Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 27/01/2026 - 00:58

Bus glider af motorvej i snevejr i København

På få timer har Københavns Vestegns Politi registreret seks uheld mandag aften på grund af sne i området.

Steven Knap/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Snevejret har skabt problemer for flere køretøjer i København mandag aften.

En bus er forulykket på Motorring 3 i nordgående retning i det vestlige København på grund af glat føre og har ramt autoværnet.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

- Der var en chauffør og fem passagerer om bord. Der er ingen personer, som er kommet til skade, siger vagtchef Mads Dam.

Københavns Vestegns Politi har i alt registreret seks uheld på grund af snevejret mandag aften.

- Vi er oppe på seks uheld, siden det for alvor begyndte at sne ved 20-21-tiden og så frem til lidt over midnat, siger vagtchef Mads Dam.

- Der er tale om solouheld, hvor folk er snurret rundt, har ramt autoværn og så videre, tilføjer han.

DMI har varslet snestorm i den østlige og sydlige del af landet frem til tirsdag morgen.

Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi har mandag aften registreret et enkelt solouheld på grund af snevejret, hvor en bilist er kørt ind i et parkeret køretøj.

Heller ikke her er nogen personer kommet til skade, lyder det.

/ritzau

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek