Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

27/08/2024 - 10:00

Er det tid til at skifte mobilbatteri? Spot det inden det er for sent

Et mobilbatteri degraderer over tid, og hvis du ikke passer godt på det, sker det hurtigere end forventet.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

Kan din telefon ikke holde strøm i så lang tid, som den plejede, kan det føles, som om du ikke laver andet end at lade den op hele tiden.

Og i sidste ende kan du stå med en telefon, som slet ikke virker.

- Det kan være, at den slet ikke kan lade op længere, og når du tager den ud af stikket, slukker den bare, siger Mathias Emil Nielsen, der er stifter og it-tekniker hos supportvirksomheden GladTeknik.

- Du kan også have en telefon, som lader meget langsomt op eller bare er meget langsom generelt.

Men inden det når så vidt, kan det være en god idé at undersøge dit batteris sundhedstilstand.

Det kan du gøre på flere måder, alt efter hvilken telefon du har.

På en iPhone kan du under "Indstillinger" scrolle lidt ned, til du ser "Batteri". Her kan du så trykke på "Batteritilstand og opladning", hvor du kan se tilstanden på batteriet.

På en Android får du ifølge Samsungs hjemmeside nogle gange en pop op-besked, når det er tid til at skifte batteriet. Ellers kan du få batteriets tilstand tjekket hos en serviceudbyder eller ved at hente tjenesten "Telefonpleje", der findes i Samsung Members-appen.

- Når batteriets kapacitet er under 80 procent, anbefales det, at du skifter batteriet, siger Mathias Emil Nielsen.

Ifølge ham kan det som regel altid svare sig, medmindre du har en telefon, der er mere end otte år gammel.

- Batteriskift koster omkring 1000 kroner plus minus og altså ikke i nærheden af en ny telefon, siger han.

Det er ikke ualmindeligt, at du skal skifte dit batteri i din telefons levetid.

Og når du køber en mobil, er dens batteri også dækket af købelovens reklamationsret på to år.

Dog dækker reklamationsretten ikke fejl og skader på batteriet, som du selv er årsag til, eller hvis der er tale om almindeligt slid. Det oplyser Konkurrence- og Forbrugsstyrelsen på sin hjemmeside.

Reklamationsretten dækker kun fejl, som var til stede på leveringstidspunktet.

Det afgørende er derfor, om batteriet er holdt op med at virke på grund af en fejl, og at det skete meget tidligere, end man ellers kunne forvente.

Hvis du gerne vil forlænge levetiden på dit batteri, har it-tekniker Mathias Emil Nielsen et godt råd:

- Ofte ser vi, at rigtig mange har laderen siddende i mobilen hele natten. Det er ikke noget, der er anbefalet, at man gør, siger han.

Han peger på, at batteriet kan hæve op, og det kan forårsage, at bagglasset går i stykker, eller at en eller flere af cellerne i batteriet står af.

- Lad derfor op til cirka 80 procent. Lader du mobilen mere op, skal det ikke være i for lang tid ad gangen. Skal du på en lang køretur, hvor du ikke har adgang til strøm, kan du godt lade den op til 100 procent. Men det skal du ikke gøre for tit, siger han.

- Batterier skal ligesom os motionere. Og det gør de ved at blive afladet og ladet op igen.

- Det er okay at klatlade. Det gør jeg selv ved at have en lader liggende på mit arbejdsbord, og så sætter jeg telefonen eller computeren i en gang imellem.

/ritzau fokus/

Oslo, 02/12/2025 - 14:30

Høibys mormor betaler sagsomkostninger efter forsøg på at stoppe bog

Jonas Faeste Laksekjn/Ritzau Scanpix

Retten i Oslo afviste for to uger siden at nedlægge et fogedforbud mod en bog om Marius Borg Høiby.

Den norske kronprinsesses søn Marius Borg Høiby har fået en økonomisk håndsrækning til betalingen af sagsomkostninger på over en halv million norske kroner efter sag om bogen "Hvide striber, sorte får".

Det er Høibys 88-årige mormor, Marit Tjessem, der har betalt omkostningerne, bekræfter Høibys advokat til TV 2 Norge.

Pengene er betalt, efter at Retten i Oslo for to uger siden afviste at nedlægge et fogedforbud mod bogen.

Bogen blev udgivet af forlaget Aschehoug i oktober og indeholder ifølge Høibys advokater flere urigtige og ulovlige påstande om ham.

Derfor har advokaterne forsøgt at få standset salget af bogen med et fogedforbud.

Det blev dog afvist, hvorfor Høiby skulle betale 460.000 norske kroner til Aschehoug og 70.500 norske kroner til Den Norske Forlæggerforening.

Det svarer samlet set til knap 336.000 danske kroner.

Både Aschehoug og Den Norske Forlæggerforening bekræfter, at de har modtaget pengene og opfatter det dermed som en bekræftelse på, at sagen er afsluttet. Det oplyser begge parter til det norske medie.

Elias Christensen, der er en af Høibys advokater, oplyser til TV 2 Norge, at det normalvis ikke oplyser, hvem der har betalt sagsomkostningerne.

- Men i dette tilfælde har klienten på grund af mediepresset bedt om, at det oplyses, lyder det fra advokaten, der ikke har yderligere kommentarer til "disse transaktioner".

Det er blandt andet en påstand om, at Høiby skal have solgt narkotika på gaden i Oslo, der har fået kronprinsesse-sønnen til at forsøge at standse bogsalget.

Det nægter Høiby at have gjort, men forlaget insisterer på, at oplysningerne er korrekte, har det norske medie VG tidligere beskrevet.

Bogens forfattere, Øistein Monsen og Torgeir Pedersen Krokfjord, hævder at have anonyme kilder i politiet.

Under retssagen har politichef i Oslo Ida Melbo Øystese sagt, at politiet ikke har set Høiby sælge kokain på gaden Karl Johans Gate, som det beskrives i bogen.

Det er tidligere blevet beskrevet af NRK, som også har dækket retssagen tæt.

Politichefen afviste dog at svare på, om politiet havde oplysninger om narkosalg forbundet med Høiby eller om det har set ham andre steder i Oslo.

Oplysningerne var underlagt tavshedspligt, sagde hun.

Aschehoug har tidligere indrømmet, at bogen indeholdt en række fejl.

Det gælder blandt andet en billedtekst og en passage om pengeoverførsler.

I bogen lyder, at Høiby har gennemført "hundredvis" af pengeoverførsler til én navngiven person, mens det rigtige er, at overførslerne er sendt til flere personer.

Det vil blive rettet i nye oplag.

Det vides endnu ikke, om bogen udkommer i Danmark.

/ritzau/

Læs Mere >>

Oslo, 02/12/2025 - 14:18

Høibys mormor betaler sagsomkostninger efter forsøg på at stoppe bog

Retten i Oslo afviste for to uger siden at nedlægge et fogedforbud mod en bog om Marius Borg Høiby.

Den norske kronprinsesses søn Marius Borg Høiby har fået en økonomisk håndsrækning til betalingen af sagsomkostninger på over en halv million norske kroner efter sag om bogen "Hvide striber, sorte får".

Det er nemlig Høibys 88-årige mormor, Marit Tjessem, der har betalt omkostningerne, bekræfter Høibys advokat til TV 2 Norge.

Pengene er betalt, efter at Retten i Oslo for to uger siden afviste at nedlægge et fogedforbud mod bogen.

Bogen blev udgivet af forlaget Aschehoug i oktober og indeholder ifølge Høibys advokater flere urigtige og ulovlige påstande om ham.

Derfor har advokaterne forsøgt at få standset salget af bogen med et fogedforbud.

Det blev dog afvist, hvorfor Høiby skulle betale 460.000 norske kroner til Aschehoug og 70.500 norske kroner til Den Norske Forlæggerforening.

Det svarer samlet set til knap 336.000 danske kroner.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 02/12/2025 - 08:00

FAKTA: En både priset og billig spise

* Suppe kan både være en luksusret og den billigste ret overhovedet og er derfor altid blevet spist af høj som lav.

* I løbet af 1800-tallet blev det efter fransk forbillede udbredt i det fine danske borgerkøkken at servere suppe som en optakt til middagen. En af de fineste af slagsen var skildpaddesuppe.   

