indsats, siger hun ifølge mediet Bild.
Lørdag aften bragede en varevogn ind i en folkemængde under Berlins årlige fejring af LGBTQ-miljøet.
Varevognen ramte adskillige personer i Tiergarten i det centrale person, inden den kørte frontalt ind i et træ. Føreren flygtede fra stedet.
En kvinde mistede livet, og yderligere mindst 29 blev såret. Tysklands indenrigsminister har betegnet det som et islamistisk terrorangreb.
RITZAU




