Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 18/01/2024 - 10:30

Dyrk mikrogrønt til maden: Det kræver minimalt og smager skønt

Mikrogrønt er små spirer med masser af smag. Det kan dyrkes året rundt og med simpelt udstyr hjemme i køkkenet.

Af: Af Amalie Dinesen, Ritzau Fokus

Måske er du en af dem, der bare ikke kan vente med, at varmen vender retur og får alt det grønne til at spire. I så fald behøver du ikke vente mere. Og du behøver ikke så meget som en køkkenhave eller et drivhus.

Du kan nemlig tage forskud på forårets glæder ved at dyrke mikrogrønt hjemme i dit køkken. Mikrogrønt er små, smagfulde og næringsrige spirer, som kan bruges som pynt på rugbrødsmadder, i gryderetter eller som snacks.

Det fortæller Persille Ingerslev, der er forfatter til bogen "Gendyrk" og deler gode råd på hjemmesiden "Persilles hjemmedyrk".

- Det er enormt nemt, fungerer året rundt og kræver bare en vindueskarm, siger hun.

1) Find de rigtige frø.

Du skal være opmærksom på, at det ikke er alt, der egner sig til at blive spist som spirer. Det forklarer Helle Haugaard, der er indehaver af webshoppen Tinygardens.dk.

- Spirer fra tomater, chilier og nogle arter af bønner kan man blive syg af at spise, forklarer hun og anbefaler, at du køber frø, der er godkendt til at lave mikrogrønt.

Du kan blandt andet finde frø til hvidløgsspirer, ærteskud, basilikumspirer og meget andet.

Men du kan også lave spirer ud af supermarkedets økologiske, grønne, flade linser eller kikærter, fortæller Persille Ingerslev.

- Det er en virkelig fantastisk proteinkilde, og spirede kikærter kan bruges i nærmest alt, siger hun.

Økologiske hestebønner og chiafrø er også gode kandidater.

2) Lys, vand og ventetid.

Du behøver ikke investere i alt muligt udstyr for at dyrke mikrogrønt. Alfa og omega er, at dine frø til mikrogrønt hele tiden er fugtige, men ikke ligger i vand.

- Det handler om at prøve sig frem, siger Helle Haugaard og fortsætter:

- Alle planter skal have lys, luft og vand. Lyset kan være begrænset i vintermånederne, men så skal man bare give dem mest muligt.

Store frø som grønne linser og kikærter kan gro alene i et glas.

På første dagen skal de lægges i blød natten over. Herefter skal de skylles en til tre gange om dagen. Det er vigtigt at få dryppet frøene godt af for vand, inden de kommer tilbage i glasset.

Små frø som karse og chia kan spire på køkkenrulle, vat og hampemåtter. Du skal sørge for, at underlaget er vådt, når frøene bliver sået, og mens de spirer.

Er du væk et par dage, kan du sætte spirebakken i køleskabet. Det sætter processen på pause, og spirerne vil gro igen, når de kommer ud.

3) Spis alt, og udforsk nye smage.

De små spirer, der udvikler blade, kan for det meste høstes efter fem til seks dage. Spirer fra bælgfrugter kan oftest høstes efter to til tre dage.

Hele spiren indeholder en masse smag og næring, og du kan med fordel spise stænglen.

Er du på jagt efter noget, der kan stille den søde tand eller være et alternativ til fredagsslik, har mikrogrønt også et bud, fortæller Persille Ingerslev.

- En pose økologiske popcornmajs smager i spiret form sødere end sukker, hvilket kan være et hit hos børnene, forklarer hun.

Forsøger du dig med ærteskud, kan de spire to til tre gange, så her kan du virkelig få nytte ud af dit mikrogrønt.

/ritzau fokus/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek