Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 20/10/2024 - 22:59

Ny Vinterberg-serie høster store roser og sammenlignes med "Festen"

Dramaserien "Familier som vores" har haft premiere, og flere anmeldere kvitterer med fem ud af seks stjerner.

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Den nye dramaserie "Familier som vores", der søndag har haft Danmarkspremiere, er instruktør Thomas Vinterbergs "mest betydningsfulde værk", siden han lavede dogmefilmen "Festen".

I hvert fald hvis man spørger Weekendavisens anmelder.

Generelt får TV 2-serien store roser med på vejen blandt anmelderne, og både Berlingske, Kristeligt Dagblad, B.T. og Jyllands-Posten kvitterer med fem ud af seks stjerner. Weekendavisen uddeler ikke karakterer.

Serien handler om, at staten beslutter at lukke Danmark på grund af stigende vandstand, og derfor skal alle evakueres.

De, der har råd, rejser til velhavende lande, mens de mindre velstillede er afhængige af det statsfinansierede program, der sender dem hen, hvor der er plads.

Ifølge Weekendavisens anmelder "får vi uden konkurrence den mest solide science fiction-præmis nogensinde udviklet på dansk jord".

- Og i løbet af de syv afsnit, hvoraf pressen har haft adgang til samtlige, bliver der så sandelig truffet sære, nogle gange decideret dårlige valg. Men fundamentet er så solidt, at det kan klare snart hvad som helst. Det skrider aldrig, lyder det.

Derudover roser Berlingskes anmeldere, at gaderne fortsat er "knastørre" i de første tre afsnit. Det giver nemlig seeren "langt bedre mulighed for at koncentrere sig om karakterernes psykologi og relationer".

Dertil mener B.T.'s anmelder, at det generelt er "en kæmpe styrke, at man ikke starter helt op i det røde felt, men i stedet langsomt skruer på panik-knappen".

Hos Kristeligt Dagblad kalder anmelderen serien for "modet til at trykke, hvor det gør ondt".

- Den viser os alt det, vi har at miste, og at det er rigtig meget mere, end vi tror. Og den har styrken til at understrege nødvendigheden af at kæmpe for det, vi har, skriver anmelderen.

I Politiken får den tre ud af seks hjerter. Her roser anmelderen seriens produktionsdesign og skuespil. Dog bliver det også af og til, "så forudsigeligt, at man river sig i håret".

Imens skriver Ekstra Bladets anmelder, at "Familier som vores" nok skal blive et hit.

- Thomas Vinterberg kender sit kamera og tør hvile i scenerne, mens stemningen skifter. Det er en serie, danskerne vil tale om, fordi den sætter tanker i gang, lyder fra anmelderen, der giver serien tre ud af seks stjerner.

Hos Jyllands-Posten kaldes serien "forbandet barsk og stærk, fordi man ikke kan lade være med at tænke over, hvad man selv ville gøre i situationen".

Informations anmelder giver ikke serien karakterer, men mener, at "Familier som vores" langt hen ad vejen er "et stærkt bud på en fængende historie, der taler til sin tid om dens altoverskyggende problemer".

Den kaldes dog også "lidt af en dystopisk sæbeopera, der udfolder sine pointer ved hjælp af drivende sentimentale symboler og en lige lovlig sorthvid karaktertegning".

Det er Thomas Vinterbergs første serie. Hans helt store gennembrud kom med dogmefilmen "Festen", der modtog hæder både herhjemme og i udlandet.

Siden lavede han blandt andet filmen "Druk", der i 2021 gav den danske instruktør en Oscarstatuette.

"Familier som vores" havde i september verdenspremiere på den internationale filmfestival i Venedig. Den består af syv afsnit og kan ses på TV 2 og TV 2-play.

/ritzau/

Nuuk, 30/04/2025 - 15:14

Kong Frederik lærer om grønlandsk jagt og får rypesnaps

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Under besøg på universitet lærte kong Frederik mere om nystartet biologiuddannelse om Grønlands natur.

Der var onsdag uddannelse om jagt, sæler og megen anden grønlandsk natur på programmet, da kong Frederik indledte andendagen af sit besøg i Nuuk.

På Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik, var kongen og den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, forbi den nystartede uddannelse SILA.

Det er en særlig biologiuddannelse tilpasset grønlandske forhold.

- Tak for en dejlig dag, sagde kong Frederik til Jens-Frederik Nielsen på vej ind til universitetet med henvisning til dagen inden, der bød på blandt andet fjordsejlads og fjeldtur.

Inde på universitetet talte kongen, regeringslederen og andre med både undervisere og de studerende.

Der var kaffe, frugt og en "uformel" snak, fortæller Aviaja Lyberth Hauptmann, som er afdelingsleder på SILA.

Derudover fik kongen en særlig gave, for flere af de studerende havde været på rypejagt.

- En del af den her uddannelse er, at man lærer at gå på jagt og lærer om den mad og ressourcer, der er i vores natur, og de studerende havde lavet en lille nøglering med en rypefod til kongen, siger Hauptmann.

- En af vores studerende, som er en ihærdig rypejæger og har skudt over 600 ryper i år, havde også lavet en lille snaps med rypekro i, fortsætter afdelingslederen.

Aviaja Lyberth Hauptmann oplevede generelt en konge med en stor interesse i Grønland.

- Kongen stiller meget relevante, nærværende spørgsmål og kender også familiemedlemmer til de studerende, siger hun og understreger, at man mærker hans forbindelse til Grønland:

- Det mærkes meget, meget tydeligt, og det er der slet ikke nogen, der kan være i tvivl om, når man ser kongen her eller på billeder, siger hun.

Besøget onsdag fortsætter med frokost hos formanden for Grønlands parlament, Inatsisartut, Kim Kielsen.

Efter frokost med parlamentsformanden besøger kongen Grønlands Maritime Center, hvor forstander Bent Olesen introducerer centerets arbejde med uddannelse og maritim udvikling i Grønland.

/ritzau/

Læs Mere >>

Nuuk, 30/04/2025 - 14:03

Kong Frederik lærer om grønlandsk jagt og får rypesnaps

Under besøg på universitet lærte kong Frederik mere om nystartet biologiuddannelse om Grønlands natur.

Der var onsdag uddannelse om jagt, sæler og megen anden grønlandsk natur på programmet, da kong Frederik indledte andendagen af sit besøg i Nuuk.

På Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik, var kongen og den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, forbi den nystartede uddannelse SILA.

Det er en særlig biologiuddannelse tilpasset grønlandske forhold.

- Tak for en dejlig dag, sagde kong Frederik til Jens-Frederik Nielsen på vej ind til universitetet med henvisning til dagen inden, der bød på blandt andet fjordsejlads og fjeldtur.

Inde på universitetet talte kongen, regeringslederen og andre med både undervisere og de studerende.

Der var kaffe, frugt og en "uformel" snak, fortæller Aviaja Lyberth Hauptmann, som er afdelingsleder på SILA.

Derudover fik kongen en særlig gave, for flere af de studerende havde været på rypejagt.

- En del af den her uddannelse er, at man lærer at gå på jagt og lærer om den mad og ressourcer, der er i vores natur, og de studerende havde lavet en lille nøglering med en rypefod til kongen, siger Hauptmann.

- En af vores studerende, som er en ihærdig rypejæger og har skudt over 600 ryper i år, havde også lavet en lille snaps med rypekrog i, fortsætter afdelingslederen.

Aviaja Lyberth Hauptmann oplevede generelt en konge med en stor interesse i Grønland.

- Kongen stiller meget relevante, nærværende spørgsmål og kender også familiemedlemmer til de studerende, siger hun og understreger, at man mærker hans forbindelse til Grønland:

- Det mærkes meget, meget tydeligt, og det er der slet ikke nogen, der kan være i tvivl om, når man ser kongen her eller på billeder, siger hun.

Besøget onsdag fortsætter med frokost hos formanden for Grønlands parlament, Inatsisartut, Kim Kielsen.

Efter frokost med parlamentsformanden besøger kongen Grønlands Maritime Center, hvor forstander Bent Olesen introducerer centerets arbejde med uddannelse og maritim udvikling i Grønland.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 30/04/2025 - 10:00

FAKTA: Forbered sætninger til dig selv

* Når du kaster dig ud i at omlægge dine madmønstre, er det godt at være sød og nænsom ved dig selv, for det er en krævende proces.

* Det kan være en hjælp at have nogle sætninger parat, når det trækker tænder ud.

* Det kan for eksempel være: "Det er faktisk svært for mig det her, fordi jeg før har haft et meget sort-hvidt spisemønster, hvor jeg prøvede at udelukke en masse ting. Men jeg gør det bedste, jeg kan, og jeg tager en dag ad gangen".

* Sætningerne kan fungere som modtanker til nogle af de tanker, der automatisk melder sig, som "hvis ikke jeg kontrollerer det fuldstændigt fra den ene dag til den anden, så er det ikke for mig", eller "så er jeg bare en med svag rygrad".

* Brug modtankerne til at give sig selv det skulderklap, der skal til i starten.

Kilde: Marie Steenberger, som er uddannet i human ernæring, forfatter til en række sundhedsbøger samt ejer af og direktør for Madmentoruddannelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 30/04/2025 - 10:00

Kvæl din sukkertrang ved at fylde skabet med chokolade

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Omprogrammer din hjerne, så den ikke hungrer efter sukker, men forstår, at det er så tilgængeligt, at det nærmest er kedeligt.

Der er forskellige skoler, når det kommer til sukrede sager. Der er dem, der altid har skuffen fyldt med lidt af hvert til den søde tand. Og dem, der sværger til ikke at have det i huset.

Hvis du hører til dem, der ikke kan have søde sager derhjemme uden at tænke på dem nonstop - indtil du har fortæret dem - så er det måske værd at skele til en metode, der florerer på de sociale medier under navnet "5 blocks of chocolate".

Den går ud på, at du altid har fem plader chokolade i skabet. Du må gerne spise af dem, men så snart en er spist, skal den erstattes. Teorien er, at hvis din hjerne vænner sig til, at der er overflod, stopper du med tiden med at hungre efter den.

Og den tese er faktisk ikke så dum, vurderer Marie Steenberger, som er uddannet i human ernæring, forfatter til en række sundhedsbøger samt ejer af og direktør for Madmentoruddannelsen, der beskæftiger sig med spisemønstre og de psykologiske processer bag.

- Jeg bruger selv det greb til folk, der har en enten-eller tilgang til for eksempel chokolade eller andet, de prøver at udelukke fra deres kost - og så er det det eneste, de har lyst til, når overskuddet halter. Så bliver det rigtig svært at styre, fordi de ikke har lært at få et moderat forhold til det.

- Så det kan være en måde at lære sig selv, at der altid er chokolade, og man må altid godt spise det. Så kan man få adgang til tanker om, hvorvidt det overhovedet er noget, man har lyst til, eller det nærmere har været en tvangshandling: "Hvis jeg ikke må få det, så skal jeg have det", siger hun.

Det er dog ikke sådan, at i samme øjeblik, du propper skabe og skuffer med chokolade, vil din sukkertrang fordufte.

Til at starte med vil du nok føle dig som et barn i en slikbutik.

- Når det er tilgængeligt, så bliver det også meget tillokkende. Så man skal give det noget tid, hvor man lærer sin hjerne, kroppen og følelserne, at det er ude i skuffen, og det er ikke så farligt. Jeg må få det igen i morgen, for det er her hele tiden, siger Marie Steenberger.

- Så begynder sindet og tvangsadfærden at lægge sig lidt. Det er en tilvænningsperiode på en, to, tre uger, siger hun og bemærker, at det for mange vil være en skræmmende periode, hvor de får lyst til at lægge metoden på hylden igen.

Men prøv at holde ved i omkring tre uger for at se, om det er noget, der kan fungere for dig.

Det gælder om at droppe det sort-hvide syn og i stedet få øje på de små succeser. Man kan rose sig selv for, at man kun spiste fire stykker chokolade, når man kunne have spist en hel plade, siger hun.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek