Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Washington D.C., 31/07/2026 - 00:45

Trump annoncerer aftale om afvæbning af Hamas i Gaza

Trump betegner aftale, som er indgået i fredsrådet "Board of Peace", som et vigtigt skridt mod varig fred.

Af: /ritzau/

Fredsrådet "Board of Peace" har lavet aftale om fuldstændig afvæbning af den militante gruppe Hamas og alle andre væbnede grupper i Gaza.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, natten til fredag dansk tid på Truth Social.

Trump betegner aftalen som monumental på vejen mod varig fred og sikkerhed i Gaza.

- Denne aftale er et afgørende skridt mod, at Gaza omsider bliver regeret af en ny palæstinensisk regering, som vil samarbejde tæt med fredsrådet om at hjælpe det palæstinensiske folk.

- Samtidig vil Israel få den sikkerhed, som landet fortjener, fordi Gaza ikke længere vil blive brugt som base for terrorangreb, skriver Donald Trump.

RITZAU

TjekDet - faktatjek