* Waage Sandø er født i 1943 og opvokset i København, hvor han blev uddannet som skuespiller fra Privatteatrenes Elevskole.

* Han fik sin teaterdebut som 21-årig på Folketeatret i København, hvor han medvirkede i "Nøddebo Præstegaard".

* I midten af sine 20'er - i 1968 - fik han sin første lederstilling på Det Ny Friluftsteater, som han selv var med til at stifte. Fra 1970 til 1975 var han leder for Svalegangen i Aarhus. Derefter blev han chef for Odense Teater fra 1977 til 1985 og Det Danske Teater fra 2001 til 2010.

* På tv har man blandt andet kunnet se ham i de populære serier "Rejseholdet", "Krøniken", "Taxa" og "Bedrag" samt julekalenderne "Krummernes jul" og "Jul på slottet".

* Han har medvirket i filmene "Kun en pige" fra 1995, "Vildbassen" fra 1994 og "Kærlighedens smerte" fra 1992. Med sidstnævnte vandt han en Bodil for Bedste Mandlige Birolle.

* Privat har han datteren Trine Sandø med sin ekskone, Kirsten. Han har været sammen med sin nuværende hustru, Pia Jondal, i flere end 40 år. De har sammen to døtre, Marie Sandø Jondal og Caroline Sandø.

Kilder: Politiken, IMDB, Danmarks Nationalleksikon og biografien "Et ekstremt lykkeligt liv".

/ritzau/

Fra han var ganske ung, befandt Waage Sandø sig i teaterverdenen.

Han begyndte med at sælge slik og chokolade for sine forældre, der drev restauranten og kiosken på Det Ny Teater i København. Der sneg han sig ofte ind i salen for at opleve dramatikken - og kaste blikke på Bodil Kjer, som han fandt underskøn - og det sparkede gang i en inspiration, der kort efter bragte 21-årige Waage Sandø op på scenen selv, hvor han fik sin debut på Folketeatret i "Nøddebo Præstegaard".

60 år senere kan han nu fejre jubilæum på selvsamme teater i København med forestillingen "Kong Lear".

- Jeg er dybest set på toppen af min karriere, når jeg spiller "Kong Lear" og kommer godt fra det. Og det ved jeg, at jeg har gjort, siger den 81-årige skuespiller.

Waage Sandø har fulgt teaterbranchen igennem otte forskellige årtier.

Han ser, at der er en betydelig forskel på, hvordan professionen bliver betragtet nu i forhold til 1960'erne og 1970'erne, hvor han selv brød igennem.

- I dag er det blevet meget mere et arbejde. Vi var jo i langt højere grad bohemer. Vi var ude i nattelivet som skuespillere, fortæller han og fortsætter:

- Spiritus var en stor del af tilværelsen. Det er det jo ikke mere.

- Vi drak mange bajere, vi drak brændevin, og jeg ved ikke hvad. Det var en mere løssluppen tid. I dag er det hele meget strammere, siger Waage Sandø.

Ud over at have været skuespiller har Waage Sandø været leder af både Odense Teater og Folketeatret.

Den periode, han kigger tilbage på med størst taknemmelighed, er fra 1970 til 1975, hvor han var leder af teatret Svalegangen i Aarhus.

- Vi lavede kun teater, som var samfundsrelateret. Vi var på den lille mands side og var kritiske over for autoriteter, fortæller Waage Sandø.

Selv om han var leder, var han i perioden stadig meget aktiv som skuespiller.

Det var her, at han for første og sidste gang oplevede at blive så opslugt af en rolle, at han ikke kunne slippe af med den igen, når han gik fra scenen.

Det var som Billy Jack i musicalen "Teenagerlove".

- Jeg var "dødlækker", og damerne synes, jeg var "dødlækker", siger Waage Sandø, som selv bruger citationstegn.

- Der syntes jeg selv, at jeg var så fed. Det er den eneste gang, at en rolle næsten er løbet af med mig - også som privatperson, siger han.

Forestillingen var ifølge Waage Sandø en stor succes, og der var derfor også godt gang i den, når de turnerede rundt med den i hele landet.

Det tog næsten overhånd, indtil virkeligheden nødvendigvis måtte komme tilbage.

- Heldigvis opdagede jeg, at det var fake. Det var en drøm. Sådan var jeg jo ikke i virkeligheden, erkender han.

Med undtagelse af den ene gang har Waage Sandø altid formået at holde sig selv separat fra sine karakterer.

Skuespilleren skulle dog netop bruge det niveau af selvtillid, da han senere fik rollen som den ikoniske hjerteknuser Don Juan i en forestilling på Odense Teater.

Han mente først selv slet ikke, at han kunne indtage rollen som den forførende charmør, men da det var Bertolt Brechts noget anderledes fortolkning af karakteren, mente instruktøren, at Waage Sandø passede glimrende.

Ikke desto mindre fremkaldte det en del nervøsitet hos den ellers anerkendte skuespiller.

Han ville jo bevise, at det var rimeligt, at han havde fået rollen som Don Juan.

- Så sker der det, at jeg bliver fyldt med luft i maven for at sige det rent ud, fortæller Waage Sandø.

Når stykket skulle afvikles, starter det med en kort scene, før han skulle på. Det var lige tids nok til, at skuespilleren kunne liste sig ud på bagscenen for at lette trykket.

- Der slog jeg en skid. Jeg luftede mig simpelthen, fordi jeg kunne jo ikke gå ind på scenen og føle, at jeg skulle slå en skid. Det gentog sig mere eller mindre hver aften. Det blev måske også et ritual, siger han.

Det var en udmærket løsning på luften i maven for Waage Sandø, der dengang var leder på Odense Teater - lige indtil der en dag var et større møde, hvor fællestillidsmanden for teknikerne rejste sig op under punktet: "Eventuelt".

Et punkt, der ellers ikke var på dagsorden.

- Så sagde han: "Jeg vil bare lige nævne, at teaterchefen jo altså går ud på bagscenen og lufter sig. Der står vores folk ved snorene for at lave sceneskift. De kan altså ikke komme væk derfra", fortæller Waage Sandø, som tilføjer, at tillidsmanden for teknikerne sluttede sin pointe af med:

- "Det, føler vi, er at pisse på vores arbejde".

Teaterchefen mente, at det var et bagholdsangreb på mødet, men havde alligevel overskud til at svare igen med en kæk kommentar:

- "Du mener vel, at det er at skide på jeres arbejde".

Det er mange år siden, og han holder sig i dag kun til skuespilarbejdet.

Her har han nu 60-års jubilæum, når han optræder i hovedrollen med sin egen tekstbearbejdelse af William Shakespeares "Kong Lear".

- Så længe jeg har kræfter til det, bliver jeg ved med skuespil, siger Waage Sandø, der var til en undersøgelse hos sin læge for nylig, som var enig i, at det var den rigtige tilgang:

- Han sagde: "Jeg tror, det er vigtigt for dig, at du bliver ved. Hvis du sætter dig mageligt ned i en stol og ikke laver andet end at drikke kaffe og læse avis, tror jeg meget hurtigt, at du ruster til".

Den 81-årige skuespiller kan ses i titelrollen som "Kong Lear" på Folketeatret i København frem til 6. april.

/ritzau/

* I 2014 blev der indført en solarielovgivning, der stillede flere krav til solarier.

* Solariecentrene skal blandt andet have en plakat med risici forbundet med solarie. Plakaten skal være tydelig i centret.

* Solariebrugere skal have adgang til beskyttelsesbriller og vejledning til solariet.

* Solcentre uden bemanding skal bruge lavere uv-stråling end dem med.

* Ifølge Kræftens Bekæmpelse er næsten hver tiende under 14 år ved første solarietur.

* Danmark har ikke en aldersgrænse for solariebrug.

* Der er en 20 procent øget risiko for at få modermærkekræft, hvis du bruger solarium.

Kilder: Sikkerhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse.

/ritzau fokus/

Danmark er et land med få solskinstimer. I gennemsnit er der fire timers solskin om dagen. Det gør det svært som dansker at opnå den solbrune kulør.

Nye tal fra Kræftens Bekæmpelse viser, at 14 procent af de unge i alderen 15 til 25 år har benyttet sig af solarie det seneste år. Det er en stigning på fire procentpoint fra 2019. Solarium øger risikoen for modermærkekræft og almindelig hudkræft.

Strålingen i et solarie er nemlig meget stærkere, end den danskerne er vant til at blive eksponeret for. Det fortæller Brian Køster, der er seniorforsker hos Kræftens Bekæmpelse.

- Strålingen fra et solarie kan svare til et uv-indeks på 12, mens uv-indekset højst bliver syv i Danmark omkring sankthans, siger han.

Stine Regin Weigell, der er overlæge på Dermatologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital og Videncenter for Hudkræft fortæller, at solarie kan have store konsekvenser for kroppen.

- Intensiteten af uv-strålingen i et solarie er meget højere end en almindelig dansk sommerdag. Derfor øger man risikoen for hudkræft og ældning af huden, siger hun.

Et alternativ til solariebrug kunne være enten at bruge selvbruner eller spraytan, der næsten er to sider af samme sag, da spraytan er en selvbruner, der sprayes på. Disse to produkter er nemlig ikke kræftfremkaldende.

- Der er ingen umiddelbar skadelig effekt ved selvbruner eller spraytan, så selv om vi helst så, at man gik fra det solbrune ideal, så er det et glimrende alternativ, siger Brian Køster.

Årsagen til, at der ingen skadelig effekt er, at det er helt andre mekanismer, der gør, at den brune kulør kommer frem.

- Selvbruner går i kontakt med et protein i huden, hvorved der dannes et brunt farvestof. Dermed danner de ikke pigment, som når man går ud i solen, fordi det er et andet brunt farvestof, som dannes, siger Stine Regin Wiegell.

Samtidig viser nogle studier, at selvbruner kan have en beskyttende effekt mod solen, og at den er mere synbar end solcreme, da det ellers kan give en ujævn kulør.

- Selvbruner og spraytan er ikke et alternativ til solcreme, fordi det har ikke samme beskyttende effekt. Men det er bedre end solarie, da det ikke forårsager kræft i huden og kan beskytte lidt mod solen, siger Brian Køster.

Stine Regin Weigell fortæller, at det gode ved selvbruner er, at farven bliver i huden, så den vaskes ikke bare væk med det samme.

- Hvis man bruger selvbruneren efter formålet, så får man en solbeskyttelse, der svarer meget godt til, hvad en solcreme med høj faktor giver, siger hun.

Brian Køster fortæller, at det øgede solarieforbrug skyldes manglende oplysningskampagner til specielt de unge.

- Vi ved, at oplysning har en effekt. En solariekampagne fungerer lidt ligesom en gasfjeder på bilen. Hvis man lægger et højt kampagnetryk, så er det ligesom at trykke speederen i bund, men hvis man slipper trykket, så stiger solarieforbruget, siger han.

/ritzau fokus/