Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 22/05/2024 - 10:00

Undgå fælderne og gør en god handel når du køber brugt elcykel

Det kan være både bæredygtigt og budgetvenligt at købe en brugt elcykel, men du skal være opmærksom, hvis det ikke skal ende som en dårlig forretning.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: af Bine Madsen, Ritzau Fokus

Tanken om en transportform, der giver motion og frisk luft, men også hjælp til bakkerne, er tillokkende for flere og flere af os, og i dag er der batteri og motor på hver fjerde solgte cykel.

Det betyder, at markedet for brugte elcykler vokser, og står du og mangler en elcykel, kan det være en fordel at kigge i den retning, lyder det fra presseansvarlig hos Cyklistforbundet Jørgen Schlosser.

- En god, ny elcykel koster mange penge, så hvis du finder en god brugt, kan der være en del at spare. Også ud fra et miljømæssigt hensyn giver det mening at købe brugt, siger han.

Det bæredygtige og budgetvenlige bliver også fremhævet af leder af Gazelle Elcykel Testcenter, Tomas Pedersen. Men fordelene holder kun, hvis man er opmærksom på flere ting, understreger han.

- Det er dyrt at få en elcykel repareret og alene det at få udskiftet batteriet kan koste op til 5000 kroner, så man skal virkelig undersøge cyklen grundigt, inden man køber den. Ellers kan besparelsen ende som en udgift, siger han.

Det kan måske lyde uoverskueligt, men ifølge de to cykelkyndige kan du sagtens gøre en god handel, hvis du følger disse fem fif:

1. Gør dit forarbejde: Der er mange elcykler på markedet, og du bør læse op på, hvilke cykler der har den bedste kvalitet. Det er dem, du skal gå efter. En del billige, nye cykler er af tvivlsom kvalitet og vil som brugte altid være en dårlig forretning. Når du har besluttet dig for et eller flere mærker, kan du tage en testtur på en ny cykel hos cykelhandleren, så du ved, hvordan den skal føles.

2. Det, du kan se og mærke: Skab dig et indtryk af cyklens stand. Den skal virke vedligeholdt og ikke have store skrammer på stellet, rust, slidte bremser og gear eller knirkende krankleje. Tag fat i pedalerne og mærk, om de kører naturligt og stabilt rundt. Giv baghjulet en drejetur og lyt efter, om gearene "tikker", som de skal. Du bør også cykle en tur og mærke, om cyklen kører ubesværet, og at batteriet trækker, som det skal.

3. Tillid til sælger: Et køb af en brugt elcykel er også et spørgsmål om en god mavefornemmelse. Virker sælger ærlig og kan fortælle troværdigt om, hvordan cyklen er blevet passet på. Er den blevet opbevaret tørt? Hvor langt har den kørt? Hvordan er batteriet blevet behandlet. Bed også om en kvittering, så du sikrer dig, at cyklen ikke er stjålet. Hvis kvittering mangler, kan du finde stelnummeret på cyklen og slå det op hos politi.dk.

4. Den store joker: Batteriet er det vigtigste at holde øje med, for skal det skiftes, er det en stor ekstraudgift. Et batteri til en elcykel kan i gennemsnit fuldt oplades 1500 gange, før det skal skiftes. De fleste gode elcykler viser batteriets rækkevidde, og hvis det har en kort rækkevidde, er det et faresignal. Tjek desuden, om det har spor efter at være blevet tabt. Det kan have betydning for kapaciteten.

5. Spørg fagfolk: Ligesom ved køb af en brugt bil, kan det være en god investering at få et professionelt blik cyklen. En cykelhandler kan hjælpe med at vurdere det, du måske selv har svært ved. Ikke mindst kan mange steder måle batteriets stand. Ved et tjek vil man også kunne se, om batteriets indlagte sikkerhedsforanstaltninger er intakte.

/ritzau fokus/

København, 13/11/2024 - 13:41

Kongehuset dropper kongelige hofleverandører fra 2030

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Kongehuset mener ikke længere, at ordning med royal blåstempling er tidssvarende.

Den over 100 år gamle ordning med kongelige hofleverandører udfases og ophører endegyldigt 31. december 2029.

Det oplyser kongehuset i en pressemeddelelse.

- Det er kongehusets opfattelse, at en ordning, som indebærer, at enkelte virksomheder gennem en årrække kan påberåbe sig en særlig anerkendelse fra kongehuset, ikke længere er tidssvarende, skriver kongehuset.

I forbindelse med tronskiftet i januar lød det fra kongehuset, at man ville tage stilling til ordningen på et senere tidspunkt. Men allerede på det tidspunkt havde de 104 danske virksomheder, som har prædikatet ”Kongelig Hofleverandør” fået en melding om, at de ville miste deres prædikat.

De kunne dog anvende den tildelte titel frem til minimum den 14. januar 2025.

Det samme gjaldt for de fem udenlandske virksomheder, der har fået samme prædikat.

Med onsdagens melding får virksomhederne nu yderligere fem år til at forberede sig på skiftet og eventuelle ændringer i for eksempel logo.

- For at give de berørte virksomheder tid til at indrette sig på ændringerne, vil alle eksisterende hofleverandører kunne bruge prædikatet frem til 31. december 2029. Herefter vil prædikatet ikke længere kunne anvendes, lyder det fra kongehuset.

Virksomhederne tæller både giganter som Arla, Lego, Grundfos, Jysk og Carlsberg og en række mindre virksomheder inden for alt fra fødevarer og mode til boligindretning og et enkelt renseri.

Prædikatet er frem til nu blevet tildelt som en særlig anerkendelse af en virksomhed ud fra en vurdering af kvalitet, forretningsførelse, samfundsansvar og ordentlighed.

Det har dog også fået negativ opmærksomhed i nyere tid, hvor blandt andet fagfolk inden for branding har påpeget, at det har kunnet ligne en slags kommerciel byttehandel.

I 2022 - to år inden tronskiftet - gjorde kongehuset sig også bemærket i forbindelse med ordningen.

Her lød det fra det danske kongehus, at skomærket Ecco, der siden 1991 har kunnet pryde sig med titlen som kongelig hofleverandør, ikke fik fornyet sin tilladelse.

Udmelding kom omtrent på samme tid som skomærket for alvor var i vælten for at fortsætte sine forretninger i Rusland efter Ruslands invasion af Ukraine.

Carlsberg var en af de første virksomheder, der fik tildelt prædikatet. Kort tid efter blev den lukkede kongekrone også en del af det logo, som mange kender Carlsberg for.

Men selv om den royale blåstempling bliver droppet, er der fortsat mulighed at gøre brug af kronen for en virksomhed som for eksempel Carlsberg.

Virksomheder kan ansøge Rigsarkivet om at få lov til at bruge kongekronen i deres logo. Rigsarkivet lægger blandt andet vægt på, at anvendelsen skal kunne begrundes historisk.

Det fremgår af bekendtgørelsen om virksomheders anvendelse af kongekronen.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/11/2024 - 13:27

Kongehuset dropper kongelige hofleverandører fra 2030

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Kongehuset mener ikke længere, at ordning med royal blåstempling er tidssvarende.

Den over 100 år gamle ordning med kongelige hofleverandører udfases og ophører endegyldigt 31. december 2029.

Det oplyser kongehuset i en pressemeddelelse.

- Det er kongehusets opfattelse, at en ordning, som indebærer, at enkelte virksomheder gennem en årrække kan påberåbe sig en særlig anerkendelse fra kongehuset, ikke længere er tidssvarende, skriver kongehuset.

I forbindelse med tronskiftet i januar lød det fra kongehuset, at man ville tage stilling til ordningen på et senere tidspunkt. Men allerede her havde de 104 danske virksomheder, som har prædikatet ”Kongelig Hofleverandør” fået en melding om, at de ville miste deres prædikat.

De kunne dog anvende den tildelte titel frem til minimum den 14. januar 2025.

Det samme gjaldt for de fem udenlandske virksomheder, der har fået samme prædikat.

Med onsdagens melding får virksomhederne nu yderligere fem år til at forberede sig på skiftet og eventuelle ændringer i for eksempel logo.

- For at give de berørte virksomheder tid til at indrette sig på ændringerne, vil alle eksisterende hofleverandører kunne bruge prædikatet frem til 31. december 2029. Herefter vil prædikatet ikke længere kunne anvendes, lyder det fra kongehuset.

Virksomhederne tæller både giganter som Arla, Lego, Grundfos, Jysk og Carlsberg og en række mindre virksomheder inden for alt fra fødevarer og mode til boligindretning og et enkelt renseri.

Prædikatet er frem til nu blevet tildelt som en særlig anerkendelse af en virksomhed ud fra en vurdering af kvalitet, forretningsførelse, samfundsansvar og ordentlighed.

Det har dog også fået negativ opmærksomhed i nyere tid, hvor blandt andet fagfolk inden for branding har påpeget, at det har kunnet ligne en slags kommerciel byttehandel.

I 2022 - to år inden tronskiftet - gjorde kongehuset sig også bemærket i forbindelse med ordningen.

Her lød det fra det danske kongehus, at skomærket Ecco, der siden 1991 har kunnet pryde sig med titlen som kongelig hofleverandør, ikke fik fornyet sin tilladelse.

Udmelding kom omtrent samme tid som skomærket for alvor var i vælten for at fortsætte sine forretninger i Rusland efter krigens udbrud.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/11/2024 - 10:00

FAKTA: Dit barn stoler på dig trods julemandsløgn

* Børn mister ikke troen på dig, når de mister troen på julemanden. Det konkluderer forskere i et amerikansk studie.

* Studiet finder frem til, at børn ikke stoler mindre på deres forældre, efter de har fundet ud af, at julemanden ikke findes.

* Ifølge studiet oplever børn negative følelser, når sandheden om julemanden går op for dem, men de negative følelser forsvinder hurtigt igen.

* Forskerne anbefaler at lade børn gradvist selv finde ud af, at julemanden ikke findes. 

Kilde: studiet "Debunking the Santa Myth: The Process and Aftermath of Becoming Skeptical About Santa" publiceret i det videnskabelige tidsskrift Developmental Psychology i 2024.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/11/2024 - 10:00

Troen på julemanden stimulerer dit barns fantasi

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Lad dit barn afgøre, om julemanden findes eller ej. De magiske tanker kan nemlig styrke barnets evne til at forstå komplekse idéer og symboler, siger psykolog.

December nærmer sig, og små øjne glitrer ved tanken om, at julemanden snart spænder Rudolf og resten af rensdyrene for kanen, der er læsset med en bugnende gavesæk.

Men er det skidt for dit barn at tro på den magiske, runde mand, der klukker hjerteligt i sit snehvide skæg?

Slet ikke, siger psykolog Julie Aasbjerg Andersen, som er indehaver af praksissen Mentalt Overskud, der tilbyder terapi til både børn og voksne.

- Forskere har studeret børns fantasiudvikling, og de konkluderer faktisk, at troen på julemanden stimulerer børns kreative tænkning og hjælper børn med at forstå komplekse idéer og symboler, fortæller Julie Aasbjerg Andersen og fortsætter:

- Så det er ikke helt dumt at tro på julemanden, selv om man som forælder jo godt kan føle, at man lyver for sine børn.

Er du i tvivl om, hvordan du skal gribe julemandsløgnen an, har Ida Hilario Jønsson, der er børnefaglig konsulent hos organisationen Børns Vilkår, et klart råd.

- Rettesnoren må være, hvad barnet er optaget af, siger hun.

Hvis barnet for eksempel kommer totalt begejstret hjem fra børnehaven og fortæller løs om julemanden, skal du prøve at møde barnet i den begejstring - også selv om du måske selv synes, det er noget pjat.

- Barnet har hørt en god historie og vil gerne dele den med dig. Det handler ikke om julemand eller ej eller pakkekalender eller ej. Det, der betyder noget for børn i relationen til dig, er, at de bliver mødt i det, de er begejstrede for, siger Ida Hilario Jønsson.

Du kan møde dit barn ved blot at spørge ind til det, barnet fortæller. Spørg, hvordan barnet forestiller sig, at julemanden ser ud, hvor han bor, og hvad han laver.

På den måde tager du udgangspunkt i barnets perspektiv og fantasi. Herfra kan du hoppe med på legen i det omfang, du selv har lyst til, lyder det fra Ida Hilario Jønsson.

- Lad din egen fantasi afgøre, hvor langt du går. Børn kan jo godt mærke, hvis forældrene prøver at finde på, men ikke selv synes, at det er sjovt. Det er, ligesom når vi leger med vores børn, så kan de godt mærke, hvis vi i virkeligheden ikke har lyst, siger hun.

Ifølge psykolog Julie Aasbjerg Andersen opstår troen på julemanden som oftest i tre-fireårsalderen og forsvinder, lige deromkring hvor barnet begynder i skole.

Det er derfor uundgåeligt, at tvivlen langsomt udfordrer den bjældeklingende magi.

- Sociale medier spiller en betydelig rolle, fordi barnet her bliver udsat for en overflod af informationer, som kan føre til tidlige afsløringer om julemandens eksistens. Så det skal man være opmærksom på som forælder, fortæller Julie Aasbjerg Andersen.

Spørger dit barn i en tidlig alder ind til, om julemanden findes eller ej, kan du forsøge dig med svaret: "Vi leger, at han findes." Det sagde hun selv til sine børn, da de begyndte at spørge.

- Børn tager leg meget alvorligt. Derfor kan man godt sige til dem: "Julemanden er noget, vi tror på. Det er noget, vi leger". Børnene har en forståelse for, at leg er noget andet end virkelighed, men legen er samtidig virkelig for dem, siger psykologen.

For de fleste børn fordufter fantasien om julemanden lidt efter lidt og helt af sig selv. For andre kan det opleves som en stor skuffelse, når realiteterne pludselig står strålende klart for dem. I sidstnævnte scenarie er det vigtigt at lade barnet være ked af det, understreger Julie Aasbjerg Andersen.

- Det handler om at hjælpe barnet med de svære følelser og give det lov til at reagere, og så kan du forklare bagefter, siger hun.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek