Danmark har tirsdag lidt nederlag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) i en sag, hvor en ung dansk mand blev ulovligt bæltefikseret i 11 døgn og knap 11 timer i psykiatrien i 2016.

Det fremgår af domstolens hjemmeside.

Alle syv dommere på sagen er enige om, at Danmark har forbrudt sig mod Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, der forbyder tortur, umenneskelig og nedværdigende behandling.

Danmark skal betale 20.000 euro i godtgørelse til manden. Det svarer til omkring 150.000 kroner.

Det er den længste bæltefiksering, som EMD nogensinde har taget stilling til, oplyser Institut for Menneskerettigheder.

Den længste indtil nu har været sagen "Lavorgna mod Italien" fra 2024, hvor der var tale om otte døgn.

Den danske mand i denne sag lider af skizofreni og blev tvangsindlagt på Svendborg Hospitals psykiatriske afdeling den 3. juni 2016. Dengang var han i begyndelsen af 20'erne.

Samme dag stak han en sygeplejerske med en gaffel i baghovedet og øvre ryg flere gange.

Som følge af overfaldet blev han den eftermiddag bæltefikseret, altså spændt fast til en seng med bælter. Der bruges typisk fem - et om maven, et om hver ankel og et om hvert håndled.

Tvangsindgrebet varede i næsten to uger - indtil den 16. juni klokken 20.18, hvor han blev flyttet til en mere sikker psykiatrisk afdeling.

Hver dag i den periode fik han 30 minutter uden fiksering, hvor han kunne tage bad eller ryge udenfor. Dog stadig med bevogtning.

Den 16. juni blev han flyttet til en retspsykiatrisk afdeling på Middelfart Hospital.

Men manden mente, at fikseringen af ham var ulovlig, og Det Psykiatriske Patientklagenævn gav ham ret i, at det var ulovligt fra den 5. juni klokken 09.30. Altså i 11 dage, 10 timer og 48 minutter.

Det er denne periode, manden efterfølgende har klaget over, og som EMD har givet ham medhold i, var ulovlig.

Ifølge manden selv var han fikseret i længere tid, end hvad der var absolut nødvendigt.

Myndighederne havde i hans optik heller ikke fastslået, om der var en overhængende risiko for, at han ville skade andre, som kunne nødvendiggøre fikseringen af ham.

Retslægerådet har i forbindelse med retssagen udtalt, at den unge mand i perioden udgjorde en risiko for sine omgivelser "på grund af hans meget ustabile, psykotiske tilstand", og at risikoen ikke kunne have været afværget med mindre indgribende foranstaltninger end fikseringen.

Også den danske Højesteret mente, at manden udgjorde en fare. Her blev bæltefikseringen vurderet som værende proportionel og nødvendig, og manden tabte derfor sagen i Højesteret i 2022.

Det har repræsentanter for Danmark henvist til ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Det er almindeligt med bæltefikseringer blandt voksne i psykiatrien i Danmark.

I 2024 var der 3855, og de varede i gennemsnit omkring 17 timer. Det viser årsrapport for 2024 fra Task Force for Forebyggelse af Tvang i Psykiatrien.

Selv om det er den længste bæltefiksering, som EMD har taget stilling til, har sager om bæltefiksering af meget længere varighed været behandlet ved danske domstole.

Eksempelvis vurderede Højesteret i 2021, at en bæltefiksering i ni måneder var i strid med forbuddet mod tortur og umenneskelig behandling.

Der er med mellemrum sager mod Danmark ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, herunder sager om artikel 3.

Som eksempel kan nævnes sagen Aggerholm mod Danmark fra 2020, der omhandler, at en mand i 2013 blev udsat for bæltefiksering i 23 timer.

I den sag gik der for lang tid, før det blev vurderet, om manden fortsat var til fare for sig selv eller andre, og Danmark skulle betale 10.000 euro i godtgørelse.

Siden da har Danmark indgået forlig i flere sager, der omhandler bæltefiksering i psykiatrien, og i 2021 indgik en ung mand forlig med Sundhedsministeriet i en sag om 25 timers bæltefiksering.

Det forlig førte til en ændring af psykiatriloven, så der i dag skal skrives journalnotat mindst en gang i timen, når en patient er fikseret.

Manden, der tirsdag har vundet over Danmark, har også en anden sag mod Danmark ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, men denne er der ingen afgørelse i endnu.

Den omhandler, at han var låst inde på sit værelse på den topsikrede institution Sikringsafdelingen i tre et halvt år.

Han kom til Sikringen i begyndelsen af 2019, efter at han havde fået et farlighedsdekret.

Sikringsafdelingen huser de mest syge og farlige psykiatriske patienter, som ikke kan sidde på en almindelig retspsykiatrisk afdeling eller i et almindeligt fængsel.

Ritzau forsøger at få en kommentar til dommen fra det relevante ministerium i Danmark.

/ritzau/