Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 14/08/2026 - 10:29

Begge reguleringszoner til at skyde ulve ophæves

Torsdag skød Naturstyrelsen en ulv, som myndighederne betegner som en problemulv ved vestjyske Nørre Nebel.

Af: /ritzau/

Da en ulv torsdag blev skudt, ophæves reguleringszoner, hvor ulve kan skydes, ved Nørre Nebel og Oksbøl.

Det oplyser Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd i en pressemeddelelse.

Dermed er der ingen aktive reguleringszoner i Danmark til regulering af ulve, som af myndighederne betegnes som en problemulv.

For at kunne skyde en ulv, som myndighederne betegner som en problemulv, kræver det en aktiv reguleringszone.

- Med Naturstyrelsens nedlæggelse af ulven er formålet med oprettelsen af reguleringszonerne i områderne ved Oksbøl og Nørre Nebel opnået, skriver ministeriet.

RITZAU

TjekDet - faktatjek