* Til hverdag spiste man ofte supper drøjet med gryn, brød, tørrede ærter eller bælgfrugter.  

* I Skandinavien var det før i tiden også normalt at spise søde supper, men den skik er stort set forsvundet nu. Det var for eksempel sødsuppe, der bestod af frugtsaft, gryn, rosiner, svesker og kanel.

Kilde: Danmarks Nationalleksikon, lex.dk. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 02/12/2025 - 08:00

Dine rester kan koges til lækre supper

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Der er både penge at spare og delikate måltider i vente, hvis du kaster dig over suppegryderne denne vinter.

Alt fra slatne grøntsager til skroget fra lørdagskyllingen kan forvandles til en slubrende smagsoplevelse.

Så tøv en kende, inden du kyler resterne i skralderen, siger kokkelærer Thomas Rønsch Toftdahl fra Hotel- og Restaurantskolen.

- Man kan virkelig få nogle smage frem i supper, fordi de er så koncentrerede. Smagfuldheden øger mæthedsfølelsen, og så er det bare en god udnyttelse af råvarerne, fastslår han.

Stort set alle grøntsagsrester kan bruges til at kreere en grøntsagsfond. Kog dem blot i vand i halvanden times tid. Herefter sigter du grøntsagerne fra, og så har du en fond, der danner base for en lækker omgang suppe.

Det samme gælder for skroget fra en kylling, fiskeben og de forskellige suppeben, det er muligt at købe til en god pris ved slagteren.

Kog for eksempel kyllingeskroget sammen med løg og nogle gulerødder.

Kyllingeskrog og andre suppeben skal helst have lov til at koge i omkring tre og en halv time. Fiskeben skal ikke have mere end en halv times tid.

Til de cremede supper kan hjemmelavede pureer være et hit. Har du for eksempel nogle lidt trætte tomater liggende, kan de hakkes og koges i saltet vand, til de er helt møre, og til allersidst blendes de.

- Tomat har ret meget umami (den femte grundsmag, red.) i sig, fortæller Thomas Rønsch Toftdahl, der gerne bruger tomatpuré som smagsgiver i en græskarsuppe.

Mens tomatpuré skal opbevares i desinficerede patentglas, kan du sagtens fryse dine hjemmelavede fonder ned.

- Jeg kender til folk, der bruger isterningebakker. Så hælder de den koncentrerede fond ned i bakken og smider den i fryseren. Det er helt genialt, siger kokkelæreren.

Laver du store suppeportioner, kan de også opbevares på frys. Her kan du bruge plastikbeholdere eller fødevareegnede fryseposer.

- Med supper er det bare vigtigt at huske, at de skal være kølet ned, før du fryser dem. Ellers kan der meget nemt gå bakterier i, siger Thomas Rønsch Toftdahl og fortsætter:

- Hvis man har lavet en suppe med meget fløde i, så kan den godt skille lidt, når man luner den op igen. Det sker der ikke noget ved. Man kan bare samle den igen med en lille smule maizena.

Savner du lidt knas som topping på suppen, kan du også kreere den af, hvad du allerede har i køkkenet.

Har du nogle løg, der synger på sidste vers, kan du dehydrere dem i ovnen. Det gør du ved at skære dem ud i løgringe og bage dem ved ovnens laveste varme (cirka 50-60 grader) i en god rum tid - for eksempel natten over.

- Så bliver de helt sprøde og hårde og smager meget koncentreret af løg, fortæller Thomas Rønsch Toftdahl.

Er du frisk på at nørde lidt mere igennem, kan du koge skræl fra grøntsager i en gryde med lidt vand. Kog, indtil du står med en smattet masse, som du blender. Lad puréen stå og trække natten over.

- Dagen efter smøres det helt tyndt ud på et stykke bagepapir på en bageplade, og så bages det ved 100 grader i et par timer, til det er helt tørt og fast.

Nu kan du knække stykker af grøntsagspuréen og friturestege dem én efter en.

- Så får man de lækreste chips, der smager af grøntsager, siger Thomas Rønsch Toftdahl.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek