Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 24/03/2023 - 10:00

Din økonomi i april: Gem overskydende skat som en buffer

I foråret kommer der typisk ekstra udgifter som konfirmation, festival, oplevelser og rejser. Derfor anbefaler økonomer, at du sætter flere penge til side.

Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

For de fleste er april en måned, hvor der kommer ekstra penge ind på NemKontoen.

Faktisk plejer tre ud af fire danskere at få penge tilbage, fordi de har betalt for meget i skat. En ud af fire får en opkrævning eller går i nul.

- De første udbetalinger kommer fredag den 14. april, siger Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank.

Afhængigt af hvor mange penge man får tilbage, anbefaler han, at man overvejer, om pengene skal bruges til at betale noget gæld af for at spare renteudgifter.

- Man kan selvfølgelig også sætte pengene til side som en buffer til den kommende tid, siger han.

Anbefalingen fra forbrugerøkonom i Nordea Ida Marie Moesby er også at vente med at bruge pengene, så man har en økonomisk stødpude.

Hun peger på, at de mange måneder med høj inflation har spist af rådighedsbeløb og opsparing i de danske husstande. Derfor kan eventuel overskydende skat være en tiltrængt ekstra økonomisk sikkerhed til kommende dyrere tider.

En af de stigende udgifter er den markant højere rente. Boligejere med et rentetilpasningslån - altså et realkreditlån med variabel rente - skal være opmærksomme i den kommende tid.

Nogle boligejere skal nemlig have ny rente, forklarer Brian Friis Helmer. Og inden udgangen af april skal de tage stilling til, om de vil fortsætte med det samme lån eller ændre for eksempel længden på rentebindingen.

- Har man endnu ikke fået rentetilpasset sit realkreditlån, er man kun blevet ramt af inflation på for eksempel dagligvarer og energi. Og nu vil man så få et ekstra gok i nødden, siger han.

Der er mulighed for at gå fra variabel rente til fast rente, hvis man foretrækker at have lidt mere ro på renten i et stykke tid. Hvad man skal vælge, afhænger af ens temperament og præferencer.

- Men uanset valget står boligejere med et rentetilpasningslån til at skulle betale en højere rente, end de har været vant til, siger Brian Friis Helmer og tilføjer:

- Og det samme gør sig gældende, hvis man omlægger til en fast rente.

Man bør derfor også se sin økonomi igennem en ekstra gang for at sikre sig, at budgettet stadig holder.

Det kan være, at der skal overføres flere penge til budgetkontoen, eller at der skal skrues ned på udgifter andre steder for at frigøre penge.

- Man kan også bruge anledning til at se på, om økonomien stadig hænger sammen, hvis en i husstanden skulle blive arbejdsløs, siger han.

Ligesom man gør forårsrent i hjemmet, anbefaler forbrugerøkonom Ida Marie Moesby, at man også giver sin økonomi en forårsrengøring.

Hun foreslår, at man gennemgår sine abonnementer og opsiger de overflødige for at frigøre penge, som så kan bruges på ekstra udgifter i løbet af foråret.

- Der kommer måske både konfirmationer, bryllupper, fødselsdage og ferier, siger hun og tilføjer:

- Og det er bare en god idé at tænke allerede nu på at sætte penge til side. Det gælder især, hvis man i den seneste tid har oplevet, at økonomien har været lidt stram.

Når vejret bliver bedre, og huen kommer af, kan det også være, at man skal bruge penge på en frisør. Eller at man skal købe et par nye sko.

/ritzau fokus/

København, 20/12/2025 - 13:15

Grev Nikolai har landet job som konsulent i Dansk Industri

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Fra årsskiftet skal grev Nikolai arbejde med kommercielle opgaver som konsulent i Dansk Industri Ejendom.

Grev Nikolai har landet et job uden for de kongelige rammer som konsulent hos brancheorganisationen Dansk Industri (DI).

Det oplyser DI til Billed-Bladet.

Efter nytår tiltræder den 26-årige greve som konsulent i DI Ejendom, hvor han skal arbejde med kommercielle og datadrevne opgaver.

Sidste sommer fik han sin kandidatgrad i Economics and Business Administration - Sales Management fra Copenhagen Business School (CBS).

Under uddannelsen på CBS læste grev Nikolai et semester i Australien, hvor han var indskrevet på University of Technology Sydney som en del af hans uddannelse på CBS.

Netop hans uddannelsesmæssige baggrund er en af de ting, DI Ejendom har lagt vægt på i ansættelsen, lyder det fra Helle Juhler-Verdoner, der er branchechef for DI Ejendom.

- Nikolai har en kommerciel baggrund via sin CBS-uddannelse og erfaring fra job i ejendomsbranchen, som passer til DI Ejendom, og vi glæder os som altid til at tage imod og arbejde sammen med en ny kollega, siger hun til Billed-Bladet.

Hvor erfaringen fra ejendomsbranchen kommer fra, er ikke uddybet.

Men greven, der er barnebarn af dronning Margrethe, nevø til kong Frederik og søn af prins Joachim, fik i maj et job i den australske storby Sydney.

Et job, der ikke blev nærmere beskrevet, andet end at det var relevant i forhold til hans uddannelse. Det oplyste hans agentur, Social Works, dengang over for Billed-Bladet.

Grev Nikolai har siden 2023 væren en del af influencerholdet hos marketingbureauet Social Works.

Grev Nikolai fik frit lejde til at promovere virksomheder og produkter, efter at han og hans tre søskende, grev Felix, grev Henrik og komtesse Athena, fik frataget deres titler som henholdsvis prinser og prinsesse af deres farmor, dronning Margrethe, for at tilpasse kongehuset, som det lød.

Ifølge begrundelsen skal de fire børnebørn i langt højere grad kunne forme deres egen tilværelse uden at være begrænset af de hensyn og forpligtelser, et formelt tilhørsforhold til kongehuset som institution indebærer.

Grev Nikolai begyndte at tage sine første skridt mod sin egen formbare fremtid i 2018, da han overraskede på catwalken for det britiske brand Burberry.

Han har også haft job for eksklusive mærker som Dior og Cartier. Og så har han været på forsiden af både den skandinaviske og den ukrainske udgave af modemagasinet Vogue.

Selv om grev Nikolai ikke længere er prins til Danmark, indgår han stadig i arvefølgen og er således den sjette i rækken.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 20/12/2025 - 13:04

Grev Nikolai har landet job som konsulent i Dansk Industri

Fra årsskiftet skal grev Nikolai arbejde med kommercielle opgaver som konsulent i Dansk Industri Ejendom.

Grev Nikolai har landet et job uden for de kongelige rammer som konsulent hos brancheorganisationen Dansk Industri (DI).

Det oplyser DI til Billed-Bladet.

Efter nytår tiltræder den 26-årige greve som konsulent i DI Ejendom, hvor han skal arbejde med kommercielle og datadrevne opgaver.

Sidste sommer fik han sin kandidatgrad i Economics and Business Administration - Sales Management fra Copenhagen Business School (CBS).

Under uddannelsen på CBS læste grev Nikolai et semester i Australien, hvor han var indskrevet på University of Technology Sydney som en del af hans uddannelse på CBS.

Netop hans uddannelsesmæssige baggrund er en af de ting, DI Ejendom har lagt vægt på i ansættelsen, lyder det fra Helle Juhler-Verdoner, der er branchechef for DI Ejendom.

- Nikolai har en kommerciel baggrund via sin CBS-uddannelse og erfaring fra job i ejendomsbranchen, som passer til DI Ejendom, og vi glæder os som altid til at tage imod og arbejde sammen med en ny kollega, siger hun til Billed-Bladet.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 11:01

FAKTA: Alternativer til nytårsbordet

* Mens blæksprutten stortrives i det danske farvande, ser det mindre positivt ud for torsken.

* Sidste år opfordrede Verdensnaturfonden (WWF) til, at danskerne sprang nytårstorsken over. WWF anbefalede at gå efter østers, muslinger og blæksprutte som alternativer.

* Torskebestanden i Østersøen er så kritisk, at det er forbudt for lystfiskere at fiske efter den klassiske nytårsfisk her, mens erhvervsfiskeriet i flere år har været begrænset til bifangst.

* EU-landene har indgået en ny aftale, der i 2026 reducerer kvoten for fiskeri af torsk i Nordsøen med 44 procent.

Kilder: WWF og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 08:00

FAKTA: Ulykker ved nytåret 2024-2025

* I nytårsdøgnene 31. december 2024 og 1. januar 2025 kom 209 personer i hele landet i akut behandling for skader forårsaget af fyrværkeri. Af dem var 42 alvorligt tilskadekomne, og én person mistede livet.

* Lovligt fyrværkeri stod for knap 90 procent af skaderne. 59 personer blev skadet af batterier, 47 af raketter og 30 af bomberør, mens 13 personer kom til skade ved brug af ulovligt fyrværkeri som kanonslag, strygere og luftbomber. Resten er blandt andet heksehyl, romerlys og indendørs fyrværkeri.

* Tre ud af ti af de tilskadekomne havde sikkerhedsbriller på.

Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH Odense Universitetshospital, 2025.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